De fleste danske haveejere er udfordret af de såkaldte dræbersnegle, der invaderer køkkenhaver og blomsterbede i stor stil i disse år. Men det er ikke kun i de private haver, at sneglene volder problemer. I landbruget kæmper man mod agersnegle, der ødelægger markens afgrøder – et voksende problem, der skaber bekymring i branchen.
Det stigende antal agersnegle kan have flere årsager. Sneglene vil formentlig have forbedrede levevilkår i Danmark som følge af de globale klimaforandringer. Derudover har erfaringer og studier vist, at snegle opformeres ved dyrkningsteknikker såsom reduceret jordbearbejdning og pløjefrie dyrkningssystemer - systemer der arealmæssigt er i fremgang i Danmark og er interessante i forhold til den grønne omstilling af landbruget. Derfor skal projektet støttet af GUDP hjælpe landmændene med at bekæmpe sneglene.
Projektet, der har fået navnet SmartSLUG, bruger digitale værktøjer og et biologisk bekæmpelsesmiddel i form af nematoder – en rundorm, der kan slå sneglene ihjel, men ikke er skadelig for afgrøderne på marken. Håbet er, at nematoderne kan minimere eller på sigt helt erstatte brugen af ferrifosfat, der den eneste sneglegift, som er tilladt i Danmark.
Præcisionslandbrug
Danske landmænd bruger i stigende grad digitale teknologier til at monitorere, indsamle og analysere data om forhold i marken – en metode der kaldes præcisionslandbrug. Det er populært, fordi teknologierne kan skåne miljøet, uden at det sker på bekostning af landmændenes indtjening.
SmartSLUG vil udvikle et elektronisk værktøj til landmanden, der kan lokalisere, hvor sneglene befinder sig på marken, forudsige områder for de næste snegleangreb og udpege optimerede bekæmpelsesstrategier med brug af mekanisk behandling, sneglekorn (ferrifosfat) og nematoder.
Aarhus Universitet vil kortlægge sneglenes fordeling i marker ud fra jordbundsegenskaber, forfrugt og klimaet. Det vil gøre det muligt at forudsige risikoområder i en mark under forskellige vejrforhold. Herved vil landmanden blive bedre i stand til at bekæmpe sneglene, inden de når at gøre skade på afgrøderne:
”Det er ikke nødvendigt, at landmændene forvandler hele marken til en kampplads i krigen mod sneglene, da sneglene ikke er jævnt fordelt ud over hele marken. Med vores metode kan landmanden nøjes med at behandle i de ramte områder, mens resten af marken går fri. Det vil spare landmanden for tid og penge og miljøet for en del gift,” fortæller Karina Vincents Lohmann, der er sektionsleder på Teknologisk Institut, som leder SmartSLUG-projektet.
Det er virksomheden FieldSense A/S, der beskæftiger sig med satellitovervågning af afgrøder, der står for den tekniske del af opgaven. Her forventer man på sigt, at kunne integrere værktøjet i deres eksisterende platform, FieldSense - en platform til web, smartphone og tablet, der leverer en række værktøjer til præcisionslandbrug baseret på analyse af blandt andet satellitbilleder og vejrdata.
Tilpassede nematoder til brug i mark
SmartSLUG vil desuden videreudvikle det biologiske bekæmpelsesmiddel Nemaslug, der primært bruges af havejere i dag, til også at være økonomisk rentabelt til biologisk bekæmpelse på marker. Det indebærer undersøgelse af hvordan effekten af de udbragte nematoder maksimeres ved fx at lokke sneglene til og hvilke udbringningsmetoder, der kan bruges i marken. I haver vandes nematoder typisk ud, men projektet undersøger hvorledes de bedst udbringes på markarealer.
Projektet skydes i gang i juli 2018 og afsluttes i juni 2022. SmartSLUG forventer, at beslutningsstøtteværktøj og nematoder anvendt i marken vil resultere i et fald i brugen af ferrifosfat på 10 procent årligt svarende til ca. 600 tons.