En papirchip og en app er landmandens nye redskaber til hurtig diagnosticering og behandling yverbetændelse. Det kan spare antibiotika og forebygge resistens.
Yverbetændelse – mastitis – er et udbredt problem i malkekvægsbesætninger, og infektionen bliver som regel behandlet med antibiotika. Det er dyrt for landmanden, og kan føre til udvikling af antibiotikaresistente bakteriestammer.
Det er baggrunden for, at GUDP-projektet Mastitis Milking Parlor Diagnostic nu udvikler et testkit, som mælkeproducenterne kan bruge til straks at identificere bakterietypen, når de opdager en yverbetændelse.
Hurtigt svar er afgørende
”Landmanden kan nemt konstatere, at en ko har yverbetændelse, men kan ikke umiddelbart vide, hvad det er for en bakterie, der er involveret, før der er lavet en analyse” forklarer Sanne Fisker, der leder projektet Mastitis Milking Parlor Diagnostic og desuden er forretningsudvikler i virksomheden Dianova.
I øjeblikket tager det typisk 12 timer at få svar på en test, der identificerer bakterien. Det får mange landmænd til at behandle med et bredspektret antibiotikum, før de har svaret, for at være på en sikre side. Men i en del tilfælde viser det sig senere at have været unødvendigt og måske endda en dårlig løsning:
”Forskning viser, at det kan være tilstrækkeligt bare at isolere koen, malke den hyppigt ud, så yveret bliver tømt flere gange i døgnet, og give den noget smertestillende og ekstra omsorg", forklarer Sanne Fisker fra Dianova.
Papirchip og app
Dianova er gået sammen med SEGES (Landbrug & Fødevarer) og tre forskellige afdelinger på DTU om at udvikle det nye testkit. Med det kan landmanden både bestemme de syv mest almindelige bakterier, som kan give yverbetændelse, og desuden få svar på, om bakterien bag infektionen er resistent over for antibiotika.
Landmanden skal bare tage papirchips med i stalden og teste mælken, hvis en ko er under mistanke for at have mastitis. Prøveresultatet aflæses inden for ti minutter ved hjælp af en app på mobiltelefonen, og app´en anviser samtidig den bedste behandling af den aktuelle infektion.
Derudover vil projektet udvikle en digital platform, som kombinerer data om den testede ko med analyseresultatet fra papirchippen og de nationale behandlingsvejledninger for yverbetændelse. Det er kombinationen af disse data, som vil ligge til grund for anbefalingerne i app´en.
Store økonomiske konsekvenser
På landsplan regner man med, at cirka halvdelen af alle køer bliver ramt af yverbetændelse i løbet af en laktation:
”Omkostningerne er kæmpestore. Det giver ekstra arbejde med behandling og med at malke koen fra, så mælken ikke bliver blandet med den mælk, som skal leveres til mejeriet. Det betyder indtægtstab i hele den periode, hvor mælken skal tilbageholdes. Desuden bliver koens ydelse lavere, når den har en infektion,” forklarer Sanne Fisker og pointerer, at omkostningerne er endnu større for de økologiske kvægbønder, fordi økologireglerne kræver, at mælken fra behandlede køer skal tilbageholdes i længere tid.
Udenlandsk potentiale
Hvis Mastitis Milking Parlor Diagnostic får succes i Danmark, er ambitionen at lave ”digitale køer” ud fra de danske data og afsætte teknologien i udlandet.
Danmark er kendt for et omfattende registreringsarbejde og en unik kvægdatabase. Derfor kan det være en stor gevinst for udenlandske landmænd at kunne sammenligne deres egne registreringer med en dansk ”digital ko”.
GUDP støtter Mastitis Milking Parlor Diagnostic med 8,7 mio. kr., og projektet forventer at have produktet på markedet i 2022.