Fravænningsdiarré hos smågrise er et stort og udbredt problem i den danske griseproduktion.
I den konventionelle produktion fjernes pattegrisene fra soen når de er omkring 4 uger gamle, på et tidspunkt hvor immunsystemet stadig er umodent og tarmfloraen skrøbelig.
Dét fører ofte til såkaldt fravænningsdiarré, der nemt smitter og breder sig i grisestien. Svaret på dét problem har hidtil været antibiotikabehandling, men med et ønske om at minimere brugen af antibiotika indenfor dansk griseproduktion, harmonerer det dårligt.
Et forebyggende greb til at mindske risikoen for fravænningsdiarré er at sikre smågrisene et næringsrigt foder med sundhedsfremmende tilsætningsstoffer, der styrker immunforsvaret.
I mange år har man inden for konventionelt svinebrug ordineret medicinsk zink, der virker forebyggende mod afvænningsdiarré, i kosten til smågrisene. Medicinsk zink er imidlertid blevet udfaset i EU siden 2017, og i Danmark med virkning fra juni 2022.
Derfor mangler det konventionelle svinebrug et effektivt, billigt fodertilsætningsstof, der kan dæmme op for afvænningsdiarréen.
Netop et sådant fodertilsætningsstof har virksomheden LactoLink fundet frem til, og de danske småmejerier sidder på nøglen til at fremstille stoffet i storskala.
Derfor har GUDP givet tilsagn om projekttilskud på lige knap 5 mio. kr. til projektet YeastHealth, der vil slå bro mellem et værdiløst restprodukt fra småmejerierne og smågrisenes tarmflora. Direktør for LactoLink og projektleder for YeastHealth Anders Bisgaard fortæller her om projektet:
”Udgangspunktet for projektet er at udnytte den meget vandholdige sidestrøm permeat, der stammer fra produktion af skyr, græsk yoghurt, feta, ost osv. Permeat har ikke nogen værdi for de små mejerier, og foræres typisk væk som grisefoder eller til biogasanlæg. Store mejerier som Arla har fundet anvendelse for sidestrømmen, men der findes stadig store mængder uudnyttet permeat, der sagtens kan forædles til en højværdivare.”
Fra permeat til gær
Kernen i YeastHealth er at udnytte sukkerindholdet i permeat til at gro en særlig non-GMO gærstamme via en fermenteringsproces. Gærstammen, der indeholder en række eftertragtede egenskaber for smågrisenes immunforsvar, kan herefter bruges som fodertilsætningsstof i foderet til smågrise.
Fermenteringsprocessen er allerede udviklet og afprøvet af LactoLink. Om det fortæller Anders Bisgaard her:
”LactoLink har et lille prototypeanlæg med en 200L gæringstank på Nørager Mejeri. Det fremstiller en koncentreret gærsuppe, som vi tørrer til et gærprodukt, der kan anvendes som fodertilsætning. Efter fermentering, inddampning og tørring er restproduktet rent vand, som kan anvendes til eksempelvis afvaskning.”
Tidlige prøver af den tørrede gær har vist et proteinindhold på 37%, hvilket samtidig gør fodertilsætningen til en glimrende proteinkilde for smågrisene, da proteinet har en meget gunstig aminosyresammensætning.
Styrker grisens helbred
Såvel permeat som YeastHealth´s gærstamme indeholder en række gode egenskaber, der kan komme smågrisene til gavn.
”Det fine ved permeat er, at det stammer fra mælk. Altså er udgangspunktet et produkt, der ikke indeholder en masse uønskede stoffer. Derimod styrker det knoglerne, og indeholder nogle gode mineraler, som grisen får, når vi fodrer med gærproduktet” fortæller Anders Bisgaard og fortsætter:
”Gærproduktet indeholder nogle stoffer, bl.a. betaglukaner, mannan-oligosaccharider og vitaminer, som vi forventer vil hjælpe med at forhindre e-coli bakterier i at sætte sig på tarmene. Vi forventer at man ved brug af gærproduktet som fodertilsætning kan reducere forekomsten af fravænningsdiarré med ca. 25%.”
Ifølge YeastHealth´s egne beregninger står danske småmejerier årligt med ca. 355.000 tons uudnyttet, værdiløst permeat. Dét kan LactoLink forædle til 10.650 tons gærprodukt, der rundt regnet kan forsyne 40 mio. smågrise om året.
Dét giver i runde termer 10 mio. færre diarrétilfælde om året, hvis det fulde potentiale udnyttes.
For Nørager Mejeri, hvor LactoLinks prototypeanlæg er opført, er der en mærkbar økonomisk gevinst at hente ved YeastHealth. Udnyttes mejeriets samlede, årlige permeat-sidestrøm på 60.000 tons, anslår YeastHealth et provenu på 0,6 mio. kr. for mejeriet, mens LactoLink forventer en samlet salgsværdi på 16,2 mio. kr.
YeastHealth er et bredt anlagt samarbejdsprojekt, hvor det meste af værdikæden er repræsenteret i alt fra den akademiske grundforståelse, over praktisk produktion til salg og marketing. Projektet løber frem til udgangen af 2025.