Zink til smågrise kan undgås med nyt fodringskoncept

2019

En ny sammensætning af foder kombineret med en ny måde at fodre på skal forebygge fravænningsdiarré hos smågrise uden brug af zink og antibiotika.

En ny sammensætning af foder kombineret med en ny måde at fodre på skal forebygge fravænningsdiarré hos smågrise uden brug af zink og antibiotika.

De fleste smågrise i danske stalde får zink i foderet i forbindelse med fravænning. Zink kan forebygge diarré, men udgør samtidig et alvorligt miljøproblem, når den bliver spredt på markerne via gødningen.

EU har derfor forbudt brugen af medicinsk zink fra 2022, og det giver mange svineproducenter hovedbrud: De har et presserende behov for at finde alternative metoder til at forebygge fravænningsdiarré, før den nye EU-lovgivning træder i kraft.

Tidlig tørfodring hjælper

GUDP-projektet FORFRA kommer svineproducenterne til undsætning med et fodringskoncept til smågrise, som kombinerer en ny type foder med en ny måde at fodre på. Konceptet gør det muligt at undgå diarré hos smågrisene uden hverken medicinsk zink og antibiotika:

”Måden, vi vil fodre på, er ny. Vi vil allerede begynder at fodre grisen med tørfoder, når den er to dage gammel og fortsætte med det samme foder frem til 14 dage efter fravænningen,” forklarer Mette Skou Hedemann, der er projektleder og seniorforsker ved Aarhus Universitet og fortsætter:

”Samtidig vil vi optimere foderet, så en større del af det kan fordøjes i tyndtarmen. Dermed bliver der ikke så meget tilovers til bakterierne at leve af,” siger hun.

Når grisen får tørfoder allerede fra dag to, fremskynder det enzymudviklingen i tarmen, og det gør overgangen til hundrede procent tørfoder nemmere. Desuden får grisen generelt bedre fordøjelse, og derved reduceres mængden af overskydende næringsstoffer i tarmen og risikoen for behandlingskrævende diarré.

Bedre protein sikrer vækst

I mange fravænningssystemer reducerer man mængden af protein i foderet for at undgå diarré, men det har den negative konsekvens, at grisene ikke kan udnytte deres vækstpotentiale fuldt ud.

Projektet FORFRA vil derfor udvikle et nyt proteinfoder, som passer bedre til grisenes behov og sikrer optimal tilvækst.

En af projektets samarbejdspartnere er virksomheden Hamlet Protein, der undersøger forskellige processer til optimering af sojaprotein til de nye foderblandinger:

”Hamlet Protein er rigtig gode til alt, hvad der har med protein at gøre, så det tager de sig af, mens universitets opgave bliver at analysere de forskellige produktideer og udvælge det bedste produkt,” siger Mette Skou Hedemann.

Vestjyllands Andel er også med i projektet. De skal optimere stivelsesdelen i de nye foderblandinger og undersøge muligheden for at gøre foderet mere fordøjeligt. Endelig skal SEGES teste den dårligste og bedste foderblanding i et stort forsøg, der skal give et mere realistisk billede af projektets resultater.

Potentiale for eksport

Hvis projektet FORFRA får succes med det nye fodringskoncept, vil interessen fra udlandet formentlig blive stor ikke kun i Europa, men også i USA og Canada, vurderer Mette Skou Hedemann:

”Især i Canada er der interesse for at reducere brugen af antibiotiske vækstfremmere. Det vil være en stor gevinst for canadiske landmænd, hvis de kan undgå at erstatte antibiotika med zink, og i stedet gå direkte til vores metode som ikke bruger nogen af delene", siger hun.

Fakta

Projekttitel

FORFRA

Projektdeltagere

Aarhus Universitet Foulum, Hamlet Protein, Vestjyllands Andel, SEGES (Landbrug & Fødevarer)

Projektperiode

Januar 2019 til december 2022

Bevilget beløb

6.294.651 kroner