.jpg?crop=0,117,1026,576&width=768)
Det er for længst slået fast, at kvægdrift udgør en betydelig klimabelastning. Drøvtyggerne bøvser, og det udleder tonsvis af metan ud i atmosfæren.
Der er to veje til at mindske udledningen.
Enten gennem en omstilling hos forbrugeren og deraf følgende nye forbrugsvaner på den ene side. Eller på den anden side gennem en grøn omstilling hos producenterne, hvor produktionen af oksekød og mejeriprodukter sker med mindsket metanudledning til følge.
En af vejene til at gøre produktionen grønnere kan være at anvende fodertilsætningsstoffer eller nye foderstrategier til at reducere metandannelsen i vommen på koen.
Et nyt GUDP-projekt med akronymet METAKS vil i praksis demonstrere, hvordan man effektivt kan reducere metanudledning ved at tilsætte fodertilsætningsstof eller anvende foderstrategier, der hæmmer de bakterier, som danner metan i koens fordøjelsessystem.
Der forskes i dag i adskillige fodertilsætningsstoffer rundt omkring i verden, mens et enkelt stof allerede er godkendt til brug i Danmark.
Det godkendte stof er produktet Bovaer®, som både danske og internationale forskere har påvist kan reducere metanudledningen fra køer med 30 procent med den rette dosis.
Men der er langt fra fodring i laboratorieforsøg til praksis i kostalden.
Om det fortæller projektleder og chefkonsulent ved SEGES Innovation Nicolaj Nielsen:
”Den centrale udfordring ved Bovaer er, at koen kun skal indtage 1 gram i døgnet. Det kan styres under kontrollerede forsøg, men på en bedrift med 400 eller 600 køer er det måske vanskeligere at styre. Det vi skal blive klogere på er, hvordan vi i praksis kan implementere brugen af foderadditivet (fodertilsætningsstoffer, red.) på en effektiv måde”
Det er nemlig helt afgørende, at koen hverken indtager for lidt eller for meget af tilsætningsstoffet.
Indtager koen for lidt, vil virkningen ikke være tilstrækkelig. Indtager koen for meget, er der risiko for bivirkninger, der kan reducere både dyrevelfærd og mælkeproduktion.
Udfordringen er derfor at finde en effektiv metode til at fodre køerne med præcis 1 gram fodertilsætningsstof i en daglig kost på 60 kg foder.
Her vil METAKS blandt andet undersøge forskellige metoder, hvor tilsætningsstoffet iblandes en mineralblanding, der i forvejen blandes med fuldfoderet.
Spørgsmålet er, om det reelt vil fordele tilsætningsstoffet jævnt blandt hele besætningen.
Danmark som first-mover
Hvis projektet skal lykkes med et mål om at gøre Danmark til first-mover på området, er der imidlertid en række udfordringer – udover dosering af fodertilsætningsstoffer – der skal overvindes.
Der mangler grundlæggende viden om, hvordan tilsætningsstoffet virker i praksis. Om det fortæller Nicolaj Nielsen:
”Vi skal blive klogere på, i hvilke besætninger foderadditivet virker godt og hvor det virker mindre godt. Lige nu måler vi metanudledning på en række bedrifter, så vi kan afklare, hvor meget metan vi kan reducere. Hertil måler vi på både Jersey, Holstein og røde køer, for at finde ud af, om der er en forskel mellem racerne”
Et andet væsentligt aspekt, som METAKS har fokus på, er hvorvidt fodertilsætningsstofferne har indvirkning på mælkeproduktionen såvel som på mælkens sammensætning.
Fra et økonomisk synspunkt går det nemlig ikke, hvis tilsætningsstoffet risikerer at have negativ indvirkning på mælken eller mængden af mælk, der dannes.
Ifølge Nicolaj Nielsen, er der prisforlydender om, at det vil koste mælkeproducenten 3-4 kroner pr. ko pr. dag at anvende fodertilsætningsstoffet:
”Vi taler om en forøgelse af foderomkostningerne med ca. 10 procent. Det vil selvfølgelig stække konkurrenceevnen på et internationalt marked, men omvendt kan der også være supermarkedskæder, som gerne vil markedsføre mejeriprodukter som har en mere klimavenlig profil og på den måde differentiere sig i markedet. ”
METAKS har fået tilsagn om projekttilskud på 6,9 millioner kroner og løber frem til udgangen af 2025.