Kålmøl og glimmerbøsser udgør et tiltagende problem inden for dansk frøavl.
I den danske frøbranche ser man med bekymring på, at de traditionelle metoder til skadedyrsbekæmpelse indskrænkes.
Manglende adgang til effektive midler, kombineret med stigende resistens overfor de tilbageværende aktivstoffer, beskrives som årsager til bekymringen.
Meldinger om udbyttetab på op mod 100 procent ved kålmøl-angreb, og 50 procent ved angreb fra glimmerbøsser, har givet et hold innovative ildsjæle blod på tanden til at finde alternative bekæmpelsesformer.
Og dét hold har nu fået tilsagn om projekttilskud fra GUDP.
Projektet BIO4SEED, med Aarhus Universitet i spidsen, vil udvikle metoder til biologisk bekæmpelse af skadedyr i frøafgrøder. Med et tilsagn på 6,1 mio. kr. er projektet allerede godt på vej til at finde de nyttedyr, der i fremtiden skal gøre en forskel for frøavlerne.
Men først tilbage til problemets kerne - skadevolderne:
”Kålmøl kommer til Danmark i det varme forår og forsommer. De kommer fra sydøstlig retning, og kan lige nu hverken bekæmpes i den økologiske eller konventionelle produktion. Det voksende problem med kålmøl skyldes sandsynligvis klimaforandringer og deraf stigende temperaturer” fortæller projektleder for BIO4SEED, Birte Boelt, og fortsætter:
”Glimmerbøsserne stammer fra markerne med vinterraps, som vi har rigtig mange af i Danmark. De opformeres i store antal på arealer med vinterraps, og er rigtig glade for de forårssåede korsblomstrede havefrøkulturer såsom radiser, kål og andre arter til babyleaf.”
Foruden kålmøl og glimmerbøsser har projektet også fokus på skadevolderne kløverhovedgnaver og aksløber.
Naturlige nyttedyr
Det grundlæggende formål i BIO4SEED er at undersøge, om naturlige nyttedyr kan bidrage til bekæmpelse af skadedyr.
Men før projektet når så langt, pågår et større detektivarbejde. For effektivt at kunne indsætte nyttedyr til bekæmpelse af skadedyr, skal projektet skabe viden om, hvor og hvilke nyttedyr der entrerer marken, hvor de opholder sig, og hvilken skade de udøver:
”Den første del af projektet handler om monitorering. Vi starter med at finde og monitorere de områder i marken, hvor skadedyrene kommer ind” fortæller Birte Boelt og fortsætter:
”Optimalt set kan vi lave en varslingsmodel, som tager højde for vejrforhold, der sandsynligvis vil give anledning til skadedyr. Det vil hjælpe med at målrette en strategi for at holde skadedyrene i ave.”
Når angrebene fra skadedyrene er kortlagt, handler næste fase af projektet om at finde de bedste soldater til modangrebet, som Birte Boelt fortæller om her:
”I projektet samarbejder vi med EWH BioProduction, der producerer nyttedyr. De skal på opgaven og finde de potentielle nyttedyr. Kravet til nyttedyrene er, at de er hjemmehørende i Danmark, og så skal de kunne opformeres og håndteres på en måde, hvor de gavner produktionen” fortæller Birte Boelt.
Herpå pågår et arbejde med at indsamle nyttedyr fra marker eller indkøbe fra leverandører, og derpå laboratorieforsøg, hvor nyttedyrenes effektivitet undersøges.
Når alt det er på plads, gælder det sidste trin, før nyttedyrene kan udbredes i marken – selve udbringningsmetoden.
Her bidrager projektpartneren Ecobotix med software, der understøtter udbringning af nyttedyrene med droner.
Endelig er et vigtigt element i projektet at finde planter, der understøtter nyttedyrene:
”Grundlæggende set vil vi styrke biodiversiteten med projektet. Eksempelvis vil snyltehvepsen – et potentielt nyttedyr – gerne have lettilgængelig nektar. Derfor undersøger vi, hvilke planter der blomstrer, når snyltehvepsen ankommer til marken. Vi ser biodiversiteten som et redskab” slutter Birte Boelt.
Lykkedes projektet med de opstillede målsætninger, er der et godt potentiale for at reducere brugen af pesticider. Findes der eksempelvis en biologisk metode til at bekæmpe kløverhovedgnaveren, forventer projektet at kunne reducere insekticid-anvendelsen fra 2-3 behandlinger til én behandling.
Samtidig vil projektet, på den økonomiske side, styrke forudsætningerne for at opretholde frøavlsproduktionen i Danmark.
Dét er både godt nyt biodiversiteten, og for de bekymrede frøavlere.
BIO4SEED fik tilsagn om projekttilskud under første ansøgningsrunde i 2023 og forventes i mål med projektet med udgangen af 2027.