Flere steder i verden står flotte grønne golfbaner og andre plæner beklædt med græs spiret fra danske græsfrø. Men ganske få centimeter under jorden lurer rodgnavende skadedyr som gåsebillelarver og stankelbenslarver, der gnaver af græssets rødder og dræber græsplanterne. Det medfører blandt andet, at den grønne plæne mister sin flotte farve og bliver vissen:
”Udover at gøre græsset gult og vissent giver insekterne også et problem med fugle. Fuglene finder nemlig ud af, at der sidder insekter på græsrødderne, og så kommer de flyvende og hiver græsset op for at få fat på insekterne. Det kan give store skader på græstæppet. Nogle gange er skaderne så voldsomme, at man må anlægge et helt nyt græstæppe. Og det er dyrt. Og herudover vil det jo i en golfbanes tilfælde betyde, at man må lukke en del af banen i en periode – og det er jo en dårlig forretning”, fortæller projektets leder, Birte Boelt, der er seniorforsker ved Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.
Hjælpen skal findes i en svamp
I samarbejde med frøvirksomheden, DLF-TRIFOLIUM, vil forskere fra Aarhus Universitet nu udvikle de første typer græs, der er robuste mod angreb fra rodgnavende skadedyr. ”Hjælpen” skal findes i en såkaldt endofytisk svamp, der er en svampeart, som lever inden i planterne:
”De endofytiske svampe lever i symbiose med græsset og producerer stoffet lolin, der transporteres ned i græsplantens rødder og gør, at planten klarer sig bedre ved insektangreb. Det første trin i projektet handler om at indsamle et udvalg af planter med endofytiske svampe, og herefter teste hvilke der har den højeste lolin-produktion. Svampenes udvikling skal undersøges i forskellige græsser”, forklarer Birte Boelt.
Det næste skridt er at undersøge, under hvilke forhold svampene producerer høje mængder af lolin. Når planter med svampe, der producerer høje mængder af lolin er fundet, skal de opformeres og plantes ud og testes på udvalgte golfbaner, som oplever problemer med angreb fra skadedyr. Det sker i samarbejde med Dansk Golf Union, som også er en del af projektet.
Gode effekter for økonomi og miljø
Ifølge projektets leder vil projektet potentielt have flere positive effekter af både økonomisk og miljøvenlig art:
”Hvis vi lykkes med at udvikle disse mere robuste græsser, og de rent faktisk viser sig at virke, som vi håber, vil det være en markant styrkelse af markedspositionen for danske græsser, idet man vil kunne sælge dette græs internationalt og tjene en merpris"." Det vil øge indtjeningen for danske frøavlere og DLF-TRIFOLIUM”, siger Birte Boelt og fortsætter:
”Samtidig vil forbruget af pesticider i den grønne sektor blive reduceret betragteligt, hvis man ikke behøver behandle mod de her rodgnavende skadedyr på for eksempel golfbaner. Og det vil jo have gode miljøeffekter og endnu en gang gøre Danmark til et foregangsland på miljøfronten”.