Hvert år importerer Danmark op mod 1,7 mio. ton soja, hvoraf størstedelen anvendes som foder til kvæg, grise, fjerkræ og i fiskeopdræt. Afgrøden er en af de foretrukne foderkilder i den animalske produktion, da den har en optimal sammensætning af aminosyrer og er rig på protein.
Men produktionen af soja, der fortrinsvis finder sted i oversøiske nationer i Sydamerika, møder ofte hård kritik. Selve produktionen udleder store mængder klimagasser, mens den stigende efterspørgsel har resulteret i skovrydning.
Begge elementer udgør et betydeligt problem for klimaet.
Af den årsag er der i dag et stort fokus på at finde alternative, supplerende foderkilder, der kan produceres i Danmark, som ikke går på kompromis med næringsindholdet, og som samtidig kan produceres med lavere CO2-udledning til følge.
En af de kilder, kan blive den sorte soldaterflue.
Stort udviklingspotentiale i kommerciel produktion
Kommerciel produktion af den sorte soldaterflue er allerede etableret i Danmark, men industrien er ny, og der er behov for investering i udvikling og effektivisering af produktionen.
Med et tilsagn om projekttilskud fra GUDP på 7,4 mio. kroner, vil projektet FLYBREED bidrage til udvikling af insektindustrien gennem systematisk avlsarbejde på den sorte soldaterflue. Om det fortæller projektleder og seniorforsker ved Aarhus Universitet Morten Kargo:
”Vi vil være med til at skabe fundamentet for fremtidens effektive avlsprogram af den sorte soldaterflue, og bidrage til at sætte Danmark på det internationale landkort. Vi har i Danmark stor erfaring med avlsprogrammer og dermed rigtig god forudsætning for at være med.”
Kommerciel produktion af den sorte soldaterflue – og insekter i det hele taget – kan være forbundet med en betydelig gevinst for både miljø og klima
Insekter kan nemlig, ifølge FLYBREED, produceres mere bæredygtigt, sammenlignet med andre animalske eller sågar plantebaserede proteinkilder.
Eksempelvis har insekter et lavere arealkrav pr. kg produceret protein sammenlignet med proteinholdige afgrøder, og sammenlignet med sojaskrå, vil produktion af den sorte soldaterfluelarve potentielt kunne produceres med væsentligt lavere CO2-udledning til følge.
Hertil er insekter bedre til at udnytte foder (foderomdannelseseffektivitet), og så kan de ernæres med restprodukter fra f.eks. mejerierne eller kartoffelmelsfabrikker.
Navnlig taler sidstnævnte fordel ind i et højaktuelt tema – cirkulær økonomi, der også udgør en grundpille i FLYBREED-projektet. Om det fortæller Morten Kargo:
”Det er blevet vældig aktuelt at se på cirkulær økonomi, og det er helt oplagt, at vi bruger forskellige restprodukter i produktionen. Det kan selvfølgelig indgå som direkte foder til husdyr. Men måske er det bedre, hvis vi opgraderer restprodukterne til et nyt proteinprodukt med højere proteinkvalitet.”
Opgraderingen, som Morten Kargo henviser til, er produktionen af den sorte soldaterflue. Her vil FLYBREDD teste flere avlslinjers egenskaber ved forskellige foderkilder, der kategoriseres som restprodukter.
”Vi vil prøve at udvikle forskellige avlslinjer, som er tilpasset restprodukterne. Det er jo ikke samme linje af fluer, som kan leve på al slags foder, ligesom det ikke er samme restprodukter, der er tilgængelige lokalt alle steder i landet.” fortæller Morten Kargo.
Egenskaber og dilemmaer
Helt ind til benet, så går FLYBREED´s avlsprogram ud på at finde de egenskaber ved soldaterfluen, man ønsker at fremavle, for derefter at forbedre disse egenskaber.
De egenskaber, som FLYBREED indtil nu har kortlagt, er mange og som følger:
- Tilvækst (hvor hurtigt soldaterfluen vokser)
- Fodereffektivitet (hvor god soldaterfluen er til at udnytte foder)
- Fertilitet (hvor mange æg hun-fluen lægger)
- Produktkvalitet (sammensætningen af fedt og protein)
- Udvokset vægt (hvor stor soldaterfluen bliver)
Dertil overvejer Morten Kargo at inddrage et yderligere element, der i lyset af stigende energipriser måske kan vise sig, at blive yderst relevant – soldaterfluens varmetolerance, altså hvor lav temperatur soldaterfluen kan vokse ved.
De udpegede egenskaber skal igennem hele avlsprogrammet nøjsomt balanceres, så man ikke risikerer at fremavlede egenskaber, der får negativ effekt for andre egenskaber. Om det fortæller Morten Kargo:
”Hvis vi eksempelvis kun selekterer på tilvækst, så kan det få en negativ betydning for fluens fertilitet. Vi skal derfor finde den kombination, der er bedst for den samlede fremgang vi ønsker.”
Normalt kræver avlsprogrammer årtiers udvikling, men da den sorte soldaterflues levetid er kort (også kaldet generationsintervallet), så forventer Morten Kargo, at projektet kan nå at avle op mod 10 generationer om året.
Det er derfor højst sandsynligt, at projektet, der løber frem til foråret 2026, allerede til den tid vil kunne præsentere brugbare resultater for industrien.