Hvis du i august måned spørger fiskere, miljøeksperter eller livreddere, hvad der burde kategoriseres som den ottende plage, ville de med en vis sandsynlighed pege på dem: Gopler.
De fleste af os er stødt på dem, særligt i sensommeren, hvor de ofte optræder i uoverskuelige mængder i nogle områder. En slimet, gennemsigtig masse, der, når den forekommer i massive mængder, kan frarøve badeturen selv den mindste gnist af fornøjelse.
Over de sidste årtier er der sket en stigning i antallet af havområder, der lider under stadigt hyppigere masseforekomster af både hjemmehørende og invasive gopler.
En stigning, der sandsynligvis er et resultat af stigende pres-faktorer på økosystemerne.
Men hvad nu, hvis man kunne gøre masseforekomsten af gopler til en attraktiv bifangst for kystfiskerne?
Dét vil ikke kun give et trængt erhverv et nyt indtægtsgrundlag, men vil samtidig bidrage til at regulere og forbedre forholdene for danske økosystemer og dermed potentielt åbne for større biodiversitet i de kystnære områder.
Netop det spørgsmål har forskere fra Danmarks Tekniske Universitet stillet sig selv, og dét er der blevet et nyt GUDP-projekt ud af.
Projektet MEDUSA vil, med et tilsagn på 6,3 mio. kr. fra GUDP, udvikle metoder, der skal skabe grundlag for et bæredygtigt, kommercielt fiskeri af gopler.
”Først og fremmest skal vi sørge for at etablere et bæredygtigt fiskeri på gopler i områder, hvor vi har store problemer med vandmænd, som i Skive Fjord, der er en meget eutrofieret del af Limfjorden”, fortæller Cornelia Jaspers, co-projektleder og leder af Center for Gelatinøst Plankton Økologi og Evolution ved DTU Aqua.
Efter at have fanget goplerne opstår imidlertid det næste problem, nemlig at gopler består af 93-97% vand.
”Når du har fanget goplerne, skal de hurtigst muligt forarbejdes. Det er selvsagt ikke rentabelt at transportere store vandmængder, så det vi undersøger er, hvordan vi hurtigst muligt får fjernet vandet og stabiliseret produktet” forklarer projektleder og seniorforsker ved DTU Anne Dalsgaard, og suppleres af Cornelia Jaspers:
”Det er ikke den første gang, gopler bliver undersøgt som en potentielt nyttig ressource. Men vi har eksperter fra DTU Kemi med i projektet, som har en ny plan om at bruge omvendt osmose og specielle membranfiltreringsteknikker til at fjerne vandet fra goplerne, mens Vestjyllands Andel hjælper med at udvikle et færdigt produkt”, siger Cornelia Jaspers og fortsætter.
”I Asien er der stor tradition for at spise gopler, men der bruger man en metode som inkluderer aluminiumsalt til at tørre goplerne hurtigst muligt. Det vi til forskel vil prøve er at etablere en ny og rentabel teknologi uden brug af kemikalier.”
Bliver til fiskefoder
Selvom man i store egne af verden indtager gopler som en delikatesse, sigter MEDUSA dog ikke på at kommercialiseringen af goplefiskeri baseres på salg til fødevarer.
Derimod ser projektholdet et marked for fiskefoder til akvakultur.
Anvendelse af gopler som ingrediens i fiskefoder er ikke prøvet før, hvorfor projektet også, i samarbejde med Aller Aqua, gennemfører biologiske forsøg med ørred for at undersøge den ernæringsmæssige værdi af gopler i fiskefoderet.
Sideløbende skal mange andre faktorer omkring kommercielt goplefiskeri undersøges. Eksempelvis hvornår det er mest fordelagtigt at fange goplerne:
”Goplerne vokser om foråret og sommeren, men vi vil gerne finde ud af, hvornår deres næringsstofindhold er bedst. Man er indenfor akvakultur altid på jagt efter gode foderråvarer, og vi skal være sikre på, hvornår det er bedst at fange dem for at sikre økonomien” fortæller projektleder Anne Dalsgaard.
Samtidig er det også væsentligt for projektet at tage højde for de afledte effekter af goplefiskeri.
En anden del af projektet går derfor på at monitorere bestanden og beskrive den geografiske udbredelse af vandmænd, samt at vurdere effekten af et fiskeri på biodiversitetssiden. Endelig vil projektet identificere potentielle fangstområder i fjorde og bælter ud over den allerede påpegede del af Limfjorden.
MEDUSA er igangsat i efteråret 2023 og løber frem til efteråret 2026.