Et lille måleapparat til fødevarevirksomhederne på størrelse med en Marsbar kan redde kikærtesalaten, den skiveskårne rullepølse og den færdige middagsret fra at ende i skraldespanden i stedet for på frokostbordet, fordi holdbarheden ikke var så god, som datomærkningen lovede.
Apparatet, som skal anvendes i GUDP-projektet DNAPROKON, er lille og let at betjene, selv om det benytter sig af avanceret teknologi til DNA-analyse. Projektet udvikler DNA-analysen og databehandlingen, så apparatet let vil kunne indgå i fødevarevirksomhedernes proceskontrol.
Hurtig og præcist overblik
Når konceptet er klar om cirka tre år, vil fødevarevirksomheder kunne bruge det til hurtigt at finde ud af, hvilke bakterier en fødevare indeholder.
Man behøver kun at analysere en lille prøve af et produkt med apparatet for at få overblik over DNA-indholdet fra bakterier i prøven. Dermed får man en helt præcis viden om, hvilke mikroorganismer der dominerer i fødevaren.
Svaret er klar i løbet af én arbejdsdag, hvor man i dag må vente flere dage på resultatet af traditionelle mikrobiologiske analyser:
”Virksomhederne har allerede en intensiv proces- og hygiejneovervågning, men i dag må de nøjes med at tælle antallet af bakterier. De kan ikke uden videre få svar på, hvilke bakterier en prøve indeholder. Med det nye, enkle udstyr, bliver det nemt og hurtigt at få svar på, hvad det er, der ødelægger produktet, hvis det begynder at rådne, eller der bliver dannet gas inde i emballagen. Dermed bliver det meget lettere at sætte hurtigt ind med en målrettet indsats i produktionsprocessen,” forklarer DNAPROKON´s projektleder Anette Granly Koch.
Rivende teknologiudvikling
Teknologien bag det nye apparat er velkendt, men det er nyt at gøre den tilgængelig for produktionsvirksomheder:
”Vi bruger allerede teknologien i forskningslaboratorierne, og nu synes vi, den er så veludviklet, at vi kan tage skridtet videre og få den ud i fødevarevirksomhederne. Udviklingen af både hardware og software går meget hurtigt på det her felt. For få år siden krævede det en stor maskine at gennemføre sådan en DNA-test. Nu kan man gøre det med et lille håndholdt apparat, og det er så enkelt, at virksomhederne selv kan stå for testen uden hjælp udefra,” siger Anette Granly Koch.
Kan reducere madspild
Hvis det nye teknologi-koncept kommer til at fungere efter hensigten, forventer projektet DNAPROKON, at cirka ti procent af det samlede madspild i Danmark vil blive reddet fra affaldscontainerne.
Hvert år går 716.000 tons mad til spilde på vejen fra landmanden, gartneren og de øvrige primærproducenter til forbrugerens tallerken. 19 procent af spildet ligger i forarbejdningsleddet, og med den nye teknologi forventer projektet, at spildet i den del af fødevarekæden kan reduceres med 10 pct.
Testes af fire virksomheder
Ud over Teknologisk Institut deltager også Københavns Universitet og DTU i projektet sammen med fire fødevarevirksomheder, som vil teste det nye apparat på en bred vifte af produkter.
Stryhns tester metoden på et sortiment af bl.a. mayonnaisesalater, sovse, ketchup og remoulade. Atria vil bruge det på pålægsprodukter, Simple Feast på sine måltidkasser med vegetariske og veganske middagsretter, mens Cater Food afprøver det på kød og pålægsvarer:
”Vi tror på, at metoden kan bruges på stort set alle fødevarer, og resultatet bliver, at vi sikrer en bedre holdbarhed af produkterne,” siger Anette Granly Koch.
Hun mener, at teknologien hurtigt vil kunne blive udbredt i forarbejdningssektoren:
”Når apparatet er klar til markedet, regner vi med, at en test vil koste nogenlunde det samme som en mikrobiologisk analyse koster i dag, og dermed vil det være realistisk for mange virksomheder at tage teknologien til sig,” siger hun.