Avlsarbejde kan gøre slagtekalve mere klimavenlige

2019

GUDP-projektet FutureBeefCross vil knække den genetiske kode så fremtidens krydsningskalve bliver mere klimavenlige og ressourceeffektive samtidig med, at kødet smager endnu bedre.

Målrettet avlsarbejde kan gøre kødproduktionen mere klimavenlig. Oksekød bliver ofte stemplet som en af de store klimasyndere, fordi produktionen på verdensplan tegner sig for 41 pct. af husdyrsektorens udledningen af drivhusgasser.

Det er især metan fra dyrenes fordøjelse, som belaster klimaet, og metan er ca. 20 gange så stærk en drivhusgas som CO2.

Af hensyn til klimaet er der derfor brug for at begrænse udledningen af metan fra husdyrholdet, og det vil GUDP-projektet FutureBeefCross bidrage til. Projektet vil samtidig bidrage til, at kalvene udnytter foderet bedre, at kødet indeholder mere intramuskulært fedt, så forbrugerne  får en bedre smagsoplevelse

Genomiske avlsværdier

Projektet har fået bevilliget godt 13 mio. kr. fra GUDP til at udvikle genomiske avlsværdier, som er udgangspunktet for at kunne udvælge de avlsmæssigt bedste kødkvægstyre:

"Målet er at lave en slagtekalv, som på en gang er mere ressourceeffektiv, smager bedre og producerer mindre metan," siger projektleder Anders Fogh, SEGES (Landbrug & Fødevarer).

Udvælgelsen af kødkvægstyre er en nøgle til at begrænse slagtekalvenes klima-  og miljøbelastning. Mælkeproducenterne bruger i stigende grad kønssorteret sæd til deres bedste køer for at producere næste generation af malkekøer. Resten af køerne bliver insemineret med kødkvægstyre som dermed blive fædre til en voksende andedel af slagtedyrene.

Tidligere brugte man stort set altid tyre af malkerace til alle køer, fordi man ikke kunne forudse kalvens køn.

Fodereffektivitet vigtig for miljøet

Den genomiske kortlægning af avlstyrene skal også gøre kalvene mere ressourceeffektive, og et vigtigt formål med projektet er at undersøge kalvenes fodereffektivitet:

"Foder er en stor omkostning for slagtekalveproducenterne, og de er meget interesserede i kalve, der udnytter foderet bedre. Det er også samfundsmæssigt interessant med bedre foderudnyttelse, fordi vi på den måde udnytter begrænsede ressourcer bedre," forklarer Anders Fogh.

Analyserne af kødkvaliteten hos kalvene skal foregå hos Danish Crown, som også deltager i projektet sammen med Allflex dan-mark, Aarhus Universitet, MGB, VikingDanmark, VikingGenetics, Frontmatec og SEGES.

FutureBeefCross forventer, at de første avlstyre kan udvælges på basis af det nye genomiske værktøj i slutningen af 2022 og de første slagtekalve efter de udvalgte tyre vil blive slagtet i 2024.

Fakta

Projekttitel

FutureBeefCross

Projektdeltagere

SEGES (Landbrug & Fødevarer), Danish Crown, Allflex dan-mark, Institut for Fødevarer og Institut or Molekylærbiologi og Genetik (MGB) ved Aarhus Universitet, Frontmatec, VikingDanmark, VikingGenetics

Projektperiode

Januar 2019 til december 2022

Bevilget beløb

13.495.112 kroner