Dansk sukkertang skal produceres i storskala – nyt GUDP-projekt vil demonstrere vejen dertil

Sukkertang er på indtog som foder og fødevare i Danmark. Men på trods af stigende efterspørgsel, så er produktionen kun i begrænset omfang udbredt til de danske kystlinjer. Derfor importeres det meste sukkertang i dag fra Norge og Færøerne.

Årsagen kan bl.a. tilskrives lav arealeffektivitet og omkostningstunge produktionsmetoder, men det vil et nyt GUDP-projekt ændre på ved at udvikle og demonstrere en grøn løsning til produktion af sukkertang i storskala.

Med et tilsagn om projekttilskud på ca. 7,3 millioner kroner dykker projektet ”Smart farm koncept til opskalering af tangproduktion (SMART TANG)” helt ned under overfladen for at demonstrere en mere effektiv, automatiseret og økonomisk produktionsmetode.

Målet er, at Danmark på sigt skal blive selvforsynende med sukkertang. Seniorforsker ved Aarhus Universitet og projektleder for SMART TANG, Annette Bruhn, fortæller:

”Vores projekt skal demonstrere en metode til at dyrke sukkertang i større skala på en mere effektiv måde. Lige nu arbejder vi med forskellige dyrkningsmetoder, men vi skal have udbyttet op og omkostningerne ned (…) Der skal arbejdes med hele processen – altså både hvordan nettene podes og hænges til havs, hvordan vi høster, og hvordan biomassen skal behandles efter høst”.

Et hav af muligheder

Inden vi kommer nærmere ind på, hvordan Annette Bruhn, og resten af holdet bag SMART TANG, vil tilgå en løsning, er det imidlertid på sin plads at komme omkring helten i historien – sukkertangen.

Dyrkning af sukkertang, og den efterfølgende brug af produktet som foder og fødevare, har rigtig mange positive effekter på både miljø og dyrevelfærd.

Først og fremmest så optager sukkertang næringsstoffer fra vandet, samtidig med at det binder CO2. Dyrkning af sukkertang kan således bidrage til at rense de kystnære farvande for næringsstoffer udledt af mennesker.

Dernæst kan en dansk produktion af sukkertang sænke behovet for import, hvilken kan spare en hel del varetransport og brændstofforbrug.

For hvad angår dyrevelfærden, så kan sukkertang give et positivt udslag hos grise, hvor forskellige biomolekyler i fermenteret tang, i kombination med raps, kan medvirke til at forbedre tarmsundheden hos grisene. I forlængelse heraf har SMART TANG deltagelse af det danske firma, Fermentation Experts, der har udviklet foderet.

Endelig er sukkertang et alternativ til foder, der i dag fremstilles på marker, hvilket reducerer afhængigheden af landbrugsarealer på landjorden.

Net frem for liner

Før de mange muligheder i sukkertang bliver til konkrete effekter i Danmark, er der imidlertid en hel del udfordringer, som skal overvindes i projekt SMART TANG.

Projektet udspringer af et Ph.d.-projekt af Teis Boderskov fra Aarhus universitet, der har eksperimenteret med dyrkning af sukkertang på net. I dag er den alment praktiserede metode dyrkning på liner, men arealeffektiviteten er relativt lav og udbyttet derefter.

I sit studie har Teis Boderskov, der leder det praktiske arbejde på havet i SMART TANG, demonstreret en effektivitetsforøgelse på 3-4 gange ved at dyrke sukkertangen på net, og har dermed åbnet for et markant højere arealudbytte.

Udfordringen for projektet er i første omgang, i samarbejde med DTU-aqua og Blå Biomasse, at omsætte Boderskovs demonstration til en teknik, der kan opskaleres til storskalaproduktion. Indledningsvis er den første udfordring, hvordan nettet effektivt podes med tangsporer. Om det fortæller Teis Boderskov:

”Før et net sættes ud i vandet, skal det podes med sporer (sporer er tangens svar på frø, red.). Lige nu gør vi det i et kar, men det kan være svært med et net på 100 meter. Derfor skal vi, som noget af det første, se på, hvordan vi udvikler en effektiv podningsmetode."

Mindre manuelt arbejde

Sukkertangsproduktion er omkostningstungt, da de fleste produktionsled overvejende kræver manuelt arbejde. Lige fra podning og udsætning til høst og lagring.

Derfor ser projektleder Annette Bruhn ind i, hvordan de manuelle processer kan effektiviseres og automatiseres med blikket stift rettet mod muslingeproducenterne:

”Vi ser lige nu på, hvordan vi kan bruge den teknik og infrastruktur, som anvendes i muslingeproduktionen. Her kan vi formentlig skrue på nogle knapper, og ideelt set anvende det samme udstyr, så producenter, der allerede laver muslinger, også kan producere tang.” fortæller Annette Bruhn.

Hvad lagringen angår, så ser SMART TANG også her ind i en effektiv og automatiseret løsning. Her vil projektet udvikle en proces for mælkesyrestabilisering af biomassen ombord på høstbåden, så udbyttet er lagerstabilt, allerede når båden lægger til kaj.

Den viden, som SMART TANG frembringer, vil efter al forventning også kunne finde anvendelse i andre GUDP-projekter. Blandt andet netværksprojektet ”Kystfiskere og Havbønder”, der arbejder på at udbrede dyrkning af kysterne blandt danske kystfiskere. Foto: Eva Helbæk Tram, Havhøst.

Slutprodukt med potentiale

SMART TANG udvikler og tester produktionen hos Blå Biomasse i den vestlige del af Limfjorden, hvor der er gunstige forhold for dyrkning af sukkertang. Det betyder dog ikke, at løsningen kun kan finde anvendelse der.

Et af ønskescenarierne er, at produktionsmetoden udbredes til resten af landet, så Danmark på sigt bliver 100 procent selvforsynende af sukkertang – både som foder til husdyr og som fødevare til mennesker.

Og fødevarerne udvikles der også på i SMART TANG. De to firmaer KOST og Wavy Wonders som sammen har lavet snackprodukter med importeret tang, vil bl.a. udvikle nye velsmagende snacks baseret på den danske sukkertang.

Bæredygtigheden af produktion og produkter vurderes af Københavns Universitet.

Den viden, som SMART TANG frembringer, vil efter al forventning også kunne finde anvendelse i andre GUDP-projekter. Blandt andet netværksprojektet ”Kystfiskere og Havbønder”, der arbejder på at udbrede dyrkning af kysterne blandt danske kystfiskere.

Du kan læse mere om dét projekt her.

Projektet SMART TANG er indledt i 2021 og løber frem til 31. marts 2026.