Projektet GrExOmega, der gennemføres i et samarbejde mellem forskere fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Nordic Marine Nutrition og Sea Longevity, vil finde en ny måde at fremstille den populære Omega-3 olie til de danske forbrugere.
Olien skal produceres på marinearter, der enten ødelægger grundlaget for fiskeri ved de danske kyster eller truer hjemmehørende arter, og så skal metoden gøres mere klimavenlig end den fremstillingsmetode, der traditionelt er anvendt i branchen.
De arter, som DTU forskerne vil anvende i produktionen, er henholdsvis søstjernen og den sortmundede kutling.
Søstjernen anvendes allerede i dag som ingrediens i dyrefoder, hvilket bl.a. er et resultat af GUDP-projektet STARPRO, der afsluttedes i 2018.
Men nu vil projektet GrExOmega forædle slutproduktet, søstjernemel, og gøre det endnu mere attraktivt at fiske efter søstjerner. Søstjernen er da også oplagt at finde flere anvendelsesmulighed for. Over de seneste år har søstjernen nemlig langsomt men sikkert gjort sit indtog i Limfjorden, hvilket har haft betydelig negativ indflydelse på muslinge- og østersbestanden i fjorden.
Uden naturlige fjender har søstjernen næsten haft frit spil, mens fiskeriet efter arten ikke har været attraktivt, da det typisk har ført til et affaldsproblem, snarere end en afsætningsmulighed.
Det kan muligvis ændre sig i fremtiden, hvis det viser sig muligt at fremstille olie rig på omega-3 fedtsyrer fra søstjernen.
Imidlertid er søstjernefiskeriet sæsonbetonet, hvilket stiller et behov for en sekundær art, der kan fanges uden for sæson, så produktionen kan løbe hele året rundt. Det er her at den sortmundede kutling, der er på Miljøstyrelsens liste over invasive arter, kommer ind i billedet.
Den sortmundede kutling er de senere år registreret udbredt i Sydøstdanmark, særligt omkring Lolland og Falster, hvor den ofte havner i fiskenettet. Dog er danskernes interesse for at indtage fisken så begrænset, at den som hovedregel sættes fri igen med det samme. Arten formerer sig hurtigt, og har betydelig negativ effekt for de hjemmehørende arter.
Der er altså tale om to temmelig upopulære marinearter, der begge påvirker kystmiljøet negativt, og som samtidig er svære at finde afsætningsmuligheder for, hvorfor motivationen for at fiske efter arterne er begrænset. Det er dén kendsgerning, som GrExOmega håber at ændre på.
Den sortmunede kutling hakkes til fars. Det er første led i processen frem mod at fremstille omega-3 olie.
Grøn omega-3 olie
For at fremstille søstjerneolie skal søstjernerne først tørres til mel, hvilket GUDP-projektet STARPRO, som nævnt tidligere, allerede har fundet en metode til.
Niels Jørgen Madsen fra Nordic Marine Nutrition, der er med i GrExOmega-projektet, medvirkede også i STARPRO, og besidder dermed den praktiske ekspertise til fremstilling af mel fra søstjerner.
Metoden, som forskerne fra DTU vil anvende til fremstilling af søstjerneolie, kaldes superkritisk ekstraktion, og anses i sin helhed bedre for miljø og klima end den traditionelle fremstillingsmetode. Den nyudviklede metode skal ikke kun ekstrahere de sunde omega-3 fedtsyrer, men også andre sunde fedtstoffer såsom phospholipider.
Blandt andet kan olien ekstraheres ved lavere temperaturer, hvormed processen bliver mindre energikrævende, og så vil DTU-forskerne udskifte det fossile ekstraktionsmiddel hexan med ethanol.
Sidst – men ikke mindst – så har projektet potentiale til at blive opskaleret i Danmark, hvilket på længere sigt kan betyde, at behovet for import af fiskeolie fra Sydamerika eller krillolie fra Arktis reduceres.
Potentialet for GrExOmega er kort sagt: Mere lokal omega-3 olie, mindre dominans fra oversete ressourcer og skånsommere produktionsmetode. Win, win, win.