Økologien er mere til stede end nogensinde. Den fylder meget, når vi åbner avisen, og når der diskuteres politik. Forbrugerne efterspørger økologiske produkter i butikkerne, som helst skal være produceret lokalt. Men mens der allerede i dag kan købes økologisk sukker i de danske supermarkeder, er det som regel produceret i Sydamerika.
Et nyt projekt med støtte fra GUDP skal hjælpe til med at gøre det muligt at dyrke sukkerroer økologisk i Danmark. Projektet skal give mulighed for, at nuværende konventionelle sukkerroerdyrkere kan omlægge deres produktion til økologi – og at nuværende økologer i det hele taget bliver i stand til at dyrke roer rentabelt. Det er nemlig ikke så simpelt, som det måske kan lyde:
”Det er en kæmpestor udfordring at dyrke økologiske sukkerroer, da sukkerroer har en meget dårlig konkurrenceevne overfor ukrudt. Sukkerroedyrkerne har brug for værktøjer og viden. Det er sådan set grundidéen med projektet – at støtte de roedyrkere, som gerne vil dyrke roerne økologisk. Nærværende projekt skal især forbedre ukrudtsbekæmpelsen, således at flere kan se idéen med at dyrke roerne økologisk,” fortæller Otto Nielsen, som er projektleder hos Nordic Beet Research og leder af projektet. Også Aarhus Universitet, VKST, Johs. Mertz, F. Poulsen Engineering, Nordic Sugar og SEGES deltager i projektet.
Hovedfokus i projektet er forebyggelse og bekæmpelse af ukrudt. En del af projektet ser dog også på roesorters modstandsdygtighed overfor sygdomme og skadedyr ved at overvåge og sammenligne for angreb af skadegører i roesorter, der udbydes til økologisk dyrkning. Et studie af forskellige organiske gødningers anvendelse og effekt som startgødning indgår også.
1500 hektar danske øko-sukkerroer i 2022
Ambitionen er, at der i 2022 skal dyrkes økologiske sukkerroer på 1500 ha i Danmark. Men da sukkerroer ikke kan dyrkes i den samme jord hvert år, kræver det en endnu større økologisk markomlægning:
”Vi snakker flere tusinde hektarer, der i dag er konventionelle, men som forhåbentlig fremover bliver økologiske takket være vores projekt. Men det kræver, at vi finder nogle effektive metoder til både at bekæmpe og forebygge ukrudt – ellers er det jo ikke økonomisk interessant for dyrkerne. Men, hvis vi får det til at fungere, kan de få en højere afregningspris for økologiske sukkerroer end for konventionelle roer,” forklarer Otto Nielsen.
For at lykkes med projektet – og komme ukrudtsproblemet til livs –, skal man i projektet blandt andet arbejde med udvalgte roesorter og frøpuljer – samt robotlugning, ukrudtsbrænding og placering af organiske gødninger i en række forsøg.
Mere økologi betyder færre pesticider generelt
Lykkes projektet med at udvikle effektive dyrkningsmetoder, kan en større økologisk markomlægning altså blive en sidegevinst. Det vil i sig selv medføre en række grønne gevinster:
”Der bliver ingen belastning fra pesticider på de pågældende arealer, og sukkerroer er i sig selv også en god og sparsommelig afgrøde. Den bruger nemlig mere kvælstof, end man tilfører – og det nedsætter risikoen for kvælstofudvaskning. Derudover er det en god idé i at have et fornuftigt sædskifte med forskellige typer afgrøder. Har man meget korn, kan det være en ide at få en vekselafgrøde, som sukkerroer, ind i sædskiftet,” fortæller han og fortsætter:
”Det er dog en udfordring, at de fleste eksisterende økologer ikke har dyrket sukkerroer før – og at de traditionelle sukkeroedyrkere ikke har været økologer før. Derfor har få en kombineret viden om både sukkerroer og økologi - projektet handler derfor også om at forene de to verdner.”
Ny viden skal også gavne andre produktioner
Selvom projektet først er startet officielt fra begyndelsen af 2018, har der allerede været forsøg med dyrkning af økologiske sukkerroer i 2017. Desværre er det gået dårligere end forventet, men projektlederen forholder sig positiv:
”Vi går selvfølgelig ind i projektet med en tro på, at det kan lykkes,” siger Otto Nielsen og fortæller, at man blandt andet skal trække på viden fra økologiske grøntsager og andre rodfrugter, der ligesom sukkerroer dyrkes på rækker. Samtidig er forhåbningen, at ny viden fra projektet også kan bruges i dyrkningen af andre rækkeafgrøder:
”Eksempelvis har man inden for majsproduktion behov for at kunne styre dyrkning og ukrudt bedre, og her er det muligt, at der kan overføres ny viden,” slutter han.