Færre pesticider er en fordel for både miljøet, de danske gartnerier og deres kunder:
”Vi forventer, at gartnerierne vil kunne mindske deres brug af bekæmpelsesmidler mod gråskimmel fra 4-5 til 2-3 gange om året,” siger Jakob Ask Hansen fra Teknologisk Institut, som sidder i projektets styregruppe.
Gartnerierne kan spare nogle af deres udgifter på at bekæmpe svampesygdommen, og deres kunder vil kunne købe planter med færre rester af pesticider.
Mindske spild af planter og ressourcer til at dyrke dem
Det nye varslingssystem vil gøre det muligt at bekæmpe svampesygdommen allerede, inden den når at beskadige planterne. Derfor vil der være et mindre spild af planter og ressourcer som varme, vand og jord til at dyrke dem:
”Det vil betyde, at der kan udledes 4,49 tons CO2-ækvivalenter mindre pr. hektar om året. Hvis halvdelen af Danmarks væksthusareal begynder at bruge vores varslingssystem, så bliver det 1.033 tons færre CO2-ækvivalenter om året. Samtidig vil gartnerierne kunne begrænse deres tab af udbytte på grund af gråskimmel, som i dag udgør 3 procent om året,” forklarer Jakob Ask Hansen.
Prøver at få det så hurtigt som muligt ud i virkeligheden
”Vores varslingssystem skal matche behovene i gartnerierne, og vi prøver at få systemet så hurtigt som muligt ud i virkeligheden,” siger Jakob Ask Hansen.
Varslingssystemet vil bestå af en partikel- og en biosensor, som registrerer, om der er svampesporer fra gråskimmel. Den viden vil give gartnerierne bedre mulighed for at reagere og vil indgå i deres klimastyringssystem som et ekstra modul.
Systemet vil blive prøvet af hos tre gartnerier: Gartneriet PKM A/S, Gartneriet Lundegaard og Hjortebjerg A/S. Flere slutbrugere deltager i projektet for at sikre et godt varslingssystem til gartnerierne. Teknologisk Institut kender metoder til at genkende skimmelsvamp og deltager i partikel- og sensordelen. Virksomheden AmiNIC udvikler biosensoren, mens virksomheden Senmatic, der er specialist i sensor- og gartneriteknologi, står for prototyper samt at få data ind i deres klimastyringssystem. Forskere fra Aarhus Universitet bidrager med deres viden om svampesporer og vil, som en del af projektet, kortlægge svampesporer i gartnerierne:
”Lykkes det os at udvikle et godt varslingssystem, så kan det give nye muligheder for både gartnerier og landbrug i ind- og udland. Væksthuse i andre lande vil også kunne bruge varslingssystemet. Drivhuse er et lukket økosystem, men på sigt kan det også være, at det bliver muligt at overvåge marker med for eksempel kartofler,” slutter Jakob Ash Hansen.