Selskabet BioRefine Denmark, som består af DLG, Danish Agro og DLF, vil sammen investere 35 mio. kr. i et kommercielt bioraffinaderi. Det skal producere proteinprodukter af grønne afgrøder til erstatning af bl.a. soja i husdyrfoder og på længere sigt også proteiner til fødevarer. Partnerskabet mellem de tre projektdeltagere faldt på plads i maj 2020.
Investeringen bliver mulig i kraft af et tilskud på 14 mio. kr. fra Miljø- og Fødevareministeriets grønne udviklings- og demonstrationsprogram, GUDP. Midlerne er bevilliget fra en særlig pulje til grøn bioraffinering:
”Vi er meget stolte og glade for tilsagnet fra GUDP. Projektet er i høj grad med til at understøtte udviklingen af proteinproduktionen i Danmark – lokalt produceret og tæt på forbrugerne. Det bidrager samtidigt til at reducere klimaaftrykket og miljøbelastningen fra landbrugsproduktionen,” siger vicekoncerndirektør i DLG, Vagn Hundebøll.
Klimavenlig teknologi
Projektet, som har fået titlen ”Fra grønt protein til køledisken,” er det hidtil største projekt, GUDP har støttet gennem den særlige pulje til fremme af grøn bioraffinering.
Baggrunden for den særlige støtteordning er, at teknologien kan bane vejen for en delvis omlægning af kornarealet i Danmark til mindre klima- og miljøbelastende græsafgrøder. Samtidig bidrager grøn bioraffinering til en højere selvforsyningsgrad med dansk produceret planteprotein til svin, høns og eventuelt også til mennesker:
”Vi går ind i grøn bioraffinering, fordi vi har interesse i at producere mere klimavenligt, og DLG har besluttet at klimadeklarere alt foder. Derfor skal vi se på CO₂-belastningen fra hele vores produktion, og vi er klar over, at en stor del af klimaaftrykket stammer fra import af især sojaprotein fra oversøiske lande," forklarer Vagn Hundebøll.
Øko-protein til høns og køer
Det nye, grønne bioraffinaderi skal i første omgang producere økologisk proteinfoder til høns og køer på basis af kløvergræs og lucerne fra et areal på ca. 2000 hektar. Planen er at fremstille i alt ca. 4.000 tons protein og 25.000 tons tørstof om året:
”Hvis vi skal gøre et stort indhug i det importerede protein, skal vi på længere sigt også bruge andre bælgplanter, som for eksempel hestebønner. Men dyrkningen af græskløver og lucerne ved vi meget om i Danmark allerede. Derfor er det et godt sted at starte uden den store risiko,” forklarer Vagn Hundebøll.
Pesticidfri dyrkning
Kløvergræs og lucerne kan desuden dyrkes uden pesticider og kræver ikke tilførsel af kvælstof, fordi planterne selv fikserer kvælstof fra luften. Derfor har det været et oplagt valg, at satse på økologisk proteinfoder på det nye anlæg:
”Vi skal nu i gang med at projektere anlægget, finde råvareleverandører og gå i forhandlinger med myndighederne om at få støtte til de områder, der skal udlægges til dyrkning. Vi skal i det hele taget se på, hvordan vi gør det til et bæredygtigt økonomisk projekt inden for de nuværende regler, så vi i dansk landbrug i løbet af et par år kan producere lokalt protein i langt større skala end i dag,” siger Vagn Hundebøll, DLG.