Minivådområder, der renser drænvand fra dyrkede marker, kan være en effektiv måde at reducere udledningen af næringsstoffer fra landbruget. Et væsentligt element i disse minivådområder er beplantning. Men planter til områderne er ofte vanskelige og dyre at anskaffe. Kan planterne i stedet dyrkes og efterfølgende høstes i moderne dambrugs plantelaguner, vil det være en stor gevinst:
”Hidtil har det været sådan, at man først skal finde et område, hvor der vokser sump- og undervandsplanter. Ofte vil det område være svært tilgængeligt, fordi der jo er tale om oversvømmede områder. Når man så har fundet sådan et område, skal man søge dispensation om at få lov til at grave planterne op og bruge dem. Først når det er gjort, og man har fået dispensation, kan man flytte planterne over i sit minivådområde. Så det er en forholdsvis besværlig og omkostningstung proces at skaffe planterne. Det er den besværlighed, vores projekt udspringer af. Vi vil undersøge, om det er muligt at producere planterne selv, så man ikke skal igennem alle de processer”, forklarer Torben L. Lauridsen fra Aarhus Universitet, der er leder af projektet.
Den rette planteart skal findes
I samarbejde med Dansk Akvakultur, Kilian Water Aps, LandboNord, Silkeborg Kommune, Musholm a/s og SEGES vil Aarhus Universitet udvikle en produktion af sump- og undervandsplanter, der kan reducere næringsstofudledningen fra drænede landbrugsarealer. Det kræver dog flere indledende undersøgelser af planterne:
”Vi skal i projektet undersøge, hvordan vi bedst kombinerer plantearterne. Dels så vi kan finde ud af, hvilken plantekombination der vil give den største biodiversitet af vanddyr og insekter i minivådområderne. Dels så vi kan finde ud af, hvilken plantekombination der har den største evne til at fjerne kvælstof - såkaldt denitrifikation”, fortæller Torben L. Lauridsen.
Selve de indledende undersøgelser af planterne skal foregå på forsøgsstationen Påskehøjgaard ved Aarhus Universitet. Herefter skal planterne undersøges i virkelige plantelaguner med henblik på en egentlig produktion.
Planteproduktion for erhverv, landmand og natur
Bliver PLANTNAT-projektet en succes, vil det have positive effekter for flere led i processen: For produktionsvirksomhedens konkurrenceevne, for dambrugets grønne profil, for den enkelte landmands pengepung og for naturen:
”Kilian Waters, der er en af projektdeltagerne, er et firma, der i dag laver minirensningsanlæg og beplantede filteranlæg til private brugere. Deres rolle i projektet er at stå for produktionen af planterne, når forsøgene er overstået. Så der vil der være en direkte kommerciel, økonomisk gevinst for dem” siger Torben L. Lauridsen og fortsætter:
”For det andet vil den enkelte landmand også kunne opleve en reduceret økonomisk omkostning. I dag er det sådan, at mange landmænd må have efterafgrøder på deres arealer om vinteren for at reducere næringsstofudledningen. Men kan landmanden reducere næringsstofudledningen fra sine arealer igennem effektive minivådområder, kan det være, at han ikke behøver at anlægge efterafgrøder. Til sidst, og også meget vigtigt, er der et naturmæssigt perspektiv i projektet – både i forhold biodiversitet og fjernelse af kvælstof, som er et vigtigt tema for hele landbrugsbranchen”.