Dyrkningen af cirka 171.000 hektar lavbundsjorde i Danmark tegner sig for 40 procent af landbrugets samlede udledning af klimagasser, og hvis jorden i stedet bliver udlagt med vedvarende græs, kan klimabelastning lettes betydeligt.
Udtagning af lavbundsjord er dog i øjeblikket en dyr løsning for både landmænd og samfund, men det kan ændre sig hvis GUDP-projektet HØSTTEK bliver en succes. Projektet har fået 14 millioner kroner fra GUDP til at udvikle nye høstmaskiner, metoder til høst af græs på de våde enge og til udvikling af nye produkter fra enggræs:
”Græsset skal for eksempel bruges til miljøvenlige byggeplader og bioraffineret proteinfoder. På den måde får landmanden en indtægt fra jorden, selv om den bliver udlagt med græs, og det giver motivation til at tage lavbundsjord ud af omdrift,” forklarer projektleder Gunnar Mikkelsen fra Food & Bio Cluster Denmark, som har en ledende rolle i projektet.
Høst af enggræs gavner klimaet
Ifølge Gunnar Mikkelsen kan HØSTTEK også være med til at løse et problem ved udtagning af lavbundsjorde, som sjældent bliver nævnt i debatten:
”De lave jorde holder jo ikke op med at producere biomasse, bare fordi man lægger dem ud med græs, og hvis man ikke høster det, vil græsset rådne i den våde jord, hvor der ikke er ilt til stede. På den måde får man omdannet lavbundsjordene til et stort metanproducerende biogasanlæg,” forklarer han.
Metan er 25 gange så stærk en drivhusgas som CO₂, og dermed kan det rådnende græs æde sig ind på klimafordelen ved udtagning af lavbundsjorden. Derfor haster det med at få udviklet de nye høstmaskiner.
Svævende høstmaskiner
”Hvis vi skal tage op mod 200.00 hektar ud af omdrift, skal vi have helt nye, professionelle maskiner til arealerne, og de skal kunne købes af almindelig landmænd og maskinstationer til en rimelig pris,” siger Gunnar Mikkelsen.
I projektet er det maskinvirksomheden Curru-Tek, som står for udviklingen af høstmaskiner, men det ligger endnu ikke fast, hvordan de kommer til at se ud. Måske skal de køre på bælter, måske skal de have ballonhjul. Det vigtigste er en meget stor trædeflade:
”Vi kender jo for eksempel til mejetærskere med bælter, men det er slet ikke godt nok til vores formål. Maskinen skal i princippet kunne svæve over jorden og samtidig have en stor kapacitet,” forklarer projektlederen.
Han forventer, at der i fremtiden bliver stor efterspørgsel på den nye høstteknologi – ikke kun i Danmark, men også mange andre steder i Europa.
Grønne byggeplader og protein
Der skal også være et marked for enggræsset, for at gøre udtagning økonomisk bæredygtig. Derfor udvikler projektet HØSTTEK to afsætningsmuligheder: Bæredygtige byggeplader af græs og græsprodukter til proteinfoder fremstillet ved hjælp af bioraffinering.
Firmaet BiomassProtein afprøver enggræssets egnethed til bioraffinering, og tanken er, at græsset fra de våde enge skal bruges til produktion af proteinfoder til for eksempel svin og høns.
Græsset til bioraffinering skal være ungt og friskt, og senere på sæsonen skal de mere træstofholdige slæt bruges til byggeplader. Den del af projektet tager firmaet Kronospan sig af. Virksomheden bruger i forvejen 400.000 tons fiber årligt i produktionen af byggeplader, og i øjeblikket kommer råmaterialet fra skov og genbrugspladser. I fremtiden kan det blive fra de våde enge:
”Vi forventer, at vi om fire år står med en byggeplade lavet af enggræs, og den vil der potentielt set være et stort marked for - ikke mindst inden for bæredygtigt byggeri, hvor der er krav om, at materialerne kan genbruges i den cirkulære økonomi,” siger Gunnar Mikkelsen.
Græshøst styrker biodiversitet
HØSTTEK er et projekt med effekter på mange områder. Vedvarende græs på lavbundsjordene er ikke kun til gavn for klimaet, men også for biodiversitet og næringsstofbelastning.
Uplejede enge, som gror til, har en meget ensidig flora, men bliver græsset slået, får engen en langt større biodiversitet. Med græsset fjerner man desuden overskydende næringsstoffer fra miljøet. Fordi engene er lavtliggende områder, modtager de vand fra marker højere oppe, og dermed også kvælstof og fosfor, som nemt kan udvaskes til vandløb i engene.
HØSTTEK forventer, at man vil kunne fjerne ca. fire tons tørstof per hektar eng om året, og det svarer til ca. 80 kg kvælstof og ca. 10 kg fosfor, som dermed ikke belaster vandmiljøet:
”På den måde kan vi gøre udtagning af lavbundsjord til et bæredygtigt valg både klimamæssigt og økonomisk,” forudser HØSTEKs projektleder Gunnar Mikkelsen.
HØSTTEK bygger videre på viden og erfaringer fra det EU-støttede projektet LIFE IP Natureman - landmanden som naturforvalter https://life-natureman.dk/, hvor Naturstyrelsen har været den drivende kraft. Naturstyrelsen er også involveret i HØSTTEK, dog ikke som egentlig projektpartner.