Kartofler dækker to procent af det danske landbrugsareal, men tegner sig for 20 pct. af erhvervets forbrug af sprøjtemidler mod svampesygdomme, især kartoffelskimmel og kartoffelbladplet.
Derfor udvikler projektet BlightManager nu et nyt varslingssystem baseret på data fra lokale klimastationer og satellitter, som kan give kartoffelavlerne langt mere præcis viden om den aktuelle risiko for svampeangreb, end de har i dag.
Gavner miljø og økonomi
Det nye varslingssystem skal være et redskab, som gør det muligt at sprøjte mere målrettet og undgå unødvendigt pesticidforbrug. Det vil være til gavn for både miljø og økonomi, og der er meget at spare. De danske landmænd bruger i øjeblikket 130 mio. kr. om året på at forebygge og bekæmpe de to svampesygdomme:
"En effektiv bekæmpelse af kartoffelskimmel og bladplet er simpelthen en forudsætning for en ordentlig økonomi i kartoffelproduktionen i Danmark,” siger Per Kudsk, som er projektleder for BlightManager og professor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.
På længere sigt vil det nye varslingssystem føre til en mere bæredygtig og konkurrencedygtig kartoffelproduktion i Danmark, vurderer han.
Klimastation på gården
Svampeangreb i afgrøderne er i høj grad betinget af vejret, og der findes allerede i dag et varslingssystem for kartoffelskimmel, som bygger på DMIs regionale vejrudsigter. Det er imidlertid ikke præcist nok, mener Per Kudsk og de øvrige samarbejdspartnere i BlightManager:
"Hidtil er varslingen foregået på regionalt niveau og har været afhængig af de klimadata, som DMI har kunnet levere. Men nu er der klimastationer undervejs, som den enkelte landmand kan stille op på sin egen gård, og det betyder, at man kan få lokale klimadata. Med de lokale klimadata kan vi få mere sikre forudsigelser af, hvornår der kommer svampeangreb, og dermed også af, hvornår man skal begynde at sprøjte. De to ting til sammen vil betyde, et mindre forbrug af svampemidler," forklarer han.
I dag er der kun varsling for kartoffelskimmel. I det nye system vil der også være varsling for kartoffelbladplet, og det er vigtigt for kartoffelavlerne, understreger Per Kudsk:
”Kartoffelbladplet er blevet en vigtigere sygdom i de seneste år, måske på grund af klimaforandringerne. Det varmere vejr har gjort angrebene mere udbredte, og det er vi nødt til at kunne håndtere for at sikre kartoffelproduktionen fremadrettet,” siger han.
Robotter skal hjælpe til
Projektet vil også undersøge, om det kan lade sig gøre at bruge robotteknologi til at genkende plantesygdommene tidligt i forløbet. På den måde kan hele varslingssystemet blive bedre og komme tættere på den enkelte kartoffelmark.
Miljø- og Fødevareministeriets grønne udviklings- og demonstrationsprogram GUDP støtter udviklingsarbejdet i Blightmanager med godt 12 mio. kr.
Projektet er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, SEGES (Landbrug og Fødevarer), og to rådgivningsvirksomheder BJ-AGRO og SAGRO, to producenter af kartoffelstivelse KMC Kartoffelmelscentralen og AKV Langholdt, innovationsvirksomheden AgroIntelli og FieldSense, udvikler markspecifikke vejrstationer og lokale vejrprognoser.
Samarbejdspartnerne har en forventning om, at BlightManagers nye overvågningssystem og beslutningsværktøj vil være i brug på 65 procent af det danske kartoffelareal ved udgangen af 2021. Arealet med kartofler udgjorde 52.000 hektar i 2018 og har været i vækst i de senere år.