Mens altædende skovbrande i syd og massive skybrud i Centraleuropa ødelægger fødevareproducenters afgrøder, kæmper danske frugt- og bæravlere i forårsmånederne med en anden konsekvens af de globale klimaforandringer.
Som en effekt af de stigende vinter- og forårstemperaturer springer blomsterknopper tidligere og tidligere ud i foråret og mister derfor tidligt deres frosttolerance.
Og selvom et tidligere forår nok for de fleste er en kærkommen forandring, så er det et problem, der truer konkurrenceevnen for danske frugt- og bæravlere.
Den tidligere blomstring modsvares nemlig ikke af en tilsvarende tidligere dato for forårets sidste nattefrost, hvilket betyder, at perioden med risiko for frostskader bliver længere.
Risikoen for frostskader i danske frugtplantager forventes derfor at blive øget betydeligt fremover.
Derfor har GUDP givet tilsagn til projektet FrostProInno, der vil udvikle og demonstrere løsninger mod frostskader i blomsterknopperne. Om det fortæller seniorforsker ved Aarhus Universitet og projektleder Martin Jensen:
”De seneste år er tidspunktet for blomstringen rykket markant frem, mens sidste dato for senfrost ikke har flyttet sig tilsvarende frem. Det betyder, at vinduet, hvor vi kan få frostskader i foråret, er blevet længere, og det ser ud til at blive endnu længere i fremtiden. Forandringen får den direkte konsekvens, at danske frugtavlere risikerer at producere mindre i fremtiden.”
Klimaforandringerne har allerede nu sat sine spor i produktionen hos projektpartnerne Kærsbo og Egeby Frugtplantager, der i de senere år har oplevet stigende tab i produktionsudbytter forårsaget af frostskader. På landsplan vurderes forårsfrosten at reducere æbleudbyttet med ca. 10 procent. Og det er skidt nyt for branchen, der konkurrerer med producenter i hele Europa:
”Klimaproblemet bliver et direkte konkurrenceparameter, der forringer danske frugtavleres konkurrenceevne på europæisk niveau. Alt forarbejdet er jo gjort, når vi kommer ind i høstsæsonen. Avlerne har passet og plejet, holdt skadedyr og ukrudt væk året igennem. Omkostningerne er afholdt. Taber vi derfor produktionen på grund af frostskader, betyder det, at omkostningerne til det enkelte stykke frugt bliver højere. Den effekt vil vi prøve at modvirke”, fortæller Martin Jensen.
Bygger en værktøjskasse til avlerne
I projektet FrostProInno er der ikke kun fokus på at udvikle og demonstrere én forkromet løsning til avlerne. Derimod har projektet lagt op til flere forskellige værktøjer, der både skal udvikles og/eller demonstreres for at udbygge vores viden om effekten.
”Vi skal helst ramme noget, der giver mening økonomisk såvel som miljømæssigt, men også noget, som avlerne finder tilstrækkeligt effektivt, og som nemt kan implementeres i driften. Vi ser både på løsninger, der kan forsinke blomstringen i det tidlige forår såvel som løsninger, der kan forstærke blomsterknoppen, så den bedre kan modstå frosten. Derfor har vi i projektet forskellige arbejdspakker, der skal tænkes som en værktøjskasse, som avlerne kan bruge”, fortæller Martin Jensen.
Værktøj 1
I projektets første arbejdspakke testes virkningen af såkaldte forstærkere. Forstærkere er eksempelvis en vegetabilsk olie, der forsegler knoppen, hvilket reducerer iltoptaget og forsinker blomstringen. Om det fortæller Martin Jensen:
”Der findes allerede forskellige forstærkere på markedet, men der er ikke stor dokumentation for effekten, og de er ikke testet under danske klimatiske forhold. Det vil vi gøre.”
Værktøj 2
I anden arbejdspakke evaluerer projektet effektiviteten, kapaciteten og de økonomiske perspektiver i et tågesystem til frostbeskyttelse:
”Et nyt system udviklet bl.a. i Nederlandene, kan bruges til at lave en slags kunstig sky om natten. Dermed kan man lægge en beskyttende tåge ud i plantagen, som holder på varmen fra jorden og gør at temperaturer ikke falder så meget på stille og klare nætter med udstrålingsfrost. I projektet vil vi teste hvor stor en beskyttelse mod frost, der kan forventes at opnås ved brug af konceptet og evaluere omkostninger og hvor let det er at integrere i produktionen, fortæller Martin Jensen.
Værktøj 3
I tredje arbejdspakke undersøger projektet muligheden for at styrke blomsterknoppers hårdførhed og forsinke blomstringen ved at udnytte sortsforskelle og bruge grundstammer, der påvirker blomstringstidspunktet:
”Alle æbletræer er i dag podet på en grundstamme. Og måske kan en anden grundstamme være med til at sikre knopperne mod frost. Det vil være en meget simpel og nem løsning på problemet, men vi har ikke stærk viden om potentialet lige nu og vil derfor teste effekterne af en række grundstammer” fortæller Martin Jensen
Udover de konkrete værktøjer undersøger FrostProInno også, hvordan man skaber mere præcis information om mikroklimaet i forbindelse med frostbegivenheder, for herigennem at blive bedre i stand til at forudsige risikoen for frostskader og hvilke forebyggende tiltag der giver mening at anvende i enkeltsituationer.
Endelig vil FrostProInno bruge målingerne af fysiologiske og biokemiske ændringer i blomsterknopperne fra forsøgene til at udvikle mere præcise indikatorer for frostfølsomhed, for herigennem at forbedre forårsfrostvarslingen. Muligheden for at teste og forstå forskelle i følsomhed mellem sorter, igennem blomstringen, imellem forskellige plantager og mellem år er værdifuld i forhold til forebyggelse mod frostskader.
Projektet vil primært fokusere på æble som hovedmodel, men også inddrage pære.
FrostProInno er igangsat i august 2023 og løber frem til medio 2027.