Mange danske ægproducenter udfordres af et øget pres fra forbrugere og detailhandlen, der vil have billige æg – men ikke buræg. Samtidig kæmper ægproducenterne med store udgifter til at håndtere og bortskaffe hønsemøg på en miljøkorrekt måde. For en del ægproducenter kræves der derfor nytænkning, hvis økonomien også skal løbe rundt i fremtiden.
Hos ægproducenten Springkilde Æg har man netop tænkt i helt nye baner – her vil man forædle hønsemøg og æggeskaller. Den slags indeholder mineraler og næringsstoffer, og et nyt projekt skal nu bruge termisk forgasning til at omdanne møg og skaller til et gødningsprodukt kaldet biokul – eller biochar:
”Hidtil har hønsemøg og æggeskaller blot været affaldsprodukter, som er dyre at slippe af med. Men gennem termisk forgasning kan vi omdanne det til et lugtfrit og tørt produkt, der er fyldt med næringsstoffer. Og en almindelig industriel ægproducent som os har mellem 15 og 20 tons hønsemøg om dagen, så der er rigeligt at arbejde med,” fortæller Lars Bojsen, projektleder og ægproducent hos Springkilde Æg.
750 grader er nøglen
Hos Springkilde Æg nedtørrer man de mange tons hønsemøg, inden det bliver termisk forgasset og forvandlet til biochar. En anden gevinst er, at gassen skaber energi, som Springkilde sælger til el-nettet.
Hønsemøg består af 30 procent tørstof, og når det bliver tørret ned, svinder væsken ind, og tørstofmængden stiger til 85 procent. Herefter bliver det termisk forgasset ved præcist 750 grader, hvor de sidste 15 procent væske forsvinder. Så står man tilbage med biochar – et fuldstændig tørt produkt, hvor samtlige næringsstoffer er intakte.
Termisk forgasning af hønsemøg er blevet forsøgt af andre tidligere, men hidtil er den termiske forgasning ikke lykkedes til at lave et gødningsprodukt:
”Der er oftest sket det, at temperaturen er blevet for høj i forgasningen, hvorved de vigtige næringsstoffer krystalliseres. Og så kan planterne ikke optage næringsstofferne,” siger Lars Bojsen.
Der er strøm og penge i skidtet
Et andet produkt af processen er den energi, der bliver skabt i forgasningsprocessen. Gassen kan bruges til el og varme, og det er ikke små mængder:
”Det giver os gratis varme i hønsehuset, ligesom vi er begyndt at nettolevere strøm til el-nettet. Vi laver det, der svarer til 300 familiers årlige forbrug,” forklarer Lars Bojsen.
Biochar skal målrettes forskellige kundegrupper
Nu starter arbejdet med at udvikle gødningen i pilleform, ligesom der skal eksperimenteres med at målrette gødningsproduktet til forskellige kundegrupper:
”Produktet kan specialdesignes til de behov, som landmænd, haveejere, økologer og andre måtte have. Derfor skal vi til at lege med at målrette produktet. Også juletræsmarkedet er meget spændende, da biochar passer godt til formålet,” fortæller Lars Bojsen og slutter:
”I løbet af to-tre år kan man købe biochar i butikkerne. Og i mellemtiden udvikler vi på forretningskonceptet, så det er nemt at kopiere for andre ægproducenter, der har guld liggende i form af skaller og møg.”