Grøn bioraffinering er en teknologi i udvikling, fordi den kan gøre proteiner i græs og andre grønne afgrøder fordøjelige for enmavede dyr som svin og høns. Det er attraktivt, fordi græsprotein på den måde kan erstatte importeret soja, og fordi græs er en miljø- og klimavenlig afgrøde.
Ind til videre er det dog først og fremmest voksne dyr, som har haft glæde af de nye danskproducerede proteinprodukter. De har ikke været egnede til helt unge dyr som fravænnede smågrise og ny-udklækkede kyllinger med sarte maver.
Det vil GUDP-projektet GræsProteinFoder nu råde bod på ved at udvikle nye teknikker til efterbehandling af proteinfoder produceret på basis af kløvergræs og lucerne.
Enzymer øger fordøjeligheden
”I tidligere forsøg med raffineret græsprotein var fordøjeligheden ikke god nok til helt unge dyr, og det betød, at de har haft vanskeligheder med at fordøje foderet,” siger projektleder Mette Lübeck, der er lektor ved Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet.
I det nye projekt bliver det raffinerede proteinfoder behandlet med enzymer, og det gør fibrene nemmere at fordøje, forklarer hun:
”Nu er vi i stand til at fjerne de hårde fibre, så fordøjeligheden bliver meget bedre, og foderet bliver egnet til unge produktionsdyr med særlige foderbehov.”
Enzymbehandlingen fjerner desuden den negative effekt af en række stoffer – anti-næringsstoffer – i det fiberholdige foder. Det er stoffer, som på forskellig vis blokerer for optagelsen af næringsstoffer, dyret har behov for.
Erstatning for soja
Hvert år bliver der importeret ca. en million tons proteinfoder til Danmark, hvoraf 64 pct. er soja. En stor del af proteinet importeres fra Sydamerika, og proteinimporten bliver ofte kritiseret for at være ubæredygtigt.
Derfor er der stigende interesse for at erstatte soja med lokalt produceret protein til husdyr, men ind til videre er de nye fodertyper produceret på græs og lucerne dog først og fremmest interessante for økologiske landmænd, forklarer Mette Lübeck:
”Den stigende efterspørgsel på økologiske produkter gør, at vi i dag ser et marked for bæredygtigt produceret græsproteinfoder. Men vi er stadig ikke i stand til at lave et foderprodukt, der matcher prisen på ikke-økologisk soja. Økologisk soja er langt dyrere, og derfor kan græsproteinet matche prisen allerede nu. Det gør, at vi nu ser et marked for det her foder," siger hun.
Positiv klima- og miljøeffekt
Udover at reducere importen af soja kan en større udbredelse af grøn bioraffinering betyde omlægning af et større landbrugsareal fra korn til græs og andre grønne afgrøder. Det vil lette landbrugets klimaaftryk markant, fordi afgrøder som kløvergræs og lucerne binder store mængder organisk materiale i jorden og dermed fjerner CO2 fra luften.
Initiativtagerne bag projektet forventer, at produktionen af det nye proteinfoder til unge dyr kan føre til, at omkring 8.000 hektar kan omlægges fra korn til kløvergræs og lucerne. Det vil reducere CO2-udledningen med 400 tons om året.
Græsmarker kræver desuden mindre sprøjtning mod ukrudt, svampe og skadedyr end f.eks. korn, og dermed kan et større areal med grønne afgrøder sænke forbrug af pesticider. Endelig kan græsmarker være med til at reducere tabet af næringsstoffer, fordi udvaskningen fra markerne bliver mindre.
Projektet er et tæt samarbejde mellem Aalborg Universitet, Københavns Universitet, Glycospot, Hamlet Protein A/S, DLF Seeds A/S og Biomass Protein ApS, og GUDP støtter udviklingsarbejdet med godt otte millioner kroner.