Yverbetændelse, stofskifte- og klovlidelser hos malkekvæg optræder hyppigt og ofte i højere grad, end landbrugeren er klar over. Det nedsætter dyrenes velfærd, det er dyrt for landbrugeren, og det belaster klimaet.
Der kan nemlig ofte sættes en lige linje mellem klima, dyrevelfærd og landbrugerens økonomi når det gælder sygdomsforebyggelse.
En sund malkeko giver mere mælk, udnytter foderet bedre, og så lever den længere.
For landbrugeren er der således også bedre økonomi i en sund besætning, da sunde malkekvæg giver større mælkeudbytte pr. kg foder.
Klimagevinsten er et større mælkeudbytte pr. kg udledt CO2, mens sundhed og velfærd hænger tæt sammen for koens vedkommende.
Man fristes til at spørge, hvorfor der så ikke bare forebygges mere, hvis gevinsterne er så nemme at forstå?
Udfordringen er, at landbrugeren i dag mangler et effektivt værktøj, der på den ene side kan overvåge sundhedstilstanden i besætningen, og give et reelt billede af sygdomsforekomsten.
Og på den anden side mangler landbrugeren et værktøj, der kan beregne den økonomiske gevinst ved at investere i nye forebyggende tiltag, og som samtidig kan give konkrete løsningsforslag, der passer ind i produktionen på den enkelte bedrift.
Så nok er gevinsterne nemme at forstå, men løsningerne er svære at gennemskue, og effekten kompliceret at spore.
Det tomrum vil et nyt GUDP-støttet udviklingsprojekt udfylde.
Med tilsagn om projekttilskud på 10,5 mio. kroner har projektet ”Klima, dyrevelfærd og økonomi i sunde køer” kastet sig ind i kampen for at give landbrugeren et effektivt værktøj til overvågning og vurdering af forebyggende tiltag.
Kender ikke reelt sygdomsbillede
En af hovedårsagerne til, at der ikke investeres i flere forebyggende tiltag er, at landbrugeren ofte mangler et reelt billede af sygdomsforekomsten i besætningen. Om det fortæller projektleder og professor ved Aarhus Universitet Søren Østergaard:
”Der er et mørketal mellem, hvad landbrugeren tror der er af sygdom, og hvad der rent faktisk er tilfældet. Og der er jo ikke nogen grund til at gøre tiltag, hvis man tror, at sygdommen kun er på et lavt niveau.”
Projektet har fokus på de tre mest udbredte, sygdomme i malkekvægsbesætninger: Mastitis (yverbetændelse), stofskiftelidelser og klovlidelser.
”Vores løsning er et værktøj, der kan øge overvågningen af sundheden ved at udtage og analysere mælke- og blodprøver i kombination med en dyrlæges øvrige observationer. Det kan bruges som et overvågningsværktøj til at tegne det reelle sygdomsbillede i besætningen.” fortæller Søren Østergaard.
Slutproduktet, der udvikles i samarbejde med Dyrlæge&Ko, er navndøbt Surveil, og vil potentielt give landbrugeren eller dyrlægen et effektivt værktøj til at tegne det reelle sygdomsbillede af den enkelte bedrift.
Svært at gennemskue løsninger
Én ting er at danne et reelt sygdomsbillede. Den næste udfordring er at omsætte viden til løsning.
Og her står landbrugeren ofte i et svært dilemma. Der findes nemlig mange tekniske løsninger til forebyggende tiltag, men det kan være svært at gennemskue, hvilken der bedst passer til bedriften:
”Der findes i dag ikke et godt system, der kan beregne, hvilke omkostninger sygdomsforebyggende tiltag har. Det skal gøres meget nemmere at gennemskue, hvad det koster at forebygge.” fortæller projektleder Søren Østergaard.
Derfor har projektet fokus på, hvad det i kroner og ører betyder for landbrugeren at forebygge eller ikke at forebygge. Om det fortæller Søren Østergaard:
”Der er allerede lavet talrige beregninger på, hvad sygdom koster. Men der har ikke været fokus på, hvad forebyggende tiltag kan give af gevinst. Vores værktøj skal kunne fortælle, hvad tabet på grund af sygdom koster, men samtidig fortælle, hvad gevinsten er ved at forebygge.”
Slutproduktet, der udvikles i samarbejde med SimHerd A/S er navndøbt KlimaKS-dashboard, vil kunne hjælpe med at gennemskue den forebyggende effekt på både den økonomiske og klimamæssige side, så landbrugere eller rådgivere nemt og overskueligt kan vurdere, prioritere og optimere sygdomsforebyggelse i bedriften.
Projektet ”Klima, dyrevelfærd og økonomi i sunde køer” er opstartet i 2022 og løber frem til udgangen af 2025.