Når en økologisk landmand i dag skal så kommende sæsons afgrøder, er de tilgængelige sorter forædlet med udgangspunkt i det konventionelle landbrug og muligheden for at benytte pesticider og kunstgødning. Det betyder, at de konkurrerer dårligt med ukrudt, sygdomme og skadedyr eller klarer sig ringe ved mangel på næringsstoffer. Forhold som planterne skal kunne tåle i økologisk produktion.
Derfor er der et behov for nye sorter, der er udviklet til dyrkning under økologiske forhold, hvor der bliver lagt vægt på andre egenskaber, end de man efterspørger inden for det konventionelle landbrug. Projektet støttet af GUDP skal derfor fremme andelen af velegnet økologisk såsæd gennem udvikling af sorter af vårbyg, vår- og vinterhvede samt linser og hestebønner, der er specifikt tilpasset økologiske dyrknings- og markedsvilkår.
De økologiske udbytter i Danmark ligger i dag ca. 45 procent under udbyttet fra de konventionelle salgsafgrøder - det ønsker projektet at lave om på. De har en målsætning om at opnå en udbyttestigning på 10 procent. Derudover vil man i projektgruppen gerne øge eksporten af økologiske sorter og know-how inden for økologisk forædling.
Et mere evidensbaseret produkt
Projektet, der har fået navnet Økosort II, samler op på erfaringer fra en række tidligere projekter inden for sortsudvikling og økologisk planteavl. Som noget nyt vil projektet bruge genomisk selektion til at udvikle de nye økologiske sorter. Et værktøj som allerede bruges ved sortsudvikling til konventionel planteavl, men som er nyt at bruge med økologi for øje:
”Tidligere var udvikling af nye kornsorter meget tidskrævende og i høj grad baseret på gefühl. I dag kan vi bruge gen-markører for attraktive egenskaber og data til at optimere, hvilke planter der skal krydses for at fremavle en ny topsort tilpasset den økologiske produktionsform. Det betyder, at vi hurtigere opnår den nødvendige viden, og desuden får vi et langt mere evidensbaseret produkt,” forklarer Jesper Fog-Petersen, Projektleder for Økosort II og økologikonsulent i Økologisk Landsforening.
De eksisterende selektionsmodeller kan dog ikke uden videre bruges uden tilpasning til økologisk dyrkning. Projektet skal derfor kortlægge gener og opsamle enorme mængder data om de økologiske dyrkningsbetingelser- og årlige afgivelse for at skabe en retvisende genomisk selektionsmodel.
Interesse fra konventionelt landbrug
Første skridt for projektdeltagerne er at kortlægge de egenskaber, som man ønsker at opnå i de nye sorter:
”Vi drømmer blandt andet om sundere kornsorter, der optager mere næring fra den lille mængde gødning, vi anvender, kornsorter der vokser hurtigt, så ukrudtet ikke får magten, og som får færre sygdomme samt når en vis højde,” siger Jesper Fog-Petersen.
Men det er ikke kun de økologiske landmænd, der kan få gavn af de nye sorter. Også i det konventionelle landbrug efterspørges mere robuste sorter. Her oplever man nemlig i stigende grad udfordringer med skiftende klimatiske forhold eller resistens over for aktive stoffer i pesticider, derfor er der et stigende fokus på alternative afgrøder.
Jesper Fog-Petersen håber dog også, at projektet fører til, at flere landmænd vil vælge den økologiske vej fremadrettet.
Projektet skydes i gang i juli 2018 og løber frem til juni 2022. Ved projektets afslutning forventer projektdeltagerne at have udviklet mindst 10 nye sorter målrettet økologisk planteavl.