Tre partnere er gået sammen om projektet for at forbedre udnyttelsen af kvælstof og fosfor i planteproduktionen – og minimere næringsstofoverskuddet og tabet af kvælstof til miljøet.
Projektet drives af SEGES i samarbejde med både Aarhus Universitet og Københavns Universitet, og det skal udarbejde næringsstofregnskaber for markbruget i Danmark – og på den måde synliggøre og sætte tal på, hvor stor en mængde kvælstof, der allerede findes i den enkelte mark, og hvor stort overskuddet af kvælstof og fosfor er:
”Når landmændene planlægger tildeling af gødning, kan vi beregne, hvad konsekvensen er i forhold til udnyttelse, overskud og tab af kvælstof. Det bliver et ekstra redskab i Mark Online, som bliver fuldt automatisk implementeret. Det vil sige, at landmændene ikke skal forholde sig til mere end hidtil – det bliver blot en ekstra hjælp,” forklarer Søren Kolind Hvid, der er projektleder på StyrN og til dagligt er landskonsulent hos SEGES.
Masser af kvælstof i jorden
Både fra politisk hold og i landbrugserhvervet er der stor fokus på at minimere næringsstofoverskuddet og udvaskningen, da det er en fordel for både pengepung og miljø, at gødskningen rammer behovet så præcist som muligt. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvor meget kvælstof, der allerede gemmer sig i jorden inden gødskning:
”Der er en stor mængde kvælstof i jorden – hele 5.000-10.000 kg kvælstof pr. hektar. Det meste er bundet i organisk materiale, men noget af det frigives gradvis og bliver tilgængeligt for afgrøderne. Og det betyder altså, at de kan optage det frigivne kvælstof på samme måde, som den gødning, landmanden tilfører. Ved at lave et kvælstofregnskab, som tager højde for tilgængeligt kvælstof i jorden, bliver det nemmere for landmanden at beregne, hvor meget der skal tilføres," forklarer Søren Kolind Hvid og uddyber med et eksempel:
”En landmand har i en årrække haft kløvergræs på en mark, hvilket binder kvælstof i jorden. Det betyder, at jorden er rig på kvælstof, som frigives, når der skiftes afgrøde, og så skal der gødes mindre. Ved hjælp af næringsstofregnskabet kan man finde ud af, hvor meget man kan spare - også to-tre år efter, at der har været kløvergræs”.
Data eksisterer allerede
I første del af projektet skal universiteterne udarbejde en model, der kan implementeres i onlineværktøjet Mark Online. Et værktøj der allerede benyttes af landmænd og konsulenter til at lave mark- og gødningsplaner. På den måde bliver det nye værktøj tilgængeligt for alle.
Og det er ydermere smart, at modellen benytter data, som landmændene allerede i dag har i Mark Online:
”Det bliver et basisværktøj, så alle kan trække resultaterne ud, fordi det laves på input, der allerede er i systemet. Vi har allerede oplysninger om jordtypen, klima, nøjagtig geografisk placering, landmandens forventning om gødning, forfrugt og hvilke afgrøder der skal sås,” fortæller Søren Kolind Hvid.
Projektet har en ambition om at udarbejde næringsstofregnskaber for 85 procent af landsbrugsarealet i Danmark. Regnskaberne forventes årligt at kunne reducere nitratudvaskningen med op til 1.000 ton kvælstof. Men det kræver, at landmændene agerer efter anbefalingerne fra modellen, som er et vejledende værktøj. Det er først og fremmest en beslutningsstøtte til landmændene, når de skaludarbejde deres mark- og gødningsplaner.
Fuldt implementeret i 2019
Planen er, at modellen allerede i 2019 vil være implementeret i Mark Online. Først skal man dog i løbet af 2018 have modellen på plads i tæt samarbejde med universiteterne:
”Det er det faglige grundlag, vi i første omgang skal have helt på plads. Siden skal første del af 2019 bruges til at programmere modellen ind i Mark Online, og så i efteråret 2019 vil værktøjet være tilgængeligt. Derefter skal vi se på, hvordan det virker i praksis – og om brugerne synes om det og disponerer efter det,” slutter Søren Kolind Hvid.