Hovedformålet med efterafgrøderne er at opsamle den tilbageblevne kvælstof, der er tilført landbrugsjorden under dyrkningen af hovedafgrøden.
På dette tidspunkt af året – i slutningen af efteråret – regner man med, at efterafgrøden har aftjent sit primære formål.
Men selvom efterafgrøderne har opsamlet kvælstof, sker der stadig et kvælstoftab – om end i mindre omfang – når efterafgrøden nedpløjes eller destrueres. Samtidig medfører bladenes forrådnelsesproces, at der frigives lattergas til atmosfæren.
Derfor har et hold ildsjæle, spurgt sig selv, om man ikke kunne udvide formålet med efterafgrøder, og måske derigennem reducere både kvælstoftabet og lattergasemissionen.
Dét spørgsmål har nu fået projekttilsagn fra GUDP på lige knap 4 mio. kr.
Projektet ”Optimeret dyrkning og bjærgning af efterafgrøder til biogas” har til formål at udvide formålet med efterafgrøder til også at udgøre en ressource i biogasproduktionen, som projektleder Ulrik Kragh fra BJ-Agro, der er delvist ejet af Vestjyllands Andel, fortæller om her:
”Det der sker i dag er, at efterafgrøder kun har den funktion, at de opsamler kvælstof, men vi kan se et ret stort potentiale i nye synergier ved at bjerge efterafgrøden, og levere den ind til biogasproduktionen. På den måde kan vi både undgå noget af kvælstofudvaskningen og reducere lattergasemissionerne”.
En branche i vækst
Biogasbranchen i Danmark er i vækst og vokser år for år. Størstedelen af produktionsgrundlaget for biogasproduktionen er gylle og restprodukter såsom halm og dybstrøelse.
Men mange anlæg anvender også energiafgrøder såsom majs og roer som produktionsgrundlag, der dog grundet tvivl om klimaeffekten nu er under udfasning som input til biogas.
Derfor er der et behov for at finde alternative energikilder i andre grønne biomasser, som kan indgå i gasproduktionen.
Her kommer efterafgrøderne i spil.
Men vejen til at bringe efterafgrøder i spil som en biogasressource kræver, at modellen bliver demonstreret, så aktørerne kan se den gode idé, som Ulrik Kragh her fortæller om:
”Hvorfor gør vi det så ikke allerede? Vi mangler både de rigtige løsninger og modeller, der viser vejen frem. Den vej vil vi vise. Der skal også være en økonomisk gevinst forbundet med det. Forudsætningen for en effektiv implementering er, at det er en positiv forretning for landbrugeren, der dyrker efterafgrøden, og for biogasanlægget, der behandler efterafgrøden”.
Praktiske barrierer skal overvindes
Den første del af projektet går på en grundig research for at tilvejebringe opdateret viden om mulige arter af efterafgrøder, der har potentiale til at opfylde dobbeltformålet.
Her ser projektet ikke kun på danske arter, men retter også blikket mod andre dele af Europa.
Undervejs vil fire landbrugere dyrke projektets efterafgrøder på mindst 10 hektar jord. Som Carsten Holmgaard fra Vestjyllands Andel, der er praktisk tovholder på projektet, formulerer det, så er en stor del af projektet praktisk arbejde:
”Mange landbrugere og biogasanlæg vil arbejde praktisk med, hvilke efterafgrøder der er mest optimale. Biogasanlæggene skal eksempelvis finde ud af, hvordan efterafgrøden bedst håndteres – eksempelvis i samspil med halm. Der er en række lavpraktiske barrierer, der skal overvindes”.
Lykkes det projektet at overvinde de praktiske barrierer, forventes både en reduktion i kvælstofudvaskningen samt en betydelig reduktion i lattergasemissionerne.
Projektet fik tilsagn i GUDP´s anden ansøgningsrunde i 2023 og forventes i mål med udgangen af 2026.