Jordpakning er et stort problem for både miljøet og landbruget
Brugen af tunge maskiner i marken kan presse jorden sammen og skade jordens evne til at tage imod vand og næringsstoffer. Det påvirker planternes muligheder for at vokse og reducerer derfor markens udbytte. Samtidig stiger risikoen for både kvælstofudvaskning og udledning af lattergas, som er en drivhusgas. Klimaforandringerne betyder, at det fremover bliver endnu vigtigere, at de danske marker kan håndtere store mængder af nedbør.
Det nye projekt vil bidrage til at mindske jordpakning, så der bliver udvasket mindre kvælstof, fosfor og pesticider, udledt mindre lattergas og lagret mere kulstof. Det vil reducere påvirkningen af miljøet og klimaet og give afgrøderne bedre betingelser for at vokse, så markens udbytte stiger.
Udviklingen af systemet tager udgangspunkt i høst af slætgræs, og projektdeltagerne forventer efterfølgende at kunne anvende samme teknologi til at optimere andre kørsler med tunge læs, som for eksempel høst af andre afgrøder og transport af gylle:
”Slætgræs er meget følsom overfor skadelig jordpakning, og der er mange høst i løbet af et år, så vi kan afprøve vores løsning flere gange i løbet af projektet. Vi vurderer, at vores projekt kan begrænse klimapåvirkningen ved slætgræs med i alt 360 kilo CO2-ækvivalenter pr. hektar pr. år. Udbredes det til 160.000 hektar af den danske landbrugsjord, giver det 57.600 tons CO2-ækvivalenter om året. Samtidig forventer vi, at mere bæredygtig kørsel i marken kan øge landmandens udbytte i slætgræs med 20 procent,” forklarer projektleder Mathieu Lamandé fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.
Det vil også være godt for både miljøet og landmanden at spare brændstof ved optimal kørsel på markerne.
Vil udvikle brugervenlig teknologi, der virker i praksis
Det skal være nemt for landmanden at optimere sin kørsel på markerne. Meget teknologi findes allerede, men kan bruges mere hensigtsmæssigt ved at udvikle et system, hvor de forskellige teknologier kombineres. For eksempel vil projektet inddrage den nuværende maskinteknologi som automatisk dæktrykssystem, da dæktrykket har en væsentlig betydning for jordpakning og forbruget af brændstof.
Det nye system vil støtte landmanden i at beslutte den bedst egnede rute på marken. I projektet vil forskellige kørsler blive sammenlignet for at kunne fastlægge de bedst egnede ruter til at mindske risikoen for jordpakning, spare brændstof og arbejdstid.
Mere automatisering, bedre data og feedback fra brugerne
Et resultat af projektet vil være data, som kan bruges til at automatisere systemet og vejlede landmanden om den bedst egnede rute på marken. Forskere fra Aarhus Universitet vil kombinere data fra satellitter og en jorddatabase og kan også bruge digitale jordkort i høj opløsning, som de er med til at udvikle i det GUDP-støttede projekt DIGIJORD. Derudover vil der også indgå data for topografi og vejr i det nye system.
Systemet bygger på en model til at vurdere risikoen for jordpakning fra det afsluttede GUDP-projektet COMMIT. Modellen derfra bliver videreudviklet og specialiseret ud fra mere præcise data om jord, klima og maskintype. Flere faktorer spiller nemlig ind ved kørsel i marken. Maskinerne har forskellige størrelser, vægt og trækkraft. Dæktrykket vil variere afhængigt af vægten på den last, som landmanden kører med. Ingeniører fra Aarhus Universitet vil udvikle algoritmer til optimering af maskinens rute.
Det nye system integreres i et eksisterende system fra leverandøren AGCO, som også deltager i projektet. Derudover deltager rådgivningsvirksomheden SAGRO, som kender områder til test. SAGRO har også kontakt til landmænd og maskinstationer, så brugerne kan give deres feedback til det nye system. Maskinstationerne skal kunne vejlede landmændene i at investere i de rigtige maskiner til deres marker for at mindske risici for jordpakning.