Udskældt strandkrabbe kan være overset ressource

2023

Den udfordrer de øvrige arter, den forekommer i massive mængder, og den er egentlig relativ nem at fiske efter. Der er bare ikke nogen, som gider at aftage den. Nu vil et nyt GUDP-projekt visen vejen for et rentabelt strandkrabbefiskeri, der skal give danske kysfiskere en sekundær indtægtskilde

I de indre danske farvande trives strandkrabben godt. Faktisk så godt, at den nu udgør en trussel mod biodiversiteten i de kystnære områder.  

Over de seneste år har strandkrabben nemlig været på fremmarch på den jyske østkyst, i bælterne og det sydfynske øhav. Det er ved at blive et problem for andre hjemmehørende arter, der ikke kan matche konkurrencen fra skaldyrene. 

Særligt går konkurrencen ud over økologisk værdifulde organismer såsom muslinger, fiskeyngel og ålegræs.

Imidlertid er kystfiskernes motivation for at holde arten i skak begrænset, da der i dag ikke umiddelbart findes reelle afsætningsmuligheder.

De strandkrabber, der uvilkårligt sætter sig i kystfiskernes redskaber, bliver i de fleste tilfælde smidt ud igen, hvilket afføder tilførsel af dødt organisk materiale til kystvandene.

Men at smide strandkrabberne ud, er ifølge et nyt GUDP-projekt et tab af en nyttig ressource, og dét har projektet tænkt sig at ændre på.

Projektet KRABFISK vil skabe de afsætningsmuligheder der lige nu mangler, for at strandkrabbefiskeriet bliver attraktivt for kystfiskerne. ”Det handler om at se strandkrabben som en ressource”, som projektleder og professor ved DTU Aqua Jens Kjerulf Petersen udtaler.

Med et tilsagn om projekttilskud på over 7 mio. kroner, har KRABFISK kastet sig ind i kampen for at finde lukrative afsætningsmuligheder for strandkrabben og samtidig give de hårdtprøvede danske kystfiskere en ny indtægtskilde.

Logistisk øvelse

I virkeligheden er det slet ikke anvendelsen af strandkrabberne, der kræver de store hovedbrud. Her har projektleder Jens Petersen allerede udpeget dét slutprodukt, som fangsten skal blive til. Strandkrabberne skal nemlig primært forarbejdes til et smagsprodukt i pulverform, der særligt efterspørges i det østasiatiske køkken.

Produktet kan sidestilles med andre smagsforstærkere som f.eks. bouillonterninger, men med en smag som minder om de rejechips, der ofte følger med asiatiske retter.

Selve slutproduktet er dermed allerede udpeget. Hovedøvelsen i KRABFISK er at finde den logistiske og rentable vej frem til slutproduktet. Om det fortæller projektleder Jens Petersen:

”Lige nu er udfordringen ved strandkrabbefiskeriet at komme af med fangsten på en måde, så man rent faktisk tjener penge på det. Derfor skal vi se på, hvordan vi etablerer en god logistisk mulighed til at opbevare strandkrabben, der samtidig ikke koster en formue”.

Når Jens Petersen taler om at ”komme af med strandkrabben” menes der helt lavpraktisk, hvor man stiller og opbevarer fangsten, efter kutteren er kommet i havn.

Der er nemlig behov for at samle til bunke på havnen, indtil det giver økonomisk mening at transportere krabberne til fabrikken, og den videre forarbejdning til krabbepulver.

Her er første indskydelse formentlig, at nedfrysning må være løsningen. Men nedfrysning kræver omkostningstunge nedkølingsfaciliteter, og nedkølingsfaciliteter kræver dyr energi. Om det fortæller projektleder Jens Petersen:

”Hele pointen er, at man skal kunne samle til huse på en ressource- og omkostningseffektiv måde. Energipriserne har udviklet sig dramatisk, siden vi sendte ansøgningen, og derfor er det kun endnu mere vigtigt, at vi ser på ressourceeffektivitet”.

Tester to muligheder

Lige nu udvikler projektet KRABFISK sig i to forskellige spor, der begge skal give bud på ressourceeffektive opbevaringsmuligheder.

I det første spor testes potentialet i levende opbevaring i havnebassinet. Rent praktisk vil det foregå i store, nedsænkede netbure, hvori der vil være en naturlig vandudskiftning. Netburene skal testes for brugervenlighed i forhold til opfyldning såvel som tømning, og så skal de testes på kapacitet målt op mod dødelighed og råvarekvalitet.

I det andet spor skal strandkrabberne delvist forarbejdes ved en fermentering, før de lagres. Fermenteringen vil forlænge krabbernes holdbarhed, og samtidig muliggøre opbevaring uden nedfrysning. Det mellemprodukt, som fermenteringen leder frem til, vil kunne anvendes til forskellige formål – herunder videre forarbejdning til smagsproduktet i pulverform.

Såfremt projektet når i mål, og rent faktisk viser vejen til en rentabel afsætning af strandkrabber, forventer Jens Petersen, at det på sigt vil være muligt at skånsomt fiske, forarbejde og afsætte 10.000 tons strandkrabber i Bælthavet alene.

Projektet KRABFISK har fået tilsagn om projekttilskud i 2022 og forventes at løbe frem til udgangen af 2025.

Fakta

Projekttitel

Fiskeri af strandkrabber som en ny bæredygtig ressource i dansk kystfiskeri (KRABFISK)

Projektdeltagere

DTU Aqua, DTU Food, Nordic Marine Nutrition, Skrillinge Strand, Danmarks Fiskeriforening 

Projektperiode

Januar 2023 til december 2025 

Bevilget beløb

7.432.077 kroner