I Danmark er vi noget nær, hvis ikke verdensmestre så, europamestre i at dyrke frøafgrøder. Således står Danmark, ifølge tal fra Landbrug og Fødevarer, for omkring 50% af EU´s samlede frøproduktion.
Særligt fylder produktionen af græsfrø i det danske landskab, hvilket efterhånden ses afspejlet på alverdens fodboldstadioner.
Men den danske produktion af frøafgrøder bliver udfordret i takt med at brugen af pesticider, af hensyn til natur og vandmiljø, reguleres og indskrænkes.
Danske frøavlere får derfor brug for alternative løsninger til bekæmpelse af ukrudt for fortsat at kunne levere dansk højkvalitetsfrø til verdensmarkedet.
Den dagsorden har et nyt GUDP-projekt grebet. Maskinforhandler Lars Møller Andersen, og projektleder for ”Elektrisk ukrudtsbekæmpelse i frøafgrøder”, fortæller her om baggrunden for projektet:
”Overordnet set er formålet at reducere pesticidforbruget, samtidig med at vi bevarer vores markedsandele. Hvis dansk græs fortsat skal være på stadioner, golfbaner eller plæner verden over, så skal det plænefrø, der bruges til at etablere græsset forblive rent og kvaliteten være i orden. Men de fleste pesticider ender nok med at forsvinde, så når vi på et tidspunkt ikke har midlerne mere, er det vigtigt, at vi har fundet nye bekæmpelsesmidler. Her kan elektrisk ukrudtsbekæmpelse være en god løsning”
Med 1 mio. kr. i tilsagn om projekttilskud fra GUDP er Lars Møller Andersen nu klar til at kaste sig over udviklingen af en mobil elektrisk generator, der fastspændt på en traktor kan nedvisne uønskede planter i marken.
”Vi erstatter kemien med strøm, ved at ramme planten med et strømførende redskab. De fleste kender til plus og minus poler. Når de to poler rammer hinanden, sker der en kortslutning. Sker det i hjemmet, springer der en sikring. I dette tilfælde, er der ikke en sikring mellem polerne, men derimod en plante” fortæller Lars Møller Andersen og fortsætter:
”Så nå vi rammer planten med den ene pol, og med den anden pol fører strøm gennem jordarealet, der omgiver planten, så vil plantesaften lede strømmen gennem planten. Når det sker, vil cellerne i planten sprænge, hvorpå den visner og dør. Allerede efter få minutter vil ukrudtet hænge”
Opskaleringen er udfordringen
Selve princippet bag teknologien er ikke ny, og der findes allerede forskellige redskaber, som anvender teknologien. Men redskaberne er til brug i ”mini-skala”, og egner sig derfor ikke til brug på store markarealer. Det er her Lars Møller Andersens projekt kommer ind i billedet:
”Hvis teknologien skal bruges i en mark på flere hundrede hektarer, så skal den skaleres op. Du vil ikke have gavn af et redskab, der kun har 1-2 meters arbejdsbredde. Så bliver du aldrig færdig. Vi vil udvikle et redskab, der har 12 meters arbejdsbredde” fortæller Lars Møller Andersen.
Før det kommer så vidt, er det første trin imidlertid at bygge den generator, der skal levere strømmen til nedvisningen. Her har forudgående forsøg givet Lars Møller Andersen vigtig viden om, hvordan generatoren skal bygges, og hvilken type strøm den skal levere:
”Det er ikke bare at bygge en generator. Vi skal vide præcis, hvor mange volt og hertz der er mest effektiv i forhold til nedvisning og som samtidig er mest sikker i brug” fortæller Lars Møller Andersen.
Hvad selve redskabet angår, venter der også en udfordrende opgave for Lars Møller Andersen, der her fortæller om den problemstilling:
”Der er desværre ikke kun én type ukrudt, men mange forskellige på et almindeligt markareal. Nogle typer vokser højere end afgrøden, mens andre typer kræver, at man kommer helt ned med redskabet mellem rækkerne af frøafgrøder. Derfor skal vi udvikle forskellige overførselsredskaber, der egner sig til de forskellige ukrudtstyper”
Kommer Lars Møller Andersen og holdet bag ”Elektrisk ukrudtsbekæmpelse i frøafgrøder” i mål med projektet, vil teknologien både kunne anvendes indenfor konventionel og økologisk frøavl. Projektet forventes i mål med udgangen af 2024.