Da Fødevarestyrelsen i efteråret 2021 offentliggjorde resultaterne af PFAS-prøver fra kødkvæg på Korsør-egnen, var det meste af Danmark ved at kløjes i middags-medaljonen.
I forlængelse af undersøgelsen advarerede styrelsen mod en sundhedsrisiko ved at spise det pågældende oksekød fra Korsør, der markant overskred grænseværdien for PFAS-stoffer i fødevarer.
Undersøgelsen trak store overskrifter i de nationale medier, og skabte for alvor bevidsthed i befolkningen om de skadelige effekter ved for høj indtagelse af PFAS. Mange spurgte sig selv, om man med sindsro kunne indtage fødevarer uden risiko for PFAS-kontaminering.
Men på trods af det kritisk høje PFAS-niveau i køerne ved Korsør, er der dog grund til at slå koldt vand i blodet.
Fødevarestyrelsen, der rutinemæssigt har udført kontroller for PFAS siden 2011, meddeler, at man generelt kun har fundet PFAS i små mængder i fødevarer, bortset fra ét tilfælde hvor PFAS-niveauet i økologiske æg oversteg grænseværdien. Her var årsagen brug af en forhøjet andel af fiskemel i hønsefoderet.
Men selvom Fødevarestyrelsen overvåger PFAS i fødevarer, kan der forekomme små lokale udsving, som i tilfældet fra Korsør, ligesom rutinemæssige stikprøvekontroller ikke nødvendigvis fanger alle tilfælde.
Samtidig presser Danmark, og fødevareminister Jacob Jensen, på for at opstille lavere fælles EU-grænseværdier for PFAS-niveauer i fødevarer, end der pt. er gældende.
*BILLEDE
Det store fokus på PFAS kan i fremtiden medføre et øget behov for kontrol og testning af PFAS-niveauer i fødevarer, vand og landbrugsjord. Udfordringen er imidlertid, at de analysemuligheder, vi i dag står med, både er besværlige, langsommelige og omkostningstunge.
Derfor har GUDP givet tilsagn om projekttilskud på 12 mio. kr. til projektet PFAS Detect, der vil udvikle nye analyseværktøjer til brug i fødevareindustrien. Om baggrunden for projektet fortæller chef for forskning og udvikling hos Pisco ApS og projektleder for PFAS Detect Jacob Højgaard om her:
”Problemet med de analysemetoder, vi har i dag, er, at man ikke kan få svar på en prøve med det samme. Når man har taget en prøve på fødevaren, skal den sendes ind til et laboratorie, der har specialiseret personale og udstyr til rådighed. Den proces strækker sig typisk over to uger. Sælger man friske fødevarer, er det ikke holdbart. Dertil er det dyrt at teste PFAS-niveauet i fødevarer”
Projektet PFAS Detect vil derfor udvikle analyseværktøjer, der ikke kræver et laboratorie eller specialiseret personale, men som derimod kan betjenes uden større instruktion, og give svar på prøven med det samme.
Udvikler tre modeller
For at de nye analyseværktøjer rammer fødevaresektoren bredest muligt, vil PFAS Detect udvikle tre forskellige måleinstrumenter:
”Vi udvikler tre forskellige måleinstrumenter til at måle PFAS i fødevarer. Det som kommer til at adskille instrumenterne, er henholdsvis salgspris, detektionsgrænse og brugeranvendelighed” fortæller Jacob Højgaard og fortsætter:
”Det første måleinstrument minder, lidt populært sagt, om corona-quick-testen, og kan give et kvalitativt enten/eller-svar. Forstået på den måde, at måleinstrumentet vil påvise PFAS, hvis niveauet er over en vis tærskelværdi.”
PFAS-quick-testen kan således ikke angive, hvor højt PFAS-niveauet er – blot om det er over eller under en forudbestemt tærskelværdi. Quick-testen vil være den mest brugervenlige og billigste model, og er som udgangspunkt beregnet til at måle PFAS i vand, men projektet forventer, at den kan optimeres til at påvise andre prøvematricer.
”Det andet måleinstrument, PFAS-laboratorie-testen, kan bruges til at udføre en kvantitativ måling af PFAS-niveauet med samme høje præcision, som man kan i et traditionelt analyselaboratorie. Den kræver lidt større instruktion at bruge, uden at man dog har brug for en bioanalytisk uddannelse” fortæller Jacob Højgaard.
Selvom PFAS-laboratorie-testen kan give det samme svar, som kan frembringes via en laboratorieprøve, er den væsentlige fordel ved måleinstrumentet, at det kan give svar på PFAS-analysen inden for kort tid.
Dermed er der tale om en betydelig forbedring i forhold til den nuværende løsning, der kan strække sig over to uger.
”Det tredje og sidste måleinstrument, PFAS-håndholdt-testen, er en håndholdt videreudvikling af PFAS-laboratorie-testen, og dermed også et kvantitativt måleinstrument. Måleinstrumentet er ikke nær så præcis som laboratorie-testen, men til gengæld nemmere at anvende, og så kan det give svar med det samme” fortæller Jacob Højgaard.
*BILLEDE
PFAS Detect forventer at kunne udbrede de tre måleinstrumenter til store dele af fødevaresektoren i Danmark, og nævner selv, som oplagte aftagere, landbruget, fiskeri og akvakultursektoren samt forarbejdningsindustrien.
Selvom der i dag ikke er omfattende krav til, at fødevareproducenter tester fødevarerne for PFAS-niveauet, så nævner Jacob Højgaard, som en fremtidig mulighed, at det kan ændre sig:
”Hvad er lovgivningen i fremtiden? Vi ved det ikke, men måske skal producenter til selv at måle. Lige nu skal de ikke, men de har heller ikke en praktisk teknologi til egenkontrol. Hvis teknologien er der, kan det jo godt være, at man vil stille et sådan krav til producenterne i fremtiden.”
PFAS Detect er opstartet i 2023 og løber frem til midten af 2026.