Kvæg bøvser og kvæg prutter. Dét er efterhånden blevet et synonym med de store klimaudfordringer i landbruget.
Men en anden stor klimasynder, der udgør en tung klimaudfordring, er dét, som kvæg efterlader i bunden af stalden. Kokassen.
Nok udskiller en ko dagligt hundredvis liter metangas, når den skal af med uomsat energi i enten den ene eller anden ende. Men når koen skal af med den mere faste form, så er der potentiale for grundig afgasning, når mikroorganismer i gyllen omsætter organisk materiale og udleder metangas.
Fænomenet kaldes for metanemission fra restgylle.
I dag er der allerede fastsat mål for en grønnere anvendelse af 60% af restgyllen, som forventes at kunne blive afsat til biogasanlæg inden 2030.
Tilbage står landbruget med 40% af restgyllen, som fortsat vil udlede tonsvis af metangas til atmosfæren, medmindre der udvikles nye tiltag, som reducerer udledningen.
Den udfordring har forskere fra Aarhus Universitet, i samarbejde med Landia A/S og SEGES Innovation kastet sig over i det GUDP-støttede udviklingsprojekt ”Low Emission Slurry Storages” – LESS.
Med et tilsagn på lige knap 11 mio. kroner, vil forskerne udvikle og teste effekten af forskellige teknologier, der kan nedbringe metanudledningen fra gyllelagre, hvor restgylle fra både kvæg- og svinedrift årligt udleder store mængder metangas.
Tester i tre spor
I alt vil forskerne i LESS-projektet teste tre forskellige metoder, der potentielt kan nedbringe metanemission fra restgylle.
Alle tre metoder er dog afhængige af ét helt centralt element: At der sker en hurtigere og hyppigere rengøring i staldene, hvormed gyllen flyttes fra stalden til lageret – gylletanken.
Ved at flytte gyllen fra eksempelvis en opvarmet grisestald til køligere omgivelser, sænkes mikroorganismernes aktivitetsniveau, hvormed hastigheden af metanproduktionen sænkes.
Dét tiltag alene har et stort potentiale for at reducere metanudledningen, og er en forudsætning for, at projektets øvrige teknologier i praksis vil bidrage til en effektiv reduktion af metanudledning fra gyllelageret.
Den samlede effekt ved hyppig udslusning, har potentiale til at reducere metanudledningen fra gyllen med ca. 20 procent. At det ikke er højere, skyldes at en del af metanpotentialet flyttes fra ét sted til et andet.
Derfor er der behov for at kombinere den hyppige udslusning med tiltag i gyllelageret for at man for alvor kan reducere metanudledningen.
Her kommer LESS-projektet ind i billedet, hvor man vil teste tre forskellige indsatsområder for at finde en effektiv opskrift på reduktion af klimagasser fra gylletanken. Indsatsområderne dækker:
1) Et nyt og forbedret design af gylletanken, der bl.a. skal forbedre muligheden for at renholde bunden og effektivt tømme lageret.
2) Behandlingsformer af gyllen i lageret, der skal ændre de kemiske betingelser med det formål at mindske mikroorganismernes metanproduktion.
3) Et afbrændingsmodul der skal afbrænde opsamlet metangas, og dermed omdanne gassen til en mindre skadelig drivhuskomponent.
Ser ikke på en ”one-size-fits-all” løsning
Selvom LESS-projektet tester forskellige metoder for reduceret metanemission, så er det ikke nødvendigvis målet at pege på én bestemt løsning.
De forskellige teknologier skal afvejes i forhold til implementeringsomkostninger, og der findes ikke nødvendigvis en ”one-size-fits-all” løsning.
Nye teknologier implementeres ofte i forbindelse med nybyggeri, men med en forventet levetid på 20-25 år for gyllelagre, er der også behov for teknologier, som kan bruges på eksisterende faciliteter.
Derfor har LESS-projektet både fokus på at udvikle og teste en række forskellige teknologier, der kan blive en del af fremtidens gyllelagre såvel som gyllebehandling, der kan implementeres i eksisterende gyllelagre.
LESS-projektet fik tilsagn om projekttilskud i GUDP´s anden ansøgningsrunde 2021, og løber frem til 2024.