De fleste steder i samfundet er et stop i væksten et fænomen, der helst skal undgås. Det forholder sig imidlertid helt anderledes på de danske kartoffelmarker, hvor vækststandsning af kartoflen er afgørende for avlernes produktion og afsætning.
Siden 2020 har kartoffelavlernes foretrukne vækststandsningsmiddel, Diquat, imidlertid været forbudt i EU, og det har stillet de danske avlere i en udfordrende position, idet der ikke findes effektive og godkendte alternativer i Danmark.
Indtil nu har avlerne fået dispensation til brug af midlet i mindre doser, men der er behov for en permanent løsning, der ikke går på kompromis med miljøet.
Med et tilsagn om projekttilskud på 5 millioner kroner fra GUDP vil projektet ”Vækststandsning i kartofler (TERMINATOR)”, forsøge at udvikle en stærkt efterspurgt effektiv vækststandsningsmetode. Om det fortæller projektleder og professor ved Aarhus Universitet Per Kudsk:
”Terminator er et meget målrettet projekt, hvor det drejer sig om at finde alternativer til et nedvisningsmiddel (ukrudtsmiddel, red.), der er blevet forbudt ved EU-lov. Effektiv vækststandsning er afgørende for erhvervet, men vi har ikke noget effektivt værktøj lige nu.”
Nødvendig vækststandsning
Vækststandsning af kartofler er nødvendig, da en kartoffel først danner skind (kartoffelskræl), når toppen af kartoffelplanten – den del, der befinder sig over jorden – stopper med at vokse. Kartoffelskrællen er helt afgørende for, at kartoflen, når den lagres, kan modstå svampe- eller bakterieinfektioner, og så beskytter skrællen kartoflen mod slag under optagningen.
”Vi kender alle sammen fænomenet fra forsommeren, hvor vi får nye kartofler. Her er der næsten ikke noget skind på. Men de kartofler, vi først spiser i vintermånederne, har en tyk skræl, fordi de har ligget på lageret” fortæller projektleder Per Kudsk og fortsætter:
”Hvis ikke vi får standset væksten i kartoflen, og den i stedet bare fortsætter med at vokse indtil optagningen, så vil der ikke være tilstrækkelig skræl til at beskytte kartoflen mod stød. Disse stød vil give sår, der senere kan føre til bakterie- eller svampeangreb, hvorefter kartoflen rådner og må kasseres”.
Vil udvikle mekanisk metode
Den hidtil anvendte metode, hvor kartoffelavlere har brugt vækststandsningsmidlet Diquat, kaldes en ”kemisk vækststandsningsmetode”. Her anvendes et ukrudtsmiddel på kartoffeltoppen, der standser væksten, og får kartoflen til at danne skræl.
TERMINATOR ser imidlertid ud over kemiske løsninger, og arbejder på en mekanisk vækststandsningsmetode, hvor kartoffeltoppen kappes af med en såkaldt ”Crown Crusher”. Om det fortæller Per Kudsk:
”Vi arbejder helt specifikt med at færdigudvikle en mekanisk metode til vækststandsning, hvor man afskærer toppen af kartoffelplanten. En af udfordringerne ved mekanisk vækststandsning er, at knusningen efterlader et åbent sår på planten, hvorfra der kan være indfald af bakterielle sygdomme, som eksempelvis kan give råd på lageret”.
TERMINATOR vil udover effekten af denne metode også undersøge, om der er en forøget risiko for sygdomme.
Såfremt det lykkes TERMINATOR at nå i mål med en effektiv mekanisk vækststandsningsmetode, kan det give et positivt resultat for miljøet. Per Kudsk fortæller:
”En mekanisk metode vil give klare besparelser på de kemiske midler. Generelt anvendes der rigtig mange pesticider i kartoffelproduktionen, og Diquat er et af de mest sundheds- og miljøbelastende midler, så hvis vi kan gå over til effektive mekaniske metoder, vil det i høj grad gavne det danske miljø”.
I løbet af efteråret 2022 vil TERMINATOR lave de første forsøg med mekanisk vækststandsning i kartoffelrækkerne. Projektet løber til udgangen af 2024.