”I de sidste år har gartneriet Knud Jepsen A/S oplevet svampeangreb, som har kostet en vigtig del af produktionen af Kalanchoe. Svampen angriber plantens rødder. Hvis væksthusgartnerierne er heldige, opdager de det efter et par uger. Andre gange opdager de det først efter flere måneder, når planterne gøres klar til salg, og så har de spildt mange ressourcer”, fortæller projektleder ved Københavns Universitet, Hans Thordal-Christensen, professor i plantesygdomsforsvar.
Pesticider giver problemer
”Normalt bekæmper gartnerne svampesygdomme med pesticider, som er den mest effektive metode. Men derved risikerer man, at sygdommene opbygger resistens over for midlerne efter gentagende brug. Samtidig er det attraktivt at drive et bæredygtigt gartneri både af miljømæssige og forretningsmæssige hensyn”, siger Hans Thordal-Christensen og fortsætter:
”Mange blomsterhandlere vil kun købe planter hos gartnerier, der driver en bæredygtig produktion, hvor planterne ikke er sprøjtet med pesticider eller lignende. Derfor er det afgørende at finde en biologisk metode til at behandle svampesygdomme, hvilket man er kommet rigtig langt med inden for skadedyrbekæmpelse”.
Plantens naturlige flora skal genskabes
Svampesygdomme, der angriber rødder og plantestængler, skyldes oftest jordbårne patogener, som på trods af en grundig hygiejneindsats i forbindelse med arbejdet med moderplanter og formeringsmateriale forårsager udbrud af svampesygdomme:
”Mange gartnerier bruger spagnum fra højmoser i eksempelvis Sverige, Finland eller Rusland, hvor der er en meget anderledes mikrobiel flora end der, hvor planterne vokser naturligt. Derfor gælder det for os om at efterligne Kalanchoe-planternes naturlige miljø og genetablere den helt rigtige bakteriesammensætning, så planten får et naturligt forsvar mod sygdommene”, fortæller Kenneth Madriz-Ordeñana, postdoc i plantesygdomsforsvar ved Københavns Universitet, og fortsætter:
”Vi ved allerede, at nogle endospore-dannede jordbakterier – også kaldet EFSB – kan medvirke til at beskytte planter ved 1) en direkte antagonistisk effekt mod jordbårne patogener, 2) ved at inducere planternes egne forsvarsmekanismer og 3) ved at fremme rodvækst og derved overvinde tidlig infektion. Men det er afgørende at finde den helt rette kombination af jordbakterier. Lykkes det, vil metoden også på sigt kunne bruges mod sygdomme i andre afgrøder, så både væksthusavlere og jordbrugere kan få glæde af udviklingen."