Projektdeltagerne vil udvikle en metode til automatisk at måle individuelle køers produktion af metan flere gange dagligt, når de står i malkerobotten. Allerede nu er projektet ved at teste en maskine, der sættes ind i en malkerobot for at måle koens produktion af metan. Udstyret bliver skjult for koen, så koen ikke bliver generet af måleren og omvendt.
At måle direkte på køerne i stalden giver mange nye muligheder. Datagrundlaget vil gøre det muligt at følge produktionen af metan hos den enkelte ko og se forskelle i forhold til andre køer og besætninger. Data kan også gøre det muligt at se nye sammenhænge, for eksempel om foder og kælvning påvirker mængden af metan fra køerne.
Vil som de første i verden markedsføre tyresæd med genetisk værdi for metan
Med målingerne kan projektet som noget helt unikt på verdensplan udvikle og implementere et avlsindeks i kvægbruget, som gør det muligt at nedbringe udledningen fra malkekvæg gennem et systematisk avlsarbejde.
”Ingen avlsselskaber i verden markedsfører tyresæd med viden om det avlsmæssige niveau for produktion af metan baseret på direkte målinger fra besætninger. Metan bliver en vigtig egenskab hos koen fremover, og derfor vil vi have den med i vores database over avlsværdier, så vores kunder i ind- og udland kan prioritere avlsdyr ud fra det,” fremhæver Jan Lassen fra firmaet Viking Genetics, der driver avlsarbejde via indkøb af tyre og sædproduktion.
Flere fordele for miljøet og klimaet
”Vi forventer, at avlsarbejdet kan mindske udledningen af metan fra Danmarks samlede malkekvæg med 171.875 tons CO2-ækvivalenter pr. år fra 2030, og det svarer til 5 % af den nuværende udledning. Derudover vil avlsarbejdet betyde en bedre fodereffektivitet, så der kommer et mindre energitab fra koen. Hver årsko vil udlede 1,409 kilo kvælstof og 215 kilo fosfor mindre. Udbredes det til alle 500.000 malkekøer i Danmark, svarer det til 705 tons kvælstof og 108 tons fosfor om året,” forklarer projektleder Mogens Sandø Lund fra Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning på Aarhus Universitet.
”Genetik kan ikke løse hele klimabelastningen fra køer, der skal også være managementmæssige tiltag på gårdniveau,” understreger Mogens Sandø Lund.
Også en fordel for mælkeproducenterne
Mælkeproducenterne vil kunne bruge målingerne af metan i klimaregnskabet for deres bedrift og til at identificere, implementere og dokumentere metanreducerende tiltag. Denne del udføres af Aarhus Universitet AGRO og ANIS i samarbejde med ARLA.
”Derudover kan landmanden forhåbentligt spare penge i sin optimering af produktion og management. Det kan komme ved at implementere billige løsninger, som har en dokumenteret effekt,” tilføjer Jan Lassen.
For at hjælpe mælkeproducenterne godt på vej med implementeringen deltager flere organisationer i projektet: Mejeriselskabet ARLA, landbrugets videns- og innovationshus SEGES og RYK, som står for registrering og ydelseskontrol af malkekøer.