Danmark skal reducere udledningen af klimagasser med 70% inden 2030, og der skal være balance i regnskabet i 2050. For at nå det mål, er det afgørende, at der sker ændringer indenfor fødevareområdet. Det gælder ikke kun i danskernes kostsammensætning, men også i måden vi producerer fødevarerne.
I den første grønne bølge er danskernes madvaner ved at blive taget op til grundig revision. Vi er nødt til at reducere antallet af røde bøffer, og kostsammensætningen skal generelt være langt mere plantebaseret, end de fleste af os har været vant til.
Mens bølgen ruller, og danskerne i stigende grad omstiller sig til en mere plantebaseret kost, så arbejder forskere og fødevareproducenter ihærdigt på at sætte skub på den næste bølge, hvor mikrobielt fremstillede proteiner skal supplere den animalske produktion. Flere af dem er derfor gået sammen i et GUDP-støttet netværk, hvor de drøfter udfordringer og barrierer for produktion af ”animal free protein”.
Animal Free Protein
To af drivkræfterne indenfor mikrobielt fremstillede proteiner i Danmark er Niels Kristian Sørensen og Lasse Solheim, der står bag det GUDP-støttede netværksprojekt ”Animal Free Protein - fermentation produced milk protein”.
Ambitionerne for netværket er at skabe et dansk knudepunkt for cellulær og cirkulær fødevareproduktion, hvor forskere, virksomheder, forbrugere og myndigheder sammen kan drøfte de tværgående udfordringer, der kan være forbundet med mikrobielt fremstillede proteiner:
”Som et førende biotek-land og toneangivende landbrugsland er det vigtigt, at Danmark kan være med helt fremme i feltet, når det gælder om at vinde kapløbet om patenter på det globale marked for mikrobielt fremstillede proteiner. ” fortæller Niels Kristian Sørensen, der suppleres af Lasse Solheim:
”Men der er mange barrierer, som står i vejen for, at denne type fødevare kommer ind på hylderne – både lovgivningsmæssigt, etisk og teknisk. Set med ”klima-øjne” er det en helt åbenlys og bunden opgave, men der er mange problemstillinger såvel som muligheder, der skal belyses, drøftes og diskuteres. Det håber vi, at netværksprojektet kan sætte skub på. ”
Begge projektledere bag Animal Free Protein er opmærksomme på, at mange virksomheder kan have forbehold for at deltage i et netværksprojekt på et område, hvor der konkurreres hårdt om at komme først i mål med patenter og rettigheder.
Derfor har Niels og Lasse fokus på, at netværksmøderne handler om præ kompetitive emner såsom de store, overordnede linjer på området: ”Mange deltagere er ikke vant til at tale sammen, fordi de normalt er konkurrenter. Derfor adresserer vi kun de større emner, der skal give stof til eftertanke, som partnerne kan tage med hjem og gå i kødet på i virksomhederne” fortæller Lasse Solheim.
Ny teknologi tager koen ud af ligningen
Den grønne vinkel på netværksprojektet ”Animal Free Protein - fermentation produced milk protein”, er som projektnavnet indikerer, at landbrugets største klimasyndere – køerne – tages ud af ligningen i mælkeproduktionen.
Teknologisk set er det allerede nu muligt at producere animalske proteiner ved hjælp af præcisionsfermentering af mikroorganismer (eksempelvis gærceller), uden brug af husdyr.
Gensaksen CRISPR gør det f.eks. muligt målrettet at klippe og klistre i arvemassen på mikroorganismer, og tillader dermed biologer at overføre relevante gener fra køers arvemasse til en værtsorganisme, der under iltfrie forhold kan udskille et nøje udvalgt animalsk protein.
Dermed er der teknologisk åbnet for fremstilling af alternative proteiner uden brug af landbrugsdyr, hvilket ifølge Niels Kristian Sørensen og Lasse Solheim har potentiale til at blive en ”game changer” inden for fødevareproduktionen. Som nævnt er der dog en række barrierer i form af både lovgivning og etik, der skal håndteres først.
Indtil det sker, vil projektlederne give deres bidrag til at forberede vejen, og skabe et roadmap for den proces, producenter indenfor mikrobielt fremstillede proteiner kan forvente at gennemgå, når en idé skal gå fra skitse til supermarkedshylden.