Nationalt netværk skal fremme dyrkning og udnyttelse af tang i Danmark

Det gælder formentlig for de fleste, og du har helt sikkert selv oplevet det.

Den ildelugtende, halvrådne, brune masse, der nemt kan spolere forventningen om en frisk dukkert i havet. Det gælder nok også for de fleste, at der ikke er meget positivt at sige om det opskyllede tang på stranden.

Men det er måske undtagelsen, der bekræfter reglen, for i virkeligheden er der uendeligt mange positive ting at sige om tang – eller makroalger, som de også kaldes.

Tang er, som andre alger i stand til at optage CO2 og næringsstoffer fra vandet, herunder overskydende næringsstoffer der belaster vandmiljøet.

Samtidig kan det dyrkes og høstes, og bidrage som en foder- såvel som fødevareressource uden at optage landbrugsareal. Blot for at nævne nogle af egenskaberne ved tang.

Af samme årsag har GUDP flere gange styrket dansk tangproduktion, bl.a. i projekterne VALUEKELP, SøStem og SMART TANG som du finder link til i faktaboksen.

Fortællingen skal ændres

Det er lige præcis denne viden om tangs fortræffeligheder og en ændring af tangs narrativ, som det nye GUDP-projekt ”AlgeCenter Danmark 2.0” vil forsøge at udbrede. Om det fortæller projektmedarbejder Sofie Laage Christiansen:

”Vi ser ikke tang, som noget brunt og ulækkert på stranden. Vi ser tang som havets grønne guld, som kan være bidragende til at afhjælpe nogle af verdens kriser. Selvom tang er en kæmpestor, næsten ubrugt ressource, så er der også udfordringer forbundet med brug af tang. Så vores fokus i netværket er at formidle om tangs store potentiale, samt identificere og adressere de barrierer, der eksisterer for tangvirksomheder og science-industriel forskning og udvikling i Danmark”

Til det nikker Annette Bruhn, som er projektleder og seniorforsker ved Aarhus Universitet, og supplerer:

”Vi har faktisk haft et regionalt erhvervsnetværk siden 2010, men nu kunne vi se, at det var tid til at opgradere til et nationalt, da der kommer større og større efterspørgsel på tang, fordi det både kan aflaste havmiljøet og brødføde mennesker. Derfor vil vi styrke værdikæden på tværs, fordi vi forskellige tanginteressenter kan opnå meget mere ved at arbejde sammen i stedet for at konkurrere”

Projektet vil udnytte det nuværende momentum og etablere et nationalt netværk, hvor interessenter og aktører systematisk samarbejder om udfordringer og struktureret deler viden med hinanden.

To hoveder er bedre end et

Indtil videre har netværket, identificeret de barrierer og muligheder, der findes for tangproduktion i Danmark, og som der skal arbejdes målrettet på det næste år gennem workshops og netværksmøder.

Eksempelvis løber der en workshop af stablen, hvor der fokuseres på nye tangarter, der endnu ikke dyrkes i Danmark. Om det fortæller Annette Bruhn:

”Der findes omkring 400 tangarter, og i Danmark dyrker vi kun 4-5 arter. Vi skal derfor udvide kataloget en smule og finde ud af, hvilke tangarter, der måske skal gøre deres debut i landet. Vi har forskellige farvande til de forskellige arter og gode dyrkningsforhold – både i havet og i systemer på land. Nogle nye tangarter er for eksempel gode til at reducere metanudledninger fra kvæg, når det tilsættes i foderet”.

Men inden udbredelsen af flere arter for alvor kan tage til, så findes der en væsentlig barriere i branchen forbundet med forbrugernes accept af tangs multimuligheder:  

”I den vestlige verden har vi en masse god tang, men vi har simpelthen ikke vænnet os til at spise det. En udfordrende opgave for os bliver derfor at inspirere folk til at spise mere tang, fordi det før eller siden bliver nødvendigt, at vi spiser det.”, fortæller Sofie Laage Christiansen.

Projektet vil således også undersøge, hvilke opskrifter der kan friste de danske forbrugere til at inkludere tang som ingrediens i deres madlavning.

Det er nemlig en stor fordel for miljøet, når de næringsstoffer, der normalvis vil gå tabt og skade havmiljøet, i stedet bliver optaget af tang, som vi herefter anvender til fødevarer. Det er med til at skabe en bæredygtig cirkulær bioøkonomi.

Det nationale tangnetværks fund fra de forskellige fokusområder skal samles i en strategi, som tangindustrien i Danmark kan læne sig op ad i fællesskab, og som forventes klar ved projektets afslutning i 2025.