Opdrætssystemer til fisk, hvor vandet bliver renset og brugt igen og igen, er blevet meget udbredte i Danmark. De recirkulerende akvakultursystemer (RAS) er skånsomme over for miljøet, fordi både vandforbruget og udledningen af næringsstoffer bliver reduceret. Men der er også et problem ved at rense og genbruge vandet: Fiskene kommer nemt til at smage af mudder.
”De kan få en lidt jordet smag, som skyldes stoffet geosmin. Det er et organisk stof, der produceres af bakterier i jord og bundslam. Det er ikke farligt, men smager grimt, og geosmin er især et problem i miljøvenligt fiskeopdræt,” forklarer Bent Mikael Højgaard fra virksomheden Pisco Aps.
Han er projektleder for GeoZense, et GUDP-projekt, som arbejder på at udvikle en metode til at forhindre muddersmagen ved hjælp af bakterier. De skal æde geosmin og derved fjerne stoffet fra vandet.
Projekt i tre trin
Projektet vil først og fremmest fremavle bakterier, der har geosmin som livret, og dernæst udvikle et særligt filter til de geosminelskende bakterier, hvor de kan forblive dominerende ved løbende tilsætning af ”vores” bakterier uden at blive udkonkurreret af andre bakterier i vandet. Endelig vil GeoZense også udvikle et online sensorudstyr, som kan detektere og måle koncentrationen af det uønskede stof i vandet.
Metoden og udstyret skal afprøves i fuld skala i dansk lakseproduktion:
”Problemet med muddermag findes i mange forskellige slags fisk – også nogle gange i havfisk, for der er mange bakterier i vandmiljøet, som producerer geosmin, men det er værst i de recirkulerende opdrætssystemer,” forklarer Bent Mikael Højgaard.
”Det skyldes, at geosmin efterhånden bliver ophobet i vandet, når det genbruges, og så bliver koncentrationen til sidst så høj, at fiskene kan smage af det.”
Stort marked i sigte
I dag tager fiskeopdrættere med recirkulerende systemer fiskene over i udvandingsbassiner med frisk vand, før de bliver slagtet. Efter fem til ti dage er de udvandet, så de ikke længere smager af mudder, men det er arbejdskrævende, og fiskene taber i vægt. Metoden er derfor dyr for fiskeopdrætterne, og på den baggrund spår Bent Mikael Højgaard det nye system en stor fremtid.
”Danmark er verdensmester i recirkulerende systemer til fiskeopdræt, og vi forventer, at der vil være et stort marked for vores nye løsning herhjemme. Desuden har vi i forvejen en meget væsentlig eksport af både opdrættede fisk og udstyr til fiskeopdræt, så derfor er der grund til at tro, det også kan blive en eksportsucces," siger han.
Kan også spore kortisol
En anden meget vigtig effekt ved projektet GeoZense er, at det det nye online sensorudstyr, også vil kunne bruges til at overvåge og måle stresshormonet kortisol i vandet. Overvågningen af kortisol kan potentielt blive et vigtigt redskab til at forbedre dyrevelfærden i fiskeopdræt og skaffe viden om, hvad det er, der især stresser fisk:
”Når fisk bliver stressede producerer de kortisol, og de tager ikke på i vægt, fordi de konverterer foderet til stress stedet for til fiskekød. Derfor er producenterne meget interesserede i at finde og fjerne stressfaktorer, og de store supermarkedskæder er også begyndt at interessere sig for dokumenteret dyrevelfærd for fisk. De store kæder og certificerings-organisationer synes, det kunne være interessant med målinger, der viser om fisk er stressede under opvæksten, og vi håber, det vil lykkes for os at udvikle metoden, så vi både kan måle og fjerne årsager til, at fisken producerer dette stresshormon," forklarer Bent Mikael Højgaard.
Selv hvis et lille antal fisk er stressede påvirker de alle andre fisk i nærheden, fordi de udskiller kortisol i vandet, koncentrationen stiger, og det udløser en kaskadeeffekt, så alle fisk i karret bliver påvirket af stress.
Visionen er, at man vil kunne identificere stressfaktorerne ved at måle, hvor og hvornår koncentrationen af kortisol i vandet er høj. Derved vil man kunne sætte målrettet ind og undgå, at stressen ”smitter.”
Bredt samarbejde
Projektet er et samarbejde mellem forskere fra DTU, de to virksomheder Pisco og Mermaid Seasystem, som har specialiseret viden om bakterier, brancheorganisationen AquaCircle og endelig lakseproducenten Atlantic Sapphire Denmark, som skal teste det nye system i fuldskala på et produktionsanlæg i Hvide Sande.
Både Pisco og Mermaid, som er delvist ejet af Pisco, har stor erfaring med at få bakterier til at arbejde for bestemte formål. Pisco har især udviklet bakterier, som kan fjerne olieforurening i vand:
”Vi har fem eller seks forskellige bakterier, med hver deres livret, og nu forsøger vi at overføre vores erfaringer til geosmin og kortisol inden for akvakultur”, siger Bent Mikael Højgaard.
Projektet får knap 8 millioner kroner i tilskud fra GUDP.