”At spise rub og stub” kan få en helt ny betydning

Forestil dig situationen efter, at du har spist en bøtte is. Du står med fødderne halvt begravet i sandet på vestkysten og spejder ud over vandet. Isen var lækker og den søde sult er stillet, men nu indsniger sig en lettere irritation over den tomme pap-bøtte og den fedtede ske, du står tilbage med i hånden. Hvor er der en skraldespand henne?

Et vindpust vælter ind over stranden, og fanger skeen i pap-bøtten. Den blæser ud af bøtten, og straks efter sætter du i løb, så skeen ikke ender i havet. Du indhenter den. Skeen er fanget i en stor dynge halvrådden tang. Suk. Dine børn kigger undrende på dig. Hvorfor spiste du ikke bare skeen?

Engangsservice på sidestrømme

At spise rub og stub refererer normalt til, at tallerknen er fuldstændig ryddet for rester. Men udtrykket kan i fremtiden få en ekstra dimension – i hvert fald hvis det står til et nyt GUDP-støttet udviklingsprojekt, der vil udnytte rester (mere korrekt kaldet sidestrømme) fra fødevareproduktionen til at fremstille bæredygtigt engangsservice.

Projektet ”Bæredygtig Engangsservice af Sidestrømme til Take-Away”, eller forkortet BEST, er et udviklingsprojekt i samarbejde mellem forskere fra Teknologisk Institut og en række private aktører.

Målet er at udvikle to nye bud på alternativer til engangsservice af plastik: en spiselig ske og en bionedbrydelig kaffekop.

Selvom der allerede nu findes mange alternativer til plastik – eksempelvis baseret på bambus eller sukkerrør, så vil BEST-projektet adskille sig på ét afgørende punkt: ressourcerne skal komme fra sidestrømme, hvortil der ikke kan findes anden anvendelse, og som kan kategoriseres som affaldsprodukter:

”Et af vores mål i projektet er at vise, at vi kan lave engangsemballage af fibre, som er baseret på ressourcer, der pt. bliver spildt og/eller brændt i biogasanlæg. Hvis vi lykkes, vil vi principielt også kunne genanvende ressourcen efter brug og dermed redde en ressource der groft sagt ellers blot vil gå op i røg.” fortæller Sofie Arctander Paustian fra Leaf Packaging, der bidrager til udvikling af kaffekoppen.

Hvis produkterne skal blive en succes, skal forbrugerne være klar til at tage imod dem. Derfor har det antropologiske konsulenthus, Naboskab, lavet en indledende forbrugerundersøgelse, som skal bidrage til udviklingen og ikke mindst markedsføringen af servicen.

Bionedbrydelig kaffekop

BEST-projektets kaffekop udvikles endvidere i samarbejde med Peter Larsen Kaffe, og skal produceres på sidestrømme fra kaffeproduktionen. Sofie Arctander Paustian fortæller:

”Når man skal ind til selve kaffebønnen, så skal man igennem en hel del lag, der i dag kun finder anvendelse på et biogasanlæg. Nu vil vi bruge et af de lag, der omgiver kaffebønnen, til at lave en kaffekop. Lidt populært kan man sige, at vi kan genemballere kaffen med de fibre, den oprindeligt var emballeret i.”

Et væsentligt aspekt i projektudviklingen er kaffekoppens efterfølgende genanvendelighed.

Et er, at koppen kan gå i kompostspanden, og råmaterialet dermed har fået yderligere anvendelse, før det rammer biogasanlægget. Men en mere interessant livscyklus er, hvis koppen godkendes til containeren med pap og papir eller den nye mad-emballage fraktion (der bl.a. også indeholder mælkekartoner), hvormed ressourcen kan genanvendes.

Dét, og mange andre aspekter, har BEST-projektet fokus på i udviklingsfasen, men der er mange lovgivningsmæssige udfordringer, der kan spænde ben for at nå i mål, når det handler om genanvendelighed. 

Den spiselige ske 

Og så tilbage til situationen på Vestkysten, der i fremtiden kan ende helt anderledes. BEST-projektets andet spor er nemlig udvikling af en spiselig ske, der ligeledes baseres på sidestrømme, som ikke finder anden anvendelse.

Råmaterialerne til skeen stammer bl.a. fra mel- og grynproduktion hos Aurion samt afskær fra figenstangsproduktionen hos The Whole Company, og udviklingen sker i tæt samarbejde med Skarø Is, der har efterspurgt en ny ske til isbøtterne.

Udviklingen af den spiselige ske er godt i gang, og forskerne fra Teknologisk Institut har allerede prøvesmagt de første skeer, der er endt med at smage ”ganske godt”. Men de velsmagende skeer har åbnet en ny dimension af projektet, der ikke var forudset ved projektstart. Om det fortæller projektleder Eva-Marie Lange:

”Det har vist sig, at en spiselig og velsmagende ske ikke nødvendigvis er godt i det samlede hele. Hvis smagsoplevelsen i skeen er for stor, risikerer vi, at den dominerer smagsoplevelsen i isen. Det er jo ikke meningen. Spørgsmålet er derfor, om man skal lave en spiselig ske, der smager godt, men som risikerer at forstyrre smagsoplevelsen. Eller om den spiselige ske skal være en mere neutral spiseoplevelse, men til gengæld mere funktionel.”

I kølvandet på den erkendelse overvejer forskerne derfor at udvikle skeen i to spor, med hver sin målsætning: ”Vi laver nu en funktionel ske, der skal være spiselig, og så laver vi en spiselig ske, der skal smage virkelig godt” fortæller Eva-Marie Lange.

Hvad der skal ”ske” med de to skeer, og om begge ender med at indgå i en større produktion, er langt fra afgjort endnu. Forud venter en lang proces, hvor produktet skal afprøves og udvikles videre. BEST-projektet har fået tilsagn om projekttilskud på 2.680.068 kroner og løber frem til udgangen af 2023.