"Mælkeprisen har længe ligget på et meget lavt niveau, og frigivelsen af mælkekvoterne sidste år har kun øget presset på de danske landmænd." Et af problemerne er, at foderomkostningerne er høje, bl.a. fordi danske landmænd må importere dyrt kraftfoder"." Køerne kan ikke producere tilstrækkelig mælk alene ud fra det hjemmeavlede grovfoder, men skal have et tilskud af bl.a. proteinrigt kraftfoder, forklarer Uffe Larsen fra Kverneland Group Kerteminde, der er projektleder på det nye projekt:
”En kos foderplan består af både grovfoder og kraftfoder. Kraftfoderet indeholder i forhold til grovfoderet flere mineraler og proteiner, som koen har brug for. Den slags foder importeres typisk fra Sydamerika, men det er en forholdsvis kostbar affære. Og når man tænker på kvægbranchens situation lige nu, er det virkelig en udfordring. Mælkekvoterne er blevet frigivet, og priserne er meget lave, så branchen er presset på økonomien.”
Mindre behov for import af dyrt kraftfoder
Projektgruppens mål er at øge fordøjeligheden af det grovfoder, som produceres i Danmark - og dermed nedsætte behovet for import at kraftfoder. Løsningen er at udvikle en ny mekanisk teknologi til høst, bjærgning og behandling af det græs, der senere bliver til grovfoder. Som en konsekvens heraf forventer projektgruppen, at køerne vil optage mere grovfoder, få en bedre fordøjelse og derved producere mere mælk, forklarer Uffe Larsen:
”Vi har i et tidligere projekt undersøgt, hvordan man kan udnytte græs fra engarealer til biogas, og er her nået rigtig langt med at udvikle en ny teknologi til mekanisk behandling af græsset. Den teknologi vil vi bygge videre på i dette projekt. Ved mekanisk behandling bliver græsset bearbejdet og fibrene trukket fra hinanden under selve indsamlingen. Det betyder, at bakterierne vil have lettere adgang til de forskellige næringsstoffer i græsset, når det ender i vommen på koen. Koen kan derved æde mere grovfoder, hvilket vil fremme forgæringen i vommen. Det betyder, at forøget mikrobiel vækst, og derved forsynes køerne med mere protein. Det vil samlet set minimere behovet for kraftfoder. Og så er det også med til at forbedre koens fordøjelse og derved øge mælkeproduktionen.”
Mere mælk, mindre miljøbelastning
En øget mælkeproduktion og et mindre behov for importeret kraftfoder vil tilsammen sikre et større udbytte og reducere produktionsomkostningerne for de danske landmænd. Dette kræver hverken dyre eller store ændringer for den enkelte landmænd, og det går heller ikke ud over miljøet. Faktisk har mekanisk græsbehandling potentiale til at nedsætte miljøbelastningen markant og samtidig understøtte udbredelsen af økologisk landbrug, forklarer Uffe Larsen:
”Landmændene øger produktionen af mælk, uden at de skal bruge mere jord, flere ressourcer eller arbejde hårdere og længere. De skal bruge noget ny teknologi i forbindelse med høst af græsmarksafgrøderne, men ellers er det fuldstændig ”business as usual” for dem. Desuden vil mekanisk behandling af græsset nedsætte miljøbelastningen, idet det vil øge brugen af græsmarksafgrøder, hvor behovet for brug af pesticider er minimalt. Og så vil løsningen understøtte udbredelsen af økologisk landbrug, da der her er et særligt stort behov for grovfoder med høj fordøjelighed”, slutter Uffe Larsen.