Gråskimmelsvamp i jordbær er et problem for de danske producenter. Det forekommer både under dyrkningen på marken, i frugt- og grøntafdelingerne i supermarkederne og i de danske hjem. Det betyder mange bær i skraldespanden, og det er dårligt for producenternes forretning. Det giver dem samtidig incitament til at sprøjte med større mængder pesticider i forsøg på at undgå problemet.
Men nu frygter forskere og avlere, at nogle gråskimmelarter har opbygget en resistens mod de få tilladte sprøjtemidler. Det betyder, at jordbæravlerne måske sprøjter med pesticider, uden at det har nogen virkning:
”Der er ikke ret mange tilladte sprøjtemidler mod gråskimmel, og hvis de ikke er virksomme, nytter det ikke noget. Derfor er det vigtigt at udvikle metoder mod resistent gråskimmelsvamp nu, inden man står i en situation med et stort pesticidforbrug, der ikke gør nogen nytte” forklarer Marianne Bertelsen, projektleder og forsker ved Aarhus Universitet FOOD.
Skal sikre import af rene planter
Med Aarhus Universitet i spidsen er en række parter fra den danske jordbærproduktion gået sammen om at drive et projekt, der skal generere viden om forebyggelse af gråskimmelsvamp samt afdække metoder til at reducere spredningen af resistens.
Projektet har mange facetter og kommer blandt andet til at have fokus på det plantemateriale, der kommer ind i landet. Noget kunne nemlig tyde på, at de mulige resistente gråskimmelarter kommer fra de lande, man importerer selve planterne fra:
”Jordbærplanterne bliver typisk importeret fra lande som Tyskland og Holland, og vi har en mistanke om, at de resistente gråskimmelarter kommer til Danmark sammen med plantematerialet. Der skal vi have undersøgt, om der er noget snakken. Og så skal vi hjælpe producenter til at få viden om, hvor de kan købe rene planter,” fortæller Marianne Bertelsen.
Vil mindske brugen af pesticider
En anden del af projektet handler om at klarlægge den optimale brug af pesticider. Et overordnet mål er, at projektet skal hjælpe til at reducere mængden af sprøjtninger og samtidig sikre, at sprøjtningerne er effektive:
”Der er måske en tendens til, at man gerne vil være på den sikre side, og derfor sprøjter man mere med pesticider end nødvendigt. Det er jo ikke rart at få råd i jordbær, det betyder at bær må kasseres både hos avler, i forretningerne og hjemme hos forbrugerne,” fortæller Marianne Bertelsen og fortsætter:
”Vi skal så undersøge, hvor meget de ekstra sprøjtninger egentlig nytter. For hvis de ikke hjælper, er det jo bedre at lade være, da man ikke skal bruge mere end nødvendigt. Men det er ikke noget den enkelte jordbærproducent har mulighed for at teste, så der kan vi være behjælpelige med at finde frem til det rette antal sprøjtninger.”
Nordeuropæisk samarbejdsprojekt
Den førende ekspert på området, tyske Roland Weber, er også tilknyttet projektet, hvor han skal bidrage med sin ekspertise inden for svampesygdomme. Han er tidligere lykkedes med at undersøge og identificere resistent gråskimmel på bærrene, og den forskning udvides nu til, at selve planterne skal undersøges for gråskimmel:
”Vi arbejder desuden sammen med forskere i Sverige og Norge, så vi i fællesskab kan løfte projektet. Det handler ikke blot om at reducere pesticidforbruget herhjemme – men over det hele. Derfor må det være et samarbejdsprojekt, som på nuværende tidspunkt er nordeuropæisk”, siger Marianne Bertelsen.