I årtier har avlsprogrammerne haft fokus på effektivitetsforøgelse og fokus på produktion af stadig flere og billigere æg.
Derfor var kalkulen enkel: Jo flere æg pr. høne pr. dag i længere tid des bedre.
Samtidig skulle hønen være mindre og starte æglægningen tidligere. En mindre høne er billigere i drift, da den skal have mindre foder, og tidlig æglægning giver et hurtigere afkast. Det har alt sammen medvirket til, at vi fik billige æg i køledisken.
Men avlsprogrammerne har haft deres pris.
I dag oplever over 85% af alle æglæggere, på tværs af bur- og skrabeæg, frilands- og økologiske æg, et brystbenbrud, som er potentielt smertefuldt, i forbindelse med æglægning.
Det betegnes af fageksperter som det største velfærdsproblem i den nuværende ægproduktion. Branchen efterspørger en løsning, og gerne hurtigst muligt, men et tilbagerul af avlsprogrammerne vil tage adskillige år, mens æglæggerne fortsat vil opleve brystbenbrud.
Derfor har GUDP givet tilsagn om støtte til projektet ”Velfærdshønen”, som vil undersøge virkningen ved et nyt lys- og foderprogram, der skal udsætte æglægningsstart med tre uger. ”I bund og grund handler det om at minimere skaden, indtil avlsfirmaerne er klar med en meget mere robust høne til producenterne”, som projektleder og adjunkt ved Københavns Universitet, Ida Thøfner fortæller.
Stort forudgående detektivarbejde
Årsagen til brystbenbrud er forskere først indenfor de seneste år blevet bekendt med. Ifølge Ida Thøfner var det sidst i ’00erne, at de første rapporter påpegede problemet med brystbenbrud.
Siden har den gængse opfattelse været, at brystbenbruddet skyldtes udefrakommende faktorer.
Men efter at have konstateret, at fænomenet var stort set lige udbredt på tværs af bur-, skrab-, frilands- og økologiske høns, var projektleder Ida Thøfner og hendes kollega overbevist om, at forklaringen måtte findes et andet sted.
Det satte gang i lidt af et detektivarbejde.
”Branchen ønskede at få belyst problemet på en videnskabelig måde. De tidlige rapporter pegede på, at der var færrest brud i de ’alternative produktionsformer’. Derfor fik vi opsat et samarbejde med branchen, hvor vi har undersøgt problemet i 40 flokke på tværs af bur-, skrab og frilandshøns”, fortæller Ida Thøfner og fortsætter:
”Min kollega og jeg havde en fornemmelse af, at en obduktion ville give et mere retvisende billede af problemet. Vi samarbejdede derfor med retsmedicinere for at finde ud, hvordan brudene så ud. Dét bekræftede vores opfattelse om, at bruddet ikke skyldes udefrakommende faktorer. Bruddene var identiske på tværs af produktionsformerne og lignede ikke high impact traumer (slag ved høj kraft, red.)”.
Efter at have afskrevet den gængse teori for brystbenbrud, koblede Ida Thøfner obduktionsresultaterne på produktionsdata, og gjorde en interessant opdagelse:
”Vi kunne se en tydelig sammenhæng mellem fuglens vægt ved undersøgelse, alder ved æglægningsstart samt kombinationen af antal æg og ægstørrelse i den første uge, og så frekvensen på brystbenbrud. Jo ældre fuglen var ved første æg og jo tungere kropsvægt ved endt ægproduktion, des færre brystbenbrud så vi simpelthen” fortæller Ida Thøfner.
Vil reducere forekomsten med 36 procent
Med de resultater, som Ida Thøfner har frembragt i de indledende undersøgelser, er projektet nu gået et skridt længere, og har sammensat et nyt lys- og foderprogram, der skal udsætte æglægningsstart med tre uger.
”Vi har fundet ud af, at alderen har så stor effekt, at for hver uge, æglægningsstarten forsinkes, vil forekomsten af brystbenbrud falde med 12 procent. Hvis man derfor kan forsinke æglægningsstart med bare én uge, kan man hurtigt reducere forekomsten” fortæller Ida Thøfner og fortsætter:
”Lys og foder er hidtil brugt til at initiere en tidlig æglægning. Nu vil vi gå den anden vej ved hjælp af de samme teknikker”.
Konkret er målet at udskyde æglægningsstarten fra en alder på cirka 21 uger til at hønen er 24 uger gammel – altså en forsinkelse på tre uger. Den hurtige læser vil allerede havde udregnet, at det giver et potentiale for at reducere forekomsten med 36 procentpoint.
Selvom projektet langtfra løser problemet, så vil det kunne bidrage til at reducere forekomsten af brystbenbrud og dermed øge velfærden for æglæggerne.
Projektet Velfærdshønen har fået tilsagn om projekttilskud på lige knap otte millioner kroner og løber frem til udgangen af 2025.