Når sprøjtemidler, blandt andet af hensyn til natur og miljø forbydes på EU-niveau, står landbrugere ofte tilbage uden alternative, effektive bekæmpelsesmidler mod plantesygdomme.
Og uden effektive bekæmpelsesmidler risikerer landbrugeren, at betydelige dele af høsten går tabt.
Derfor har et nyt projekt under GUDP blæst til kamp mod svampesygdomme i byg og hvede. Projektet har allieret sig med svampenes naturlige fjender i håbet om, at biofungicider i fremtiden vil udgøre supervåbnet mod plantesygdomme på marken.
Morten Østergaard Andersen, direktør for Bioomix og partner i projektet ”New microbial consortia for control of fungal diseases in cereals” (NMC), fortæller her om projektets ambitioner:
”Svampe har naturlige fjender i naturen. Ofte er det bakterier, der har udviklet en evne til at slå svampe ihjel. Den evne håber vi at kunne bruge til plantens fordel ved at lade bakterier styrke plantens resistens overfor svampeangreb. Projektet går kort fortalt ud på, at finde de bakterier, som besidder den egenskab”
Det er ikke en ny opfindelse at udnytte naturens egen orden i produktionens favør, og der findes da også allerede biofungicider, med samme virkning som det slutprodukt, NMC håber at stå tilbage med.
Men produkterne er ofte udviklet til brug i gartnerier, eller i geografiske såvel som klimatiske forhold, der ligger langt fra Danmark.
”Et af de mest udbredte biofungicider er udviklet i Californien. Men det betyder, at den er tilpasset californiske forhold, og fungerer derfor ikke særlig godt i det danske klima. Pointen i projektet er at finde danske bakterier, der effektivt kan hæmme svampesygdomme på de danske marker” fortæller Morten Østergaard Andersen.
Ny teknologi skal kortlægge bakteriers egenskaber
I samarbejde med SDU har Bioomix udviklet en særlig metode til indsamling og kortlægning af naturligt forekommende mikroorganismer i jorden. Ideen er at bruge systemet til at finde danske svampehæmmende bakterier.
”Når vi har fundet svampehæmmende bakterier, skal der laves en række undersøgelser af bakteriernes øvrige egenskaber, eksempelvis af hvordan de gror, og hvordan vi kan producere dem” fortæller Morten Østergaard Andersen og fortsætter:
”Herefter laver vi et testprodukt, der under kontrollerede forhold skal testes på planter for at undersøge virkningen samt om de skader planten. Undersøgelserne udføres i samarbejde med Københavns Universitet, der også vil teste, om bakterien eksempelvis skal anvendes forebyggende eller behandlende”
Når Københavns Universitet er nået frem til de første resultater, skal bakteriernes egenskaber testes i praksis. Her vil Aarhus Universitet stå for markforsøg, hvor bakteriernes egenskaber undersøges på både vår- og vinterafgrøder.
Målet er, at projektet vil stå tilbage med produkter, der har vist sig effektive mod de store svampesygdomme såsom septoria, og som derefter kan udvikles til deciderede markedsparate produkter.
”Vi håber på, at vores slutprodukt kan bruges på tværs af Nordeuropa i de lande, der befinder sig i nogenlunde samme klimatiske zone som Danmark. Sverige, Polen, England og Nordtyskland er alle potentielle markeder for et effektivt biofungicid” slutter Morten Østergaard Andersen.
Projektet har fået tilsagn om projekttilskud på 6 mio. kr., og løber frem til midten af 2025.