Stadig flere forbrugere synes, at juletræet skal være grønt i mere end én forstand. De efterspørger usprøjtede grantræer til jul, men producenterne har i mange tilfælde svært ved at klare produktionen uden pesticider, fordi både ukrudt, skadedyr og ureguleret vækst giver dem problemer.
De konventionelle juletræsproducenter bruger derfor en række sprøjtemidler, blandt andet glyphosat, kendt fra Round-up, mod ukrudt, og insekterne bliver sprøjtet med pyrethroider. Derfor har GUDP bevilget knap syv millioner kroner til projektet FRIJUL, som vil udvikle metoder og plantemateriale, der kan gøre produktionen mere miljøvenlig og i bedste fald sprøjtefri.
Fire indsatsområder
”Vi vil udvikle grundlaget for en bæredygtig juletræsproduktion uden brug af sprøjtemidler, med mekanisk ukrudtsbekæmpelse og højtydende plantemateriale, der er resistent mod ædelgranlus. Det vil gavne både indtjening, eksport, miljø og biodiversitet i den danske juletræsproduktion,” forudser projektleder Claus Jerram Christensen fra brancheorganisationen Danske Juletræer.
Projektet vil gavne både økologiske og konventionelle producenter og fokuserer på fire hovedområder: Resistent plantemateriale, mekanisk bekæmpelse af ukrudt, mekaniske metoder til at regulere topskuddene og brug af nyttedyr, der kan gøre det af med juletræernes fjender.
Resistente træer og nyttige hjælpere
Juletræsproducenternes værste fjender er små men aggressive. Det er ædelgranslus, som giver nordmannsgranerne gule krøllede nåle, og galmider, som også misfarver ældre nåle og får dem til at falde af. Ingen af delene er attraktive på et juletræ, og der bliver især sprøjtet mod ædelgranlus.
Der findes imidlertid en anden ædelgran, som er resistent over for lusene. Det er bornmüllergran fra Tyrkiet, som ligner den populære nordmannsgran. Tidligere havde bornmüllergrannen dog den skavank, at den sprang tidligt ud, og derfor nemt fik frostskader på udsatte lokaliteter, som ødelagde toppen:
”Men i de senere år er den blevet forædlet, så den springer senere ud. Derfor håber vi, det kan lade sig gøre at undgå sprøjtning mod lus ved at gå over til bornmüllergranen,” siger Claus Jerram Christensen.
Samtidig med afprøvning af bornmüllergrannen vil projektet arbejde genetisk med nordmannsgran, fordi det har vist sig, at nogle træer bedre tåler lus end andre:
”Vi vil forsøge at udvælge plantematerialet, så vi får bedre resistens mod ædelgranlus også hos nordmannsgranen uden at sætte gode egenskaber over styr. Om vi helt kan undgå sprøjtning, ved vi ikke. Men vi vil forsøge på det,” siger projektlederen.
Skadevolderne kan dog også bekæmpes på andre måde: FRIJUL vil undersøge lus og galmiders naturlige fjender – for eksempel mariehøns - deres opholdssteder og muligheder for overvintring. Det er forudsætningen for at finde ud af, hvordan de små nyttedyr kan blive hjælpere i kampen med mod lus og mider.
Mekanisk bekæmpelse af ukrudt
Ukrudt i juletræsplantagerne er et andet problem, som i dag bliver løst med sprøjtning i konventionelle plantager. Når træerne er små, kan de nemt blive vokset over hovedet af ukrudtet. Når de bliver større, konkurrerer det med træerne om vand og næringsstoffer, og højt ukrudt kan skade juletræets gode, regelmæssige udseende.
Som alternativ vil projektet FRIJUL udvikle nye mekaniske metoder, og her kommer moderne GPS-teknologi producenterne til hjælp. Man er begyndt at plante efter GPS, så træerne står på helt lige rækker, og når man kender deres præcise position, er det nemmere at luge tæt omkring dem for eksempel med en robot:
”Men vi skal have udviklet redskaberne til juletræer og vil trække på de erfaringer, som findes inden for landbruget med rækkeafgrøder. For selvom juletræer fylder mere end f.eks. majs er der helt klart et potentiale i at udnytte GPS-plantingen, som gør den mekaniske ukrudtsbekæmpelse mere realistisk, end tidligere,” konstaterer Claus Jerram Christensen.
Tang til regulering af toppen
Glyfosat til ukrudtet og insekticider mod lus og mider er dog ikke de eneste sprøjtemidler, juletræsproducenterne benytter. De bruger også vækstregulerende midler for at undgå, at træets topskud løber for meget i vejret. De vil dermed forhindre, at afstanden mellem grenkransene bliver så stor, at engle og julenisser må hænge og råbe til hinanden fra gren til gren.
Der findes allerede metoder til mekanisk topskudsregulering: Man kan såre skuddets bark med et redskab, der minder om en hultang til læder, så saftstrømmen til toppen bliver nedsat og dermed også væksten:
”Nogle forbrugere er dog kede af de sår, tangen efterlader, fordi der kommer harpiks ud af dem, men ved at ændre metoden, håber vi at kunne reducere problemet. Og endelig vil vi se på økonomien og træets kvalitet og omkostningerne pr. træ. Juletræet skal selvfølgelig have samme kvalitet og leve op til den standard, forbrugerne kræver uden at blive dyrere," siger Claus Jerram Christensen.