.jpg?crop=0,604,5759,3236&width=768)
Spagnum er i dag det foretrukne vækstsubstrat hos danske gartnerier. Uanset om der er tale om produktion af krydderurter, grøntsager, buske eller prydplanter, er spagnum, uden sidestykke, det bedste vækstsubstrat gartnerierne har til rådighed.
Men det har en pris.
Spagnum udvindes nemlig af kulstofrige tørvemoser. Uberørt er tørvemoserne vandmættede, hvilket betyder, at der sker en meget lille CO2-udledning. Men når man graver tørven ud, bliver den udsat for ilt, og dermed nedbrydes kulstoffet og udledes i atmosfæren.
Samtidig medfører udvindingen af spagnum, at sjældne naturtyper såsom højmoser og fattigkær ødelægges, til stor skade for biodiversiteten.
Dét er hovedproblemerne ved spagnum, som vi i Danmark forbruger ca. 400.000 kubikmeter af om året.
Med det afsæt har projektet BioSubstrate 2.0 sat sig som mål at finde et alternativt vækstsubstrat, der kan produceres mere bæredygtigt, og som besidder de samme gode egenskaber som spagnum. Om det fortæller projektleder og seniorspecialist ved Teknologisk Institut (TI), Søren Ugilt Larsen:
”Spagnum er et fantastisk vækstsubstrat. Det er utroligt godt at dyrke i, og derfor er det en udfordring at finde noget, der er lige så godt. Vores mål er at udvikle et biobaseret produkt, der er ligeså godt som spagnum, som kan konkurrere på prisen og som kan fremstilles mere bæredygtigt med lavere klimabelastning”.
BioSubstrate 2.0 bygger videre på erfaringer fra et tidligere GUDP-projekt, BioSubstrate, der havde samme ambitioner, men som ikke nåede helt i mål.
”I det første projekt arbejdede vi med enkeltbiomasser, hvor vi så på, om de kunne erstatte spagnum som enkeltkomponenter. Men det er svært at lave et vækstsubstrat på enkeltbiomasser, da den enkelte komponent ikke matcher spagnum på alle parametre. Enten var der for højt eller lavt næringsindhold, pH-værdien var skæv, strukturen var forkert osv. Konklusionen var derfor, at man bliver nødt til at blande flere forskellige komponenter sammen for at få en kvalitet, der minder om spagnum”, fortæller Søren Ugilt Larsen.
Dyrkningspraksis sættes på prøve
En af hovedaktiviteterne i BioSubstrate 2.0 er undersøge, hvordan fem forskellige hovedkomponenter skal sættes sammen, så man i sidste ende står med et produkt af høj og konstant kvalitet.
De fem hovedkomponenter er komposteret pil, træfiber fra skovtræer, komposteret bark fra skovtræer, afgasset gyllefiber fra biogasanlæg samt spagnum. Dermed vil spagnum muligvis stadig udgøre en del af slutproduktet, men mængden af spagnum vil være markant reduceret.
”Nogle af komponenterne indgik i forløberprojektet til BioSubstrate 2.0, og viste enkeltvis lovende resultater. Men nu skal de indgå i substratblandinger, hvor vi skal blive klogere på, hvordan enkeltkomponenterne fungerer sammen, og i hvilket forhold vi skal blande komponenterne” fortæller Søren Ugilt Larsen.
Når holdet bag BioSubstrate 2.0 har fundet den ideelle sammensætning af de fem hovedkomponenter, skal vækstsubstratet demonstreres i praksis på fire forskellige gartnerier.
Her skal gartneriet Økologihaven teste vækstsubstratet på krydderurter, mens gartneriet Hunsballe Grønt skal teste det på jordbær. Gartneriet Knud Jepsen skal teste det på prydplanter, og endelig skal Gunnar Christensens Planteskole teste vækstsubstratet på træer og buske. Om den del af projektet fortæller Søren Ugilt Larsen:
”Det handler for os om at finde et produkt, der kommer så tæt på spagnum som muligt. Men der kan også være brug for, at gartnerierne tilpasser den måde, man dyrker på, til vækstsubstratet. Derfor skal gartnerierne se på, om der kan være behov for at man gødsker på en anden måde, eller at man måske skal vande lidt oftere, end man har gjort med spagnum”.
BioSubstrate 2.0 er støttet med 7,8 mio. kr. fra GUDP og løber frem til udgangen af 2025. Gartneriernes testresultater vil blive udgivet i publikationer, mens projektpartnerne Pindstrup Mosebrug, Ny Vraa og Advanced Substrate forventeligt vil kunne introducere et nyt vækstsubstrat på markedet, når projektet er afsluttet.