En kombination af satellitovervågning og digitale jord- og dyrkningsdata kan gøre kvælstofgødskning langt mere præcis til gavn for både landmænd og miljø.
Præcis tildeling af gødning til afgrøderne giver mindre udvaskning af næringsstoffer til miljøet og bedre økonomi til landmanden.
Der er lavet mange forsøg og undersøgelser af, hvordan kvælstofbehovet i den enkelte mark kan bestemmes mere præcist, men beregningerne er stadig forbundet med stor usikkerhed. Derfor støtter GUDP nu udviklingen af en ny beregningsmodel, N-Tool-Precise, som skal sikre en mere målrettet gødskning.
Præcisionslandbrug
N-Tool-Precise bliver et værktøj, der sammenkobler satellitdata med de jord- og dyrkningsdata, som de eksisterende modeller allerede bygger på. Kombinationen giver så præcist et billede af afgrødernes behov, at man vil kunne differentiere tildelingen af gødning forskellige steder på den enkelte mark:
”Der er tale om præcisionslandbrug, fordi vi bruger alle de mange informationer, vi har til rådighed, til at give en helt præcis tildeling af gødning. Det nye ved denne form for præcisionslandbrug er, at vi ikke bare rammer kvælstofbehovet for marken som helhed, men kan gå helt ned til felter på ti gange ti meter i kraft af de data, satellitten giver os,” siger Leif Knudsen, som er projektleder og chefkonsulent hos SEGES (Landbrug & Fødevarer).
Gevinst for landmand og miljø
Den nye model kan blive en gevinst for både landmændene og miljøet:
”Et system som det her kan give en gevinst til landmændene ved at de rammer kvælstofbehovet så præcist, at de på den ene side sparer unødige omkostninger til kvælstof som følge af overgødskning og på den anden side ikke går glip af merudbytte ved at give for lidt kvælstof. Samtidig er systemet godt for miljøet, fordi man minimerer risikoen for udvaskning", forklarer Leif Knudsen.
Selv om miljøgevinsten ikke er kæmpestor, er den en væsentlig fordel ved denne model, og på grund af den økonomiske gevinst er det en næsten gratis måde at opnå reduceret udvaskning på.
N-Tool-Precise løber over en tre år og omfatter bl.a. omkring 112 markforsøg, som skal skaffe datagrundlag for udviklingen af modellen.
Projektet er et samarbejde mellem SEGES (Landbrug & Fødevarer) og Aarhus Universitet, hvor SEGES er ansvarlig for udviklingen af modellen og ejer af det program, som den kommer til at indgå i, mens Aarhus Universitet står for beregningerne af kvælstofudvaskningen.