Hvis man dyrker jord på store markområder, kan det kan være svært som landmand at have et fuldstændigt overblik over alle afgrødernes sundhed. Heldigvis stormer den teknologiske udvikling frem med forskellige slags teknologier til præcisionslandbrug – og dem skal et nyt, omfattende projekt nu knytte sammen for at skabe automatiske værktøjer, der med kvadratmeterspecifik præcision kan indsamle data og give landmændene et klart billede af de enkelte afgrøders helbredstilstand.
Projektet kaldes SqM-Farm, og det bruger kunstig intelligens og de nyeste sensorer til at udvikle en række beslutningsstøttende produkter. De skal give landmænd større overblik og kontrol over afgrødernes sundhed – afgrødevækst, næringsstofstatus og sygdoms- og skadedyrstrusler – gennem et dagligt data flow i løbet af vækstsæsonen. Produkterne skal øge udbyttet af landbruget og reducere brugen af pesticider og næringsstoffer.
Skal binde nye teknologier sammen
I spidsen for projektet står AgroIntelli, som til daglig udvikler automatiseringsløsninger til planteproduktion. Blandt samarbejdspartnerne finder man Conpleks Innovation, Ceptu og IBM. Derudover deltager også Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Gyldensteen Gods på Nordfyn, som lægger marker til projektet.
Projektet skal nu forene brugen af en række forskellige teknologier og værktøjer, sådan de i højere grad bliver anvendelige og automatiske i landbruget:
”Mens landmændene har fået mange nye teknologier til præcisionslandbrug – kameraer, droner og satellitter – så mangler de fortsat at blive fuldt udnyttet og automatiseret i højere grad. Hidtil har teknologierne mest været brugt enkeltvist og meget manuelt – eksempelvis, når man har brugt droner til at finde ukrudt i marken,” forklarer Ole Green, projektleder og direktør i AgroIntelli og fortsætter:
”Der skal vi binde teknologierne sammen og lade dem supplere hinanden i en daglig overvågning af afgrøderne, som skal bruges til stedspecifik planteoptimering.”
Sundheds-smileyordning til marken
Det større formål med den daglige overvågning er at skabe et kvadratmeterspecifikt sundhedsbarometer over den enkelte mark, som samtidig kan fungere som en beslutningsstøtte for landmænd:
”Det er nyt, at vi bruger teknologierne til at fokusere på selve afgrødernes sundhed. Men før vi kan gøre det, skal vi træne teknologierne til at kunne vurdere, om afgrøderne har det godt – eller om der er noget, man skal reagere på. Det kunne være, hvis de mangler vand, kalium eller kvælstof eller hvis der er et insektangreb. På den måde bliver det nærmest en slags smiley-ordning, der giver en helhedsforståelse af planternes sundhed – i stedet for kun at kigge på enkelte parametre,” forklarer Ole Green.
Bred vifte af produkter skal sikre miljø og økonomi
For at opfylde de store ambitioner og sikre helhedsforståelsen af afgrødernes sundhed skal projektet udvikle mange forskellige produkter, der kan indsamle data og lave vurderinger ud fra en lang række aspekter:
”Fællesparaplyen for det hele er, at det er beslutningsstøtte til landmænd. Men i praksis skal der udvikles både kørende og flyvende robotter, kameraer til forskellige typer afgrøder og adskillige softwareprodukter med kunstig intelligens, der skal lette og præcisere landmændenes arbejde,” forklarer Ole Green.
Beslutningsstøtteprodukterne kan i sidste ende have stor betydning for, at mange landmænd bedre kan præcisere tildelingen af næringsstoffer og bekæmpelsesmidler – til gavn for miljøet, afgrødernes vækst og produktionsøkonomien.
Koncepter skal vises frem på Agromek 2018
Fra starten af 2018 sparker man dataindsamlingen i gang, som skal bruges til at udvikle produkterne og træne den kunstige intelligens, de bygger på:
”Det kommer særligt til at foregå på Gyldensteen Gods, og det foregår i tæt parløb med samarbejdsuniversiteterne. Vi sigter efter at kunne vise koncepterne frem på Gyldensteen Gods i 2019, inden flere landmænd kan begynde at tage dem i brug i løbet af 2020,” slutter Ole Green.