Der hvor regnbue(ørrede)n ender… skal ikke længere være på yngelstadie

Fiskeopdræt af regnbueørred i Danmark har fundet sted siden 1894, hvor det første dambrug for den importerede stillehavsart blev taget i brug. Siden da er produktionsmetoden forfinet og ekspanderet fra små dambrug til store faciliteter.

Men med de store dambrug er der hen ad vejen opstået nye udfordringer i produktionen. Med store dambrugsanlæg følger store fiskebestande, som svømmer rundt i recirkulerende vandsystemer, der genanvender vandet fra anlæggene.

Genanvendelse af vandet er godt for miljøet, men det medfører samtidig ophobning af smittestoffer, hvilket øger risikoen for sygdom hos fiskene. Det kan nedsætte fiskenes vækst og velfærd, og i værste tilfælde føre til udbredt dødelighed i bestanden.

Et særlig stort problem i produktionen af ørredyngel er det såkaldte YngelDødelighedsSyndrom (YDS) der forårsages af bakterien Flavobacterium psychrophilum, som slår ned på helt små regnbueørreder. Om det fortæller professor ved Københavns Universitet og projektleder for det GUDP-støttede projekt ”Effektiv genetisk avl af YDS-resistente regnbueørreder (EGYR) Kurt Buchmann:

”Selvom vi har god erfaring med vaccination af fisk, så kan teknikken ikke bruges til at dæmme op for yngeldødelighedssyndromet. På det stadie hvor regnbueørreden smittes, er fiskene for små til at blive vaccineret, og derfor har vi et problem med at beskytte de små sårbare fisk”

YDS anslås at koste danske ørredyngelproducenter mindst 19 mio. kroner om året, mens det på verdensplan anslås at løbe op i over en halv milliard kroner.

Indtil nu har man kun kunne dæmme op for sygdommen med omfattede antibiotikabehandling, men det udfordrer bæredygtigheden i dansk akvakultur, og Kurt Buchmann ser nu ind i en helt ny metode til at komme sygdommen hos fiskeyngelen til livs:

”I et klassisk fiskeopdræt kan man fodre bestanden med antibiotika, som slår bakterierne ihjel. Der vil vi så gerne introducere en mere grøn og bæredygtig metode til at sikre fiskenes velfærd”

Moderne DNA-analyse muliggør selektiv avl

I et tidligere forsøg, gennemført i 2021, har Kurt Buchmann påvist, at det er muligt at udpege en bestemt gensammensætning hos nogle regnbueørreder, der gør fisken i stand til at modstå og overleve en kraftig smitteeksponering af den hårdtslående Flavobacterium psychrophilum bakterie, som forårsager YDS.

I samme forsøg demonstrerede Kurt Buchmann endvidere, at ved selektiv avl, hvor blot den ene forældrefisk bærer de særligt gode gener, reduceres afkommets dødelighed med 50 pct. i forhold til almindelig ikke-selekteret avl. 

Projektet EGYR bygger videre på forsøget fra 2021, hvor målet nu er at demonstrere endnu bedre modstandskraft overfor YDS ved at opdrætte yngelfisk, hvor begge forældrefisk besidder de gode gener.

Resultater på rekordtid

Fremavl af bestemte egenskaber i fiskeopdræt er bestemt ikke en nyskabelse, men Buchmanns metode kan fremskynde processen og langt hurtigere give anvendelige resultater: 

”Den anvendte metode muliggør et særdeles hurtigt avlsarbejde. Traditionelle metoder, der f.eks. har været anvendt i norsk lakseindustri siden 1970´erne er anvendelige, men det tager årtier før det ønskede avlsmateriale er klar. Vores strategi, der baserer sig på allerede gennemførte analyser, gør os i stand til at bringe resultaterne i spil allerede i 2022, hvor danske dambrugere kan få adgang til ørreder med medfødt resistens overfor YDS”

Selvom den nye metode til avlsprogrammer forventeligt vil øge omkostninger forbundet med yngelproduktion, så forudser Buchmann, at det i det samlede billede ikke vil øge opdrætterens omkostningerne – snarere tværtimod:

”Selvom prisen på fiskeæg kan stige i pris, ja selv til dobbelte, så vil det stadig give opdrætteren en betydelig besparelse i sidste ende. Foder til fiskene er den absolut største udgift forbundet med opdræt, så hvis opdrætteren slipper for at putte foder i fisk, der ender med at dø af YDS, vil han hurtigt kunne opnå en betydelig besparelse”

Projektet EGYR gennemføres i et samarbejde mellem Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet samt Aquasearch ova ApS.