Mere raps på menuen i grisestalden – GUDP-projekt vil optimere optag af næringsstoffer

Det er et velkendt faktum, at der i Danmark bor flere grise end borgere. Der skal derfor en hel del foder til at bespise en population af den størrelse. Det kan godt lade sig gøre, men ikke uden importeret soja.

Men soja udgør et omdiskuteret problem, både når vi taler om klima, miljø og biodiversitet.

Sojaproduktionen har i nogle områder været genstand for hård kritik grundet skovrydning og inddragelse af sårbare naturområder, med skadelig virkning på biodiversiteten og klima til følge.

Der er således mange gode grunde til at finde danske alternativer til importeret soja.

Et af de alternativer kan være restproduktet fra de ikoniske gule rapsmarker: rapskager og rapsskrå.

Svær at fordøje

Raps i form af rapskager eller -skrå, anvendes allerede i vid udstrækning som foder til kvæg, der uden større besvær formår at fordøje proteinråvaren.

Anderledes står det imidlertid til hos grisene, der har svært ved at optage næringsstofferne i raps, og derfor ikke kan udnytte proteinråvaren optimalt.

Det er både dyrt for producenten og spild af ressourcer, når vigtige næringsstoffer passerer uberørt gennem fordøjelsessystemet. Samtidig forringer mængden af overskudsprotein i tarmene grisenes tarmmiljø, hvilket går ud over dyrevelfærden.

Det skal der ændres på, hvilket holdet bag det nye GUDP-projekt ”RAPS” har sat sig for at gøre. Om det fortæller projektleder og optimeringskonsulent hos Danish Agro, Ina Karlshøj Julegaard:

”Fordøjeligheden af protein og fosfor i rapskager og rapsskrå er ikke optimalt hos grisene. Derfor ser vi på, om vi, ved tilsætning af probiotika og enzymer til foderet, kan hjælpe grisene med at øge fordøjelsen af rapskager og -skrå”.

Gennem et samarbejde på tværs af Danish Agro og Chr. Hansen har pilot-laboratorieforsøg vist, at udvalgte bakterier som fodertilsætning kan øge optagelsen af protein i forskellige proteinkilder, hvormed fordøjeligheden og næringsværdien af den pågældende proteinkilde antages forbedret.

Samtidig kan grisenes optag af fosfor forbedres ved hjælp af enzymer fra projektpartneren DSM, hvor en ny generation af enzymer udvikles med fokus på at optimere nedbrydningen af fosfor i rapskager og –skrå.

Dermed forbedres optaget af både protein og fosfor, mens udledningen af kvælstof og fosfor mindskes. Det er i hvert fald den teori, som projektet nu vil undersøge i praksis.

”En væsentlig del af projektet går på fordøjelighedsforsøg, hvor vi fodrer grisene med en afmålt diæt. Herefter udtager vi en lang række prøver for at følge grisenes evne til at optage næringsstofferne” fortæller projektleder Ina Karlshøj Julegaard.

Rent praktisk udføres fordøjelighedsforsøgene på Aarhus Universitets faciliteter i Foulum, hvor forsøgsgrisene skal på seks forskellige diæter, med og uden probiotika og enzymer, for at finde svaret på, om Chr. Hansens probiotika og DSM’s enzym rent faktisk kan bidrage effektivt til fordøjelsen af rapskager og rapsskrå.

”Vi forventer at påvise, at rapskager og -skrå vil kunne erstatte soja fuldt ud, samtidig med at foderet, ved hjælp af vores tilsatte probiotika og enzym, der forbedrer optagelsen, vil reducere grisenes udledning af kvælstof og fosfor” slutter Ina Karlshøj.

Dermed er der altså potentiale for, at probiotika og enzymer kan gøre raps til et ideelt lokalproduceret proteinfodermiddel til slagtesvin. Samtidig forventer projektet, at fodertilsætningen vil resultere i besparelser for landbrugeren, idet forbedret fordøjelighed vil øge foderudnyttelsen, og dermed mindske foderforbruget. 

Kommer projektet i mål, vil landbrugeren stå med et solidt alternativ til soja, hvilket vil komme både klima, miljø og natur til gode.

Projektet RAPS har fået tilsagn om projekttilskud på ca. 3,3 mio. kroner og løber til og med andet kvartal 2025.