”Støtten fra GUDP er en kæmpe hjælp til at sætte gang i udviklingen og prøve det af. Vores ambition er at få mest muligt ud af de fødevarer, der allerede er brugt CO2 til at producere, ” siger projektleder Henrik Ottesen.
I dag bliver brødrester ofte sendt til biogas og forbrænding og i nogle tilfælde brugt som dyrefoder i både Danmark og vores nabolande. Der kan både spares CO2 på at undgå dette madspild og på de ingredienser, som brødresterne kan erstatte i andre fødevarer.
”For hvert kilo indsamlet brød falder udledningen af CO2-ækvivalenter. Udbredes det til 30.000 tons brød fra de danske supermarkeder og industribagere, svarer det til 20.400 tons CO2-ækvivalenter om året,” fremhæver Henrik Ottesen.
Vil bidrage til FN’s mål om at halvere madspildet i 2030
Den nye brødløsning kan hjælpe detailhandlen og brødindustrien med at mindske deres madspild. Det kan bidrage til at nå FN’s delmål 12.3 om at halvere madspildet i 2030, og i dag den 29. september er netop FN’s dag for bevidsthed om fødevaretab og madspild.
Foreningen Stop Spild Af Mad deltager i projektet og vil medvirke til at skabe opmærksomhed om projektet og formidle projektets resultater igennem sit netværk af forbrugere og kontakter i detailkæder.
Begrænset CO2-udledning ved at indsamle brød
Planen er at fragte brødresterne retur med de lastbiler, som kommer med nye varer til supermarkeder og industribagere. Ved at udnytte et eksisterende transportssetup minimeres CO2-aftrykket ved transport:
”Vi bestræber os på, at processerne i detailkæderne og hos industribagerne ikke bliver væsentligt anderledes end i dag. Deres poser med brødrester skal stilles et andet sted for at blive samlet op, og det skal registreres af hensyn til Fødevarestyrelsens regler,” forklarer Henrik Ottesen.
I samarbejde med Coop Crowdfunding gennemføres et testforløb, hvor indsamlingen og processen testes. Det er planen, at de første test med 5-10 butikker skal køre i begyndelsen af 2022.
Udvikle robotteknologi med visuel genkendelse
Når brødene er samlet ind, skal de sorteres og afemballeres. Projektet har i praksis to udviklingstrin. Først vil projektet håndtere ikke-emballeret brød for eksempel bagerbrød, som skal sorteres. I anden omgang vil projektet tage fat i emballeret brød, hvor forskellige gribeværktøjer på robotarme vil trække og suge plastik af for eksempel pitabrød, rugbrød, og boller i poser.
Teknologien udvikles af virksomheden Packotech, der har erfaring med robotteknologiske løsninger til detailsektoren og fødevareindustrien. Ved test af teknologien kan der opnås en genkendelsesprocent på 100 % af både frisk og emballeret brød. Det bliver skannet fra hvilken butik, brødene kommer. Kameraer tager billeder af brødene og sammenligner med billeder i en database over forskellige brødtyper, og så bliver de sorteret efter brands og i ensartede kategorier som for eksempel hele brød eller boller:
”Vores forsøg hos Packotech viser også, at afemballering godt kan lade sig gøre af forskellige typer af brød, og der arbejdes nu på at gøre processen endnu hurtigere,” fortæller Henrik Ottesen.
Brødene bliver skannet for mug og anden mikrobiel aktivitet for at eliminere risikoen for toksiner i færdigproduktet. Derefter bliver brødene raspet, tørret, formalet og pakket, så det er klar til brug i eksisterende eller nye bæredygtige produkter.
Forbrugerne får mere bæredygtige produkter med brødrester
Brødresterne kan fungere godt i mange produkter. Det viser test hos Teknologisk Institut af tørret og raspet rugbrød og lyst brød i produkter som for eksempel frisk pasta, knækbrød og müslibar.
Der vil blive udviklet et nyt plantebaseret produkt med brødrester af Planteslagterne i projektet. Så forhåbentligt vil forbrugerne snart kunne købe mere bæredygtige produkter og på den måde være med til at mindske madspild.