Hvis man spadserer en tur på Kalvebod Brygge i Hovedstadens inderhavn, vil man omkring Langebro støde på en lille ”havhave”, der midt blandt badegæster og kajakker, dyrker østers, tang og blåmuslinger.
Havhaven er en del af ”Den selvejende institution Havhøst”, der for tiden indvier nye ”blå haver” på stribe i stort set alle afkroge af landet, og som arbejder dedikeret for sit selverklærede mål om at ”fremme regenerativ kultivering i havet”. Der er tale om bæredygtig produktion, hvor dyrkning og høst af havets ressourcer, sker uden at naturen lider overlast. For eksempel vil afgrøder, såsom muslinger og tang, optage næringsstoffer fra havet og samtidig binde CO2.
Nu har stifter af Havhøst Joachim Hjerl kastet sig ud i et omfangsrigt netværksprojekt, der skal indfange danske kystfiskere og udbrede kendskabet til de muligheder, der findes ved dyrkning af havet. Joachim udtaler selv:
”Projektet lægger et andet perspektiv på dansk fiskeri. Det er normalt alle mulige dødsaspekter, der præger samtalen om erhvervet. Vi søger med det her projekt at opbygge en anden fortælling om dansk fiskeri, og det gør vi ved at motivere fiskerne til at gå i gang med en anden aktivitet i havet – dyrkning af havet”
Med dyrkning af havet menes helt konkret, at et afgrænset område bruges til planlagt dyrkning af eksempelvis sukkertang, der kan bruges i alt fra desserter til supper. Det kan også være blåmuslinger til moules frites eller måske endda østers, hvis forholdene tillader.
Udskalering – ikke opskalering
Joachim Hjerl lægger ikke skjul på, at projektet fra starten har mange barrierer, der skal overvindes. Først og fremmest en mental kløft:
”Netværkets mål er at aktivere kystfiskere, men her er problemet, at de ser sig selv som – sjovt nok – fiskere, og ikke agerbrugere, som de jo til dels ville blive, hvis de begyndte at dyrke sukkertang. Desuden er tang, i de fleste fiskeres øjne, forurening, der sætter sig fast i fiskenettet, og som de så skal bruge flere timer på at rense. Nu er målet så, at man i stedet betragter tang som en ressource”
Derudover er en af de udfordringer, som Joachim Hjerl beskriver, at kystfiskerne helst bare så, at kvoterne blev lempet, eller at der bare var nogle flere fisk i havet: ”Men det kan man ikke bare ændre på, og det tager lang tid at genopbygge bestandene. Vi er nødt til at finde andre modeller for ekstrahering fra havet”
Ifølge Joachim Hjerl er det dog ikke målet, at kystfiskerne skal opgive fiskeriet som primærerhverv, men derimod at de skal betragte dyrkning af havet som et supplement. Det er nemlig vigtigt, at der ikke fokuseres så meget på opskalering men derimod udskalering:
”Logikken går normalt på, at hvis lidt er godt, så er meget bedre. Vi prøver at vende den på hovedet. Derfor er kystfiskerne interessante, da de i forvejen har en indtægtskilde, så kysthaven behøver ikke at blive opskaleret”
1:1 møder og speeddating
En anden udfordring ved projektet er, at Havhøst ikke kan afholde store netværksmøder. Kystfiskerne kan ikke bare tage en eller flere dage ud af kalenderen til netværksmøder, og derfor planlægger Joachim Hjerl at netværket skal udrulles gennem 1:1 møder og speeddating.
Og her kommer den stigende interesse for organisationen formentlig projektet til gavn. Havhøst består nu af 25 havhaver fordelt rundt om i hele landet, og har for nylig udvidet konceptet til både Norge, Sverige og Finland:
”Der er mange mennesker i Havhøst, der har trukket sig fra arbejdsmarkedet, som er idérige og kompetente, og som gerne vil lave havhaver. Ud af det udspringer ofte små kommercielle initiativtagere, som inspirerer alle os andre, og som forhåbentlig vil inspirere kystfiskerne, når vi får udbredt netværket,” udtaler Joachim Hjerl.
Et væsentligt aspekt i projektet er, at der dannes netværk på tværs af havhaverne og kystfiskerne. Målet er, at projektet kan skabe små lokale eksempler på værdikæder, hvor lokale virksomheder eller restauranter hjemtager produkterne fra havhaverne.
Netop aspektet i en sluttet værdikæde – altså hvor aftagere og virksomheder er tænkt ind i projektet fra start, er vigtigt for Joachim Hjerl: ”Projektet tager sigte på, at hele værdikæden er repræsenteret – ikke bare kystfiskere. De led, der repræsenterer væsentlige støttefunktioner såsom klækkeri og forarbejdning skal tænkes med ind, så vi skaber en ny regenerativ værdikæde”
Projektet Kystfiskere og Havbønder har fået tilsagn om lige knap 1,1 mio. kroner, og løber frem til midten af 2023.